Åbn hovedmenuen

Ændringer

24.594 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
Udvider artikel
{{Infoboks delstat i Østrig
'''Vorarlberg''' er den vestligstbeliggende delstat i [[Østrig]] og ligger mellem [[Bodensee]], [[Rhinen]] og [[Arlbergpasset]].
|navn=Vorarlberg
|billede_kort= Austria vbg.svg
|land= Østrig
|hovedstad= Bregenz
|areal= 2.601
|indbyggertal= 371.449
|indbyggertal_år= 2012
|befolkningstæthed= 142
|officielle_sprog= Tysk
|leder_titel= Landeshauptmann
|leder_navn= Markus Wallner ([[ÖVP]])
|websted= www.vorarlberg.gv.at
|symbol= Vorarlberg CoA.svg
|symbolstørrelse=
|symboltekst=
|flag= Flag of Vorarlberg.svg{{!}}border
|flagstørrelse=
|flagtekst=
|fodnoter=
}}
'''Vorarlberg''' er den vestligst beliggende [[Østrigs delstater|delstat]] i [[Østrig]] og den næstmindste af de 9 delstater. Vorarlberg ligger mellem [[Bodensøen]], [[Rhinen]] og [[Arlbergpasset]].
Vorarlberg grænser mod [[Tyskland]] ([[Bayern]]), [[Schweiz]] ([[St. Gallen (kanton)|St. Gallen]] og [[Graubünden]]) og [[Liechtenstein]] samt den østrigske delstat [[Tyrol (delstat)|Tyrol]].
Delstaten har flere [[vintersport]]ssteder, og [[turisme]] er en vigtig indtægtskilde, ligesom jern- og metalindustri har stor økonomisk betydning for regionen.
 
Den [[tysk (sprog)|tyske]] [[dialekt]], som tales i Vorarlberg ([[alemannisk]]), er nærmere beslægtet med dialekterne i Schweiz og det sydvestlige Tyskland end med de [[bairisk]]e dialekter i resten af Østrig.
 
== Geografi ==
Delstatens navn Vorarlberg betyder på dansk "foran Arlberg" og stammer fra 1750, da [[Maria Theresia|Maria Theresia af Østrig]] og [[Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Joseph II.]] som led i den store statsreform af Østrig besluttede at sammenlægge 24 små lande under én samlet forvaltningsenhed.<ref>[http://www.vorarlberg.at/vorarlberg/geschichte_statistik/geschichte/landessymbole/landesname.htm Delstatens Vorarlbergs hjemmeside, Geschichte - Landessymbole, Landesname]</ref>
Vorarlberg er adskilt fra Tyrol og resten af Østrig gennem Arlbergpasset (1793&nbsp;m), som også er baggrund for delstatens navn ("før Arlberg").
De største floder i Vorarlberg er Rhinen (som danner grænse mod Schweiz), [[Ill (Vorarlberg)|Ill]], [[Bregenzer Ach]] og [[Dornbirner Ach]].
 
Vorarlberg har et samlet areal på 2.601 km² og er Østrigs næstmindste delstat efter Wien.<ref>[http://www.statistik-austria.at/web_de/static/k01_054400.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 37</ref> 35,2 % af delstaten er dækket af skov, 24,4 % er bjergområder, 16,5 % er landbrugsareal og 3,3 % af arealet er bebygget.<ref>[http://portal.wko.at/wk/dok_detail_file.wk?angid=1&docid=1143536&stid=506825 Wirtschaftskammer Vorarlberg, Vorarlberg in Zahlen 2012, s. 7]</ref> Af Vorarlbergs 232 km statsgrænse er grænsen til Liechtenstein 35 km, til Schweiz 107 km og til Tyskland udgør grænsen 110 km. Mod øst grænser Vorarlberg til Tyrol med en grænselængde på blot 69 km.<ref>[http://www.vorarlberg.at/pdf/vorarlbergkompakt.pdf Præsentationspjecen "Vorarlberg Kompakt"]</ref> Den vigtigste forbindelse til Tyrol og resten af Østrig går gennem [[Arlberg]]passet (1.793&nbsp;m).
== Administrativ inddeling ==
 
