Johannes Peter Müller: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
{{wikify}}
'''Johannes Peter Müller''' ([[14. juli]] [[1801]] i [[Koblenz]] – [[28. april]] [[1858]] i [[Berlin]]) var en [[TysklandTysk-romerske rige|tysk]] [[fysiolog]].
{{kilder|dato=Uge 14, 2013}}
'''Johannes Peter Müller''' ([[14. juli]] [[1801]] i [[Koblenz]] – [[28. april]] [[1858]] i [[Berlin]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[fysiolog]].
 
Müller studerede i [[Bonn]] og havde oprindelig valgt [[teologi]] som studie, men skiftede studie til [[Lægevidenskab|medicin]]. Allerede som [[student]] vakte han stor opsigt med [[afhandling]]en ''Die Respiration des Fötus'', som [[Bonns Universitet|universitetet]] præmierede, og som senere (1823) blev udgivne, efter at Müller [[1822]] havde taget [[doktorgraden]] med afhandlingen ''De phoronomia animalium''. Fra [[1824]] var han [[privatdocent]] i Bonn, hvor han [[1826]] blev [[ekstraordinær]], [[1830]] ordentlig [[professor]]. Müller kaldtes [[1833]] til [[Berlins universitet|Berlin]], hvor han blev til sin død som professor i [[anatomi]] og fysiologi, direktør for et anatomisk [[museum]] og [[det anatomiske teater]]. Den virksomhed, som Müller udfoldede i disse år, blev af den mest indgribende betydning, idet den tidligere [[naturfilosofisk]]e skole blev slået af marken og fysiologien rejstes på en basis af anatomi, [[fysik]] og [[kemi]], så at der på dette område, som på flere andre, virkelig blev tale om, at en ny periode indlededes. At fremskridtene blev så betydelige, skyldes også, at han i udstrakt grad benyttede [[mikroskopet]] til systematisk gennemførte undersøgelser. Müllers navn er knyttet til den rudimentære [[æggeleder]], der er kendt som "Müllers gang", men som allerede var fundet [[1825]] af [[M.H. Rathke]] (''Bildungsgeschichte der Genitalien aus anatomische Untersuchungen des Menschen und der Thiere'', 1830), endvidere til optagelsen af de med klapper forsynede [[lymfe]]hjerter hos [[koldblodede dyr]] (''On the existence of four distinct hearts, having regular pulsations, connected with the lymphatic system in certain amphibious animals. Phil. Transact.'' [[1833]], i Müllers "Archiv", 1834); endelig nævnes Müller ofte i forbindelse med den [[Bell]]ske læresætning, at [[rygmarv]]s[[nerver]]nes dobbelte rødder har forskellig funktion. M. var den første, der paaviste, at Svulsterne var byggede op af Celler, og
Müller studerede i Bonn og havde oprindelig valgt teologi som studie, men skiftede studie til
Medicin. Allerede som Student vakte han stor opsigt med Afh. »Die Respiration des Fötus«,
som Univ. præmierede, og som senere (1823) blev udg., efter at M. 1822 havde taget
Doktorgraden med Afh. De phoronomia animalium. Fra 1824 var han Privatdocent i Bonn, hvor
han 1826 blev ekstraordinær, 1830 ordinær Prof. M. kaldtes 1833 til Berlin, hvor han blev til
sin Død som Prof. i Anatomi og Fysiologi, Direktør for et anatomisk Mus. og det anatomiske
Teater. Den Virksomhed, som M. udfoldede i disse Aar, blev af den mest indgribende Bet.,
idet den tidligere naturfilosofiske Skole blev slaaet af Marken og Fysiologien rejstes paa en
Basis af Anatomi, Fysik og Kemi, saa at der paa dette Omraade, som paa fl. a., virkelig
blev Tale om, at en ny Periode indlededes. At Fremskridtene blev saa betydelige, skyldes
ogsaa, at han i udstrakt Grad benyttede Mikroskopet til systematisk gennemførte
Undersøgelser. M.’s Navn er knyttet til den rudimentære Æggeleder, der er kendt som »M.’s Gang«,
men som allerede var fundet 1825 af M. H. Rathke (»Bildungsgeschichte der Genitalien aus
anat. Untersuch. des Menschen u. der Thiere«, 1830), endvidere til Optagelsen af de med
Klapper forsynede Lymfehjerter hos koldblodede Dyr (On the existence of four distinct
hearts, having regular pulsations, connected with the lymphatic system in certain amphibious
animals. Phil. Transact. [1833], I; M.’s Archiv, 1834); endelig nævnes M. ofte i
Forbindelse med den Bell’ske Læresætning, at Rygmarvsnervernes dobbelte Rødder har forskellig
Funktion. M. var den første, der paaviste, at Svulsterne var byggede op af Celler, og
Resultatet af hans Undersøgelser blev Loven om de embryonale og de patologiske Nydannelsers
Identitet; derimod kunde de patologiske Væv ikke deles i homologe og heterologe, hvad der
Line 40 ⟶ 21:
med sammenlignende anat. og zootomiske Undersøgelser; hertil hører hans klassiske Skrift
»Vergleichende Anatomie der Myxinoiden« (1835—41); ved Siden heraf maa nævnes hans
vigtige Undersøgelser om Fiskenes, Amfibiernes, visse Fugles, Echinodermernes og Radiolariernes Systematik m. m.
 
== Kilder ==