Thor: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Personlighed og rolle: fjerner gentaget ord
El. = eller
Linje 1:
{{harflertydig}}
 
'''Thor''' eleller. '''Tor''' ([[oldnordisk|norrønt]]: ''Þórr'', [[angelsaksisk]]: ''Þunor'', [[oldhøjtysk]]: ''Donar'') var tordenguden i den [[Germanske mytologiske væsner|germanske]] og [[nordisk mytologi|nordiske]] [[mytologi]]. Med hensyn til [[etymologi]] og funktion, er Thor stort set identisk med den [[Vedisk religion|oldindiske]] gud [[Indra]];<ref name=davidson73>Ellis Davidson (1964) pp. 73</ref> og i funktion, men ikke etymologisk, både med den [[Græsk mytologi|græske]] gud [[Zeus]] og den [[Romersk mytologi|romerske]] [[Jupiter (gud)|Jupiter]]. Navnet ''Þórr'' er også beslægtet med ordene ''torden'' og ''dunder'' (sidstnævnte fra [[nedertysk]]: ''dunder'') – ligesom det [[engelsk (sprog)|engelske]] ''thunder'' og [[tysk (sprog)|tysk]] ''Donner''. På de fleste [[germanske sprog]] har Thor givet navn til [[torsdag]], Islændingene har dog erstattet ''þórsdagur'' med ''fimmtudagur'' (''femtedag'').
 
I de myter, som blev nedskrevet på [[Island]] i [[middelalderen]], var Thor [[Odin]]s ældste søn, og den næstmægtigste gud i [[aser]]nes slægte, efter Odin selv. Som tordengud rådede han over vejret, og bekæmpede civilisationens fjender, som fx [[jætte]]r og [[trold]]e, og beskyttede gudernes og menneskenes land mod [[kaos (religion)|kaosuhyrer]], som fx [[Midgårdsormen]].<ref>Steinsland (2005) pp. 195</ref> Han kaldtes også '''Asathor''', var søn af [[Fjørgyn]] (Jorden) og gift med [[Sif]]. Med hende havde han to børn – [[Trud]] og [[Modi]] el. Mode/Modig. Med jættekvinden [[Jernsaxa]] havde han drengen [[Magni]] el. Magne. Han var ganske vist ofte krigerisk i sin optræden, men fungerede kun sjældent som krigsgud; asernes vigtigste krigsguder var [[Tyr (krigsgud)|Tyr]] og Odin. Thor blev påkaldt i spørgsmål, der berørte vind, vejr og vækst, han kontrollerede nemlig naturkræfterne, som kunne skade afgrøderne. Bag sit galsindede ydre stod Thor for lov og orden og opretholdelsen af freden i samfundet.<ref>Ellis Davidson (1964) pp. 213</ref>