Vorarlberg er inddelt i 96 [[kommune]]r (''Gemeinden'') i fire bezirke, som er opkaldt efter sine forvaltningssteder:
Landskabsmæssigt er Vorarlberg præget af den vestligste del af de [[Nordlige Kalkalper]] i [[Østalperne]] med bjerggrupperne [[Bregenzerwaldgebirge]] og [[Lechquellengebirge]] samt [[Silvretta]] og [[Rätikon]] mod syd. Mod vest, hvor også den største befolkningstæthed findes, ligger Rhindalen, der i nord udgår fra [[Bodensøen]] og i syd ender ved trelandegrænsen mellem Liechtenstein, Schweiz og Østrig, der samtidig er Østrigs vestligste punkt. 76 % af Vorarlbergs befolkning bor i Rhindalen, der kun udgør 28 % af delstatens samlede areal.<ref>[http://www.statistik-austria.at/web_de/static/k37_054436.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 500-502</ref> Mod sydøst ligger [[Silvretta]]-bjergkæden, hvor også Vorarlbergs højeste bjerg [[Piz Buin]] (3.312 m) ligger. Grænsen mellem Østrig og Schweiz krydser toppen af Piz Buin. I Silvretta udspringer [[Ill (Østrig)|Ill-floden]] og danner mod nordvest en floddal, hvor Bludenz og Feldkirch ligger, inden floden udmunder i Rhinen nordøst for Feldkirch.
* [[bezir Bludenz|Bludenz]]
 
* [[bezirk Bregenz|Bregenz]]
I delstatens nordøstlige hjørne ligger [[Kleinwalsertal]] med kommunen [[Mittelberg (Vorarlberg)|Mittelberg]], der på grund af dens beliggende i [[Allgäuer Alperne]] ikke har direkte vejforbindelse fra Østrig. Byerne i Kleinwalsertal kan kun nås via vej fra [[Bayern]], og de har både tysk og østrigsk postnummer.
* [[bezirk Dornbirn|Dornbirn]]
 
* [[bezirk Feldkirch|Feldkirch]]
Største byer målt på indbyggertal i Vorarlberg er (indbyggertal pr. 31.12.2012):
 
* [[Dornbirn]] (46.571)
* [[Feldkirch]] (31.182)
* [[Bregenz]] (28.157)
* [[Bludenz]] (13.815)
* [[Lustenau]] (21.360)
 
=== Bjerge ===
[[Fil:Piz Buin vom Ochsentaler Gletscher HQ.jpg|thumb|250px|Piz Buin set fra Ochsentaler gletsjeren]]
I det sydøstlige hjørne af Vorarlberg, ligger delstatens højeste bjerg [[Piz Buin]] (3.312 m) på grænsen til Schweiz i bjergkæden [[Silvretta]]. Nordvest for Silvretta ligger bjergkæden [[Rätikon]], der udgør den geologiske grænse mellem [[Østalperne]] og [[Vestalperne]], og nord for Silvretta ligger bjergkæden [[Verwall]] på grænsen til [[Tyrol (delstat)|Tyrol]].
 
Længere nordligt ligger bjerggrupperne [[Lechquellengebirge]] og [[Bregenzerwaldgebirge]] i de [[Nordlige Kalkalper]].
 
Markante bjerge i Vorarlberg er:
 
* Piz Buin (Silvretta), 3.312 m
* [[Schesaplana]] (Rätikon), 2.965 m
* [[Rote Wand (bjerg)|Rote Wand]] (Lechquellengebirge), 2.704 m
* [[Zimba]] (Rätikon), 2.643 m
* [[Diedamskopf]] (Allgäuer Alpeerne), 2.090 m
* [[Drei Schwestern]] (Rätikon), 2.053 m
* [[Pfänder]] (Allgäuer Alperne), 1.064 m
 
Vorarlberg er i øst forbundet til det øvrige Østrig gennem 3 bjergpas: [[Arlberg]], [[Hichtannberg]] (mellem [[Allgäuer Alperne]] og Lechquellengebirge) og [[Bielerhöhe]] (i Silvretta mellem [[Montafon]] og [[Paznauntal]]).
 
=== Floder og søer ===
[[Fil:Hohes Rad und Stausee.jpg|thumb|250px|Silvretta-Stausee]]
[[Rhinen]] er Vorarlbergs største flod, som danner statsgrænse til Schweiz og Liechtenstein. [[Ill (Østrig)|Ill]] er delstatens næstvigtigste flod, der flyder gennem [[Montafon]] og [[Walgau]] inden den munder ud i Rhinen ved [[Meiningen (Vorarlberg)|Meiningen]] nordøst for Feldkirch. [[Bregenzer Ach]] og [[Dornbirner Ach]], der afvander store dele af [[Bregenzerwald]], er også vigtige floder. [[Lech]] udspringer i Lechquellengebirge og flyder mod øst til Tyrol, hvorefter floden fortsætter gennem Bayern og udmunder i [[Donau]].
 
[[Bodensøen]] er Vorarlbergs største sø, hvoraf 28 km af søens bred ligger i delstaten. Øvrige søer i Vorarlberg er opdæmmede søer ifm. [[kraftværk]]er. De vigtigste af disse er [[Lünersee]] (1.65 km²), [[Stausee Kops]] (1,0 km²) og [[Silvretta-Stausee]] (1,31 km²).
 
== Befolkning ==
Vorarlberg har 371.449 indbyggere (2012), hvilket svarer til 4,4 % af Østrigs befolkning. Vorarlberg er befolkningsmæssigt Østrigs næstmindste delstat. Antallet af udlændinge udgør 13,4 %. Største udenlandske befolkningsgrupper er fra [[Tyrkiet]] (26 % af udlændinge), [[Tyskland]] (26 %), tidligere [[Jugoslavien]] (18,5 %), [[Schweiz]] (4 %) og [[Italien]] (3,7 %).<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k02_054401.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 52</ref>
 
Befolkningstallet har siden 1869 udviklet sig således i Vorarlberg:<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k02_054401.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 40</ref>
 
* 1869: 102.702
* 1900: 129.237
* 1923: 139.979
* 1951: 193.657
* 1971: 277.154
* 1991: 331.930
 
Befolkningsfremskrivningen i Vorarlberg viser, at der i 2030 vil være 399.079 indbyggere og i 2050 412.015. Befolkningsvæksten fra 2012 til 2050 vil derfor være 11 %. Andelen af ældre over 60 år forventes at udvikle sig fra 21,2 % af befolkning til 33,3 %. Andelen af indbyggere i aldersgruppen 15-60 år forventes af falde fra 62,4 % i 2012 til 52,8 % i 2050.<ref>[http://www.vorarlberg.gv.at/vorarlberg/geschichte_statistik/statistik/landesstatistik/weitereinformationen/bevoelkerung/prognosen.htm Vorarlberg Landesstatistik: Bevölkerungsprognose] (hentet 20.10.2013).</ref>
 
=== Religion ===
[[Fil:Herz Jesu Kirche, Kolpingplatz Bregenz 1.JPG|thumb|Vorarlberg er et overvejende katolsk område. Herz Jesu Kirche i Bregenz]]
I følge [[folketælling]]en fra 2001 er 78 % af Vorarlbergs befolkning tilhængere af den [[romerskkatolske kirke]], 2,2 % bekender sig til den [[protestantisme|protestantiske kirke]], 8,4 % bekender sig til [[islamisme]] og 6 % bekender sig ikke til en trosretning.<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k02_054401.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 57</ref>
 
=== Sprog ===
I modsætning til det resterende Østrig taler man i Vorarlberg ikke [[bairisk]] dialekt men derimod [[alemannisk]] dialekt, som er beslægtet med [[schweizertysk]], sydvesttysk [[alemanner|alemannisk]] eller [[schwabisk]]. Alemannisk adskiller sig særligt fra den bairiske dialekt gennem udtalen, som kan vanskeliggøre forståelsen for ellers tyskkyndige. Det er f.eks. karakteristisk, at -st udtales -sch ("er ist" udtales "är isch"), ligesom anvendelsen af [[diminutiv]] er udbredt (f.eks. "Ländle" i stedet for "Land"). Sammentrækning af ord er også almindeligt forekommende og kan gøre dialekten særligt svær at forstå for øvrige tyske dialekter (f.eks. "i han gse:t" i stedet for "ich habe gesagt"). Alemannisk har endvidere et vist eget ordforråd.
 
== Historie ==
Den første større bosættelse af mennesker inden for Vorarlbergs område finder sted omkring 1500 f.kr. omkring det nuværende Bregenz. Omkring 400 f.kr. bosætter [[kelterne|kelterstammen]] ''Brigantier'' sig i Vorarlberg.
I løbet af [[1400-tallet|1400]]- og [[1500-tallet]] blev størstedelen af Vorarlberg erhvervet af [[habsburg]]erne.
 
Før den tid havde området tilhørt forskellige [[Greve (rang)|grevehuse]], bl.a. greverne af [[Montfort]] og [[Tübingen]].
Omkring 15 f.kr. bliver Vorarlberg erobret af [[Romerriget|romerne]] og bliver en del af provinsen [[Raetia]]. Den vigtigste bosættelse med 1.500 indbyggere er [[Brigantium]] (benævnt efter kelterstammen Brigantier), der senere bliver til Bregenz. Romerne anlægger desuden flere transitveje gennem Vorarlberg. I 259 e.kr. bliver Brigantium ødelagt af [[Alemanner]]ne, men genopbygges atter.
 
Alemannerne etablerer flere bosættelser i Vorarlberg og fortrænger den [[Rætoromansk (sprog)|rætoromanske]] befolkning. Mellem 610 og 612 omvender de [[Irland|irske]] [[missionær]]er [[Gallus]] og [[Kolumban]] Vorarlberg til [[kristendom]]men, og i [[719]] bliver [[Fyrsteabbediet St. Gallen|Klosteret i St. Gallen]] grundlagt.
 
På samme tid kommer Vorarlberg under [[Franken|frankisk]] herredømme og bliver i [[843]] en del af [[Østfranken|det østfrankiske rige]].
 
=== Middelalder ===
I middelalderen blev områdets nuværende østgrænse ved Arlberg fastlagt. Vorarlberg var opdelt i områder, der blev forvaltet af grever. Grevskabet Bregenz blev indtil midten af det 12. århundrede regeret af adelsslægten [[Udalrichinger]], der gennem deres slægtskab med [[karolingerne]] fik ejerskabet af grevskabet.
 
Greverne af Bregenz og Klosteret i St. Gallen udviklede sig til bitre rivaler, der nåede et højdepunkt i 1170'erne, da Klosteret i St. Gallen under [[investiturstriden]] tog kejser [[Henrik 4., tysk-romersk kejser|Henrik IV.]]'s parti, mens greverne i Bregenz stod på pave [[Pave Gregor 7.|Gregor VII.]]'s side. Den [[Schwaben (stammehertugdømme)|schwabiske]] [[Welf]]-slægt stod i forbund med pavemagten, og da [[Welf 1. af Bayern|Welf IV.]] gennemførte et felttogt langs Rhinen i [[1079]] annekterede han Klosteret i St. Gallens besiddelser og underlagde dem sine klostre [[Weingarten Kloster]] og [[Kloster Hofen]] (det nuværende [[Friedrichshafen]]).
 
[[Fil:Feldkirch Schattenburg.jpg|thumb|250px|Schattenburg i Feldkirch]]
I [[1150]] døde greve Rudolf af Bregenz og dermed den sidste mandlige gren af Udalrichinger-slægten. Grevskabet fordeltes mellem svigersønnen Pfalzgreve [[Hugo 1. af Thübingen|Hugo I. af Thübingen]] og den fjernere slægtning [[Rudolf von Pfullendorf]]. Da Pfalzgreve Hugo døde i [[1182]] overlod han Pfalzgrevetitlen og alle Tübinger-besiddelserne til den ældste søn Rudolf. Hans anden søn [[Hugo von Montfort|Hugo]] overtog i stedet Bregenzer-arven. Hugo grundlagde omkring år 1200 byen Feldkirch og opførte omkring år 1260 borgen [[Schattenburg]].<ref>[http://feldkirch.at/stadtmarketing/tourismus/historisches/stadtgeschichte-feldkirchs www.feldkirch.at, Stadgescichte Feldkirch]</ref> Han tilegnede sig i [[1206]] adelsnavnet [[Montfort (adelsslægt)|von Montfort]].<ref>[http://www.aeiou.at/aeiou.encyclop.v/v885304.htm Austria-Forum aeiou, Vorarlberg]</ref>
 
Bregenz grundlægges som by i midten af det 13. århundrede, og Bludenz opstår i perioden mellem [[1264]] og [[1268]].<ref>[http://www.vorarlberg.at/chronik/ Vorarlberg Chronik; 700-1500: Die Erschließung des Landes]</ref>
 
Hugos 2 sønner, Hugo II. og Rudolf delte deres fædrene arv i 2 dele, og omkring 1270 delte Montfort-greverne sig tre linjer. I [[1338]] uddøde Bregenzer-linjen af Montfort-greverne, og grevskabet Bregenz deltes mellem de to øvrige linjer. I [[1337]] indgik den ene af de to resterende grevefamilier, Montfort-Feldkirch-linjen en alliance med hertugerne af Østrig, og [[Habsburg]] fik dermed indflydelse i dele af Vorarlberg. I [[1363]] øgedes Habsburgernes indflydelse i området, da [[Rudolf 4. af Østrig|Rudolf IV. af Østrig]] købte adelsslægten Thumb von Neuburgs besiddelser samtidig med at Rudolf havde erhvervet Tyrol. I de følgende 500 år faldt flere og flere herskaber og grevskaber i Vorarlberg i Habsburgernes hænder.<ref>[http://www.vorarlberg.at/chronik/ Vorarlberg Chronik; 700-1500: Das Werden des Österreichischen Landes Vorarlberg]</ref> Frem til [[1752]] var områderne i Vorarlberg underlagt den kejserlige administration i [[Innsbruck]].
 
I [[1391]] etableres den første [[stænderforsamling]], der adskilte sig fra Østrigs øvrige forsamlinger ved, at kun borgere og bønder, og dermed ikke adel og gejstlige, kunne deltage i forsamlingerne. Landdagsforsamlingerne var baseret på sædvaneret, og fungerede frem til 1808. <ref>[http://www.vorarlberg.at/chronik/ Vorarlberg Chronik; 1501 - 1944; Vorarlberger Landesverfassungen des 19. und 20. Jahrhunderts]</ref>
 
=== Statsreformer ===
[[Fil:Josef Hickel Portrait Josef II.jpg|thumb|Josef II. samlede administrationen af Vorarlberg]]
Med [[Maria Theresia af Østrig|Maria Theresias]] statsreformer oprettedes nye rets- og administrationskredse<ref>[http://www.aeiou.at/aeiou.encyclop.v/v885304.htm Austria-Forum aeiou, Vorarlberg]</ref>, og [[Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Josef II.'s]] reformer af Østrig betød fra 1780'erne, at der kom kirkelige reformer med lukning af klostre og ordner, samt en forvaltningsreform, der bl.a. betød at administrationen af Vorarlberg blev samlet under [[Vorderösterreich]] i [[Freiburg am Breisgau]]. Administrationen blev imidlertid flyttet tilbage til Innsbruck, og Vorarlberg kom sammen med Tyrol under [[Bayern|bayerisk]] herredømme [[1805]] - [[1814]] som følge af [[Freden i Pressburg (1805)|Freden i Bratislava]] efter [[Den tredje koalition]].
 
I [[1861]] bliver Vorarlberg [[kronlande|kronland]] med egen Landdag, men er forvaltningsmæssigt fortsat underlagt den kejserlig [[statholder]] i Innsbruck.
 
Industrialiseringen giver Vorarlberg et økonomisk opsving. I 1870'erne etableres flere tekstilindustrier, og jernbanestrækningen [[Lindau]] - [[Bludenz]] ([[Vorarlbergbahn]]), der jernbanemæssigt binder Vorarlberg sammen med Schweiz og Tyskland, åbnes. I [[1884]] åbnes [[Arlbergbahn]], der forbinder delstaten med resten af Østrig.
 
=== Det 20. århundrede ===
Efter det habsburgske monarks sammenbrud i [[1918]] udskilte Vorarlberg sin forvaltning fra Tyrol, og den provisoriske landsforsamling besluttede den [[3. november]], at Vorarlberg skulle være et selvstændigt land inden for rammerne at [[Tysk-Østrig]]. Vorarlberg iværksætte imidlertid en folkeafstemning om at indlede forhandlinger med Schweiz om indlemmelse i nabostaten. Folkeafstemningen i [[1919]] viste, at knap 80 procent af befolkningen støttede denne ide. Schweiz havde imidlertid en begrænset interesse i en sammenslutning, bl.a. fordi det kunne betyde en forskydning i den sproglige og kulturelle balance i Schweiz. Det kom derfor aldrig til forhandlinger mellem de to lande.<ref>Zöllner, s. 498</ref> Med [[Saint-Germain-traktaten]]s fastlæggelse af Østrigs grænser i 1919 blev diskussionen om Vorarlbergs statstilhørsforhold endeligt standset. Vorarlberg forblev en del af Østrig.
 
Efter Østrigs [[Anschluss]] til [[Nazi-Tyskland]] i marts [[1938]] blev Vorarlberg lagt sammen med Tyrol i Reichsgau [[Tyrol-Vorarlberg]]. Hovedkvarteret lå i Innsbruck og var underlagt ledelsen i [[München]]. [[Nationalsocialisme]]n havde umiddelbart ikke det store fodfæste i Vorarlberg før Anschluss. I marts 1938 havde [[NSDAP]] godt 4.000 medlemmer i Vorarlberg, hvilket var under gennemsnittet i Østrig. Vorarlbergerne og tyrolernes forhold til NSDAP ændrede sig i løbet af årene. I 1942 var Tirol-Vorarlberg med 70.348 partimedlemmer den østrigske gau, der havde flest NSDAP-medlemmer i forhold til befolkningstallet.<ref>[http://www.tirol.gv.at/kunst-kultur/landesarchiv/glossar/archivglossar-n/ Tiroler Landesarchiv] </ref>
 
Efter [[2. verdenskrig]] blev Vorarlberg sammen Tyrol en del af den [[Frankrig|franske]] [[Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig|besættelseszone]]. Den [[25. november]] [[1945]] afholdtes det første demokratiske Landdagsvalg i Vorarlberg efter krigen, og besættelsesmagten overgav løbende mere kontrol til delstaten. Med den [[Østrigske Statstraktat]] og dannelse af den 2. østrigske republik blev Vorarlberg én af Østrigs 9 [[Østrigs delstater|delstater]].
 
Økonomisk stod Vorarlberg i en svær situation efter krigen. Mangel på råstof og arbejdskraft, samt handelsrestriktioner hæmmede et industrielt opsving. Men Vorarlsbergs tekstilindustri fik hurtigt en opblomstring og i begyndelsen af 1950'erne havde Vorarlberg i store træk overvundet efterkrigstidens problemer. I [[1951]] var halvdelen af beskæftigelsen i den industrielle sektor, mens den anden halvdel var beskæftiget inden for landbrug og tjenesteerhverv med en nogenlunde ligelig fordeling.<ref>[http://www.vorarlberg.at/chronik/ Vorarlberg Chronik; 1945 - 2005; Die strukturelle Entwicklung der Vorarlberger Wirtschaft seit 1945]</ref> I 1950'erne stod Vorarlberg for en fjerdedel af Østrigs samlede tekstileksport <ref>Zöllner, s. 566</ref>
 
Krisen i 1970'erne betød imidlertid en ændring i Vorarlbergs industristruktur. Fra at tekstilindustrien i [[1969]] udgjorde 70 % af industriproduktionen udgjorde den kun 8 % i [[2009]]. I dag er det jern- og metalindustri, som har den største andel på 50 %.<ref>[http://www.vorarlberg.at/pdf/vorarlbergkompakt.pdf Vorarlberg Kompakt, s. 9]</ref>
 
== Politik ==
[[Fil:Landtag Vorarlberg.jpg|thumb|250px|Landdagen i Vorarlberg]]
Vorarlbergs [[Landdag (Østrig)|landdag]] har 36 medlemmer, der vælges for en 5-årig periode. [[Delstatsregering (Østrig)|Delstatsregeringen]] består af 7 medlemmer og sammensættes efter majoritet, dvs. at det største parti eller en koalition danner regeringen.
 
Ved delstatsvalget den [[20. september]] [[2009]] fordelte mandaterne i landdagen sig således:
 
* [[ÖVP]], 20 mandater
* [[FPÖ]], 9 mandater
* [[Die Grünen (Østrig)|Die Grünen]], 4 mandater
* [[SPÖ]], 3 mandater
 
ÖVP har absolut flertal og delstatsregeringen består udelukkende af ÖVP-medlemmer. [[Markus Wallner]] fra ÖVP er delstatsformand.
 
== Administrativ inddeling ==
[[Fil:Bregenz Luftbild.jpg|thumb|250px|Bregenz]]
Bregenz er delstatens hovedstad, hvor Landdagen og delstatsregeringen har sæde. Bregenz har et indbyggertal på 28.157 (2012).
 
Vorarlbergs 96 [[kommune]]r (''Gemeinden'') er fordelt i fire bezirke, som er opkaldt efter deres forvaltningssteder (indbyggertal pr. 2012<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k02_054401.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 43</ref>):
* [[bezirk Bludenz|Bludenz]] (61.239)
* [[bezirk Bregenz|Bregenz]] (127.563)
* [[bezirk Dornbirn|Dornbirn]] (82.541)
* [[bezirk Feldkirch|Feldkirch]] (100.398)
 
Der er ingen [[statutarby]]er i Vorarlberg.
 
Forvaltningen er i Vorarlberg traditionelt organiseret decentralt, hvilket hænger sammen med, at Vorarlberg indtil 1918 ikke var et selvstændigt land. Der var derfor ingen delstatshovedstad (idet denne i mange år var placeret i Innsbruck). Forvaltningen blev derfor fordelt ud på de største byer. Selvom Bregenz er sæde for landdagen, indtager den som den tredjestørste by ikke samme centrale rolle som hovedstæderne i de øvrige delstater i Østrig.
 
== Kultur ==
[[Fil:Bregenz Festspielhaus Strandbad.jpg|thumb|Festspilpladsen i Bregenz med scenen i Bodensøen samt festspilhuset]]
I international sammenhæng er Vorarlberg kendt for [[Festspillene i Bregenz]] (''Bregenzer Festspiele''), der årligt tiltrækker over 150.000 [[opera]]- og [[klassisk musik]]interesserede gæster. En stor scene bygget ud i Bodensøen er omdrejningspunktet for festivalen, der siden [[1946]] afholdes årligt i juli og august. I tilknytning til festivalen åbnedes i [[1980]] [[Festspielhaus Bregenz]], der har plads til 1765 gæster.
 
Den årlige [[Schubertiade Vorarlberg|Schubertiade]] regnes for verdens mest betydende [[Franz Schubert|Schubert]]-festival.<ref>[http://www.vol.at/chronik/viewpage.aspx?viewtype=artikel&id=150&left=artikel Vorarlberg Chronik: Die Schubertiade]</ref> I perioden maj til september afholdes årligt en række Schubert-opførelser med førende kunstnere, som tiltrækker omkring 30.000 gæster. Festivalen har været afholdt siden [[1976]].
 
[[Vorarlberg Museum]] er delstatens største museum med [[kunst]] og [[kulturhistorie]] for Vorarlberg. Museet er grundlagt i [[1857]] og besøges af knap 50.000 gæster årligt.<ref>[http://www.statistik-austria.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=86274&dDocName=053753 Statistik Austria: Kulturstatistik 2008/09], s. 40.</ref>
 
Med 87.000 besøgende i 2011 er det naturhistoriske museum [[Inatura]] i [[Dornbirn]] delstatens mest besøgte offentlige museum efterfulgt af [[Kunsthaus Bregenz]], der er museum for samtidskunst med 65.500 besøgende.
 
[[Wildpark Feldkirch]] er med 150.000 besøgende den største private kulturinstitution i Vorarlberg.<ref>[http://www.statistik-austria.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=139304&dDocName=070379 Statistisk Austria Kulturstatistik 2011], s. 40-41</ref> Parken er grundlagt i [[1963]] og har omkring 160 dyr af 18 forskellige lokale dyrearter.<ref>[http://www.feldkirch.at/wildpark/wildpark/darf-ich-vorstellen-mein-zuhause Wildpark Feldkirch, Info-Folder]</ref>
 
Største teater er [[Vorarlberger Landestheater]] i Bregenz, der blev grundlagt i [[1945]] og har godt 30.000 gæster årligt.<ref>[http://www.statistik-austria.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=139304&dDocName=070379 Statistisk Austria Kulturstatistik 2011], s. 96</ref>
 
== Infrastruktur ==
[[Fil:Oebb1110.jpg|thumb|250px|[[ÖBB]]-lokomotiv i [[Bludenz]] på Arlbergbahn]]
Hovedtrafikårene i Vorarlberg fører gennem [[Rhinen|rhindalen]], [[Walgau]] og [[Klostertal]] til [[Arlberg]], hvorfra Vorarlberg trafikalt er forbundet til resten af Østrig. De to vigtigste vejforbindelser er motorvej A 14 [[Rheintal/Walgau Autobahn]] samt [[Arlberg Schnellstrasse]] S 16.
 
For den kollektive trafik er jernbanerne [[Vorarlbergbahn]] (nord-syd-trafik) og [[Arlbergbahn]] (øst-vest-trafik) de vigtigste forbindelser. Endvidere forbinder banelinjen Feldkirch-Buchs Vorarlberg med Schweiz via [[Liechtenstein]]. Herudover findes også den private jernbane Bludenz-Schruns ([[Montafonerbahn]]).
 
Vorarlberg har udover en [[flyveplads]] i [[Hohenems]] ikke en [[lufthavn]]. Den nærmeste østrigske lufthavn findes i [[Flughafen Innsbruck|Innsbruck]].
 
== Erhverv og turisme ==
Vorarlberg blev tidligt udviklet som industriregion, hvor særligt tekstilindustrien har haft betydning for delstatens udvikling. Fra 1980'erne var tekstilindustrien imidlertid i kraftig tilbagegang, og i dag er industriproduktionen domineret af jern- og metalindustri samt finmekanik og elektronik. Endvidere har turisme stor betydning for Vorarlbergs økonomi.
 
Den største sektor i Vorarlberg er tjenesteydelser, hvor 62 % er beskæftiget. 35 % er beskæftiget indenfor industri og produktion, mens kun 3 % er beskæftiget inden for landbrug.<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k07_054406.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 203</ref>
 
[[Fil:HirschenSchoppernau.JPG|thumb|250px|Turisme er en vigtig indtægtskilde, her Hotel Hirschen i Schoppernau, Vorarlberg]]
Udviklingen i andelen af beskæftigelsen i Vorarlbergs industriproduktion ser således ud:<ref>[http://portal.wko.at/wk/dok_detail_file.wk?angid=1&docid=2183480&conid=722908 Wirtschaftskammer Österreich], Vorarlberger Wirtschaftgrafiken</ref>
 
{| class="wikitable"
|-
! bgcolor="#EFEFEF" align="center"| Sektor
! bgcolor="#EFEFEF" align="center"| 1981
! bgcolor="#EFEFEF" align="center"| 2011
|-
| Tekstil og beklædning || align="right" | 49,0 % || align="right" | 7,9 %
|-
| Jern og metal || align="right" | 22,5 % || align="right" | 51,8 %
|-
| Elektronik || align="right" | 5,8 % || align="right" | 14,1 %
|-
| Næringsmiddel || align="right" | 11,2 % || align="right" | 13,1 %
|-
| Kemi, træ og papir || align="right" | 9,7 % || align="right" | 11,7 %
|-
| Øvrig industri || align="right" | 1,8 % || align="right" | 1,4 %
|-
|}
 
Vorarlbergs største eksportartikler er målt på værdi elektronik og maskiner (29 %) og jern- og metalvarer (23 %). [[EU]] er den største aftager med 62 % af den samlede eksport. <ref>[http://portal.wko.at/wk/dok_detail_file.wk?angid=1&docid=2183480&conid=722908 Wirtschaftskammer Österreich], Vorarlberger Wirtschaftgrafiken</ref>
Vorarlberg blev længe administreret fra [[Innsbruck]] i Tyrol (indtil [[1805]] som en del af [[Vorderösterreich]]), men fik selvstyre i [[1861]].
Efter [[første verdenskrig]] blev der holdt en folkeafstemning om en tilslutning til [[Schweiz]], som blev støttet af 80 % af indbyggerne.
Alligevel forblev Vorarlberg tilhørende den nyoprettede republik Østrig, nu som [[delstat]].
Bortset fra perioden [[1938]]–[[1945]], da Vorarlberg indgik i ''[[Gau|Reichsgau]]'' ''Tirol-Vorarlberg'' sammen med Nord-Tirol, har Vorarlberg været en selvstændig delstat i Østrig.
 
Turisme udgør en væsentlig rolle i flere dele af Vorarlberg, primært i Arlberg, Bregenzerwald, Kleinwalsertal og Montafon er der en betydende turisme både sommer og vinter. 2,2 mio. gæster har i alt 8,5 mio. overnatninger i [[2012]]. 89 % af overnatningerne foretages af udenlandske gæster, hvoraf 65,7 % kommer fra [[Tyskland]], 12,1 % fra [[Schweiz]] og [[Liechtenstein]] og 9,0 % fra [[Nederlandene]] mens kun 0,4 % af overnattende gæster kommer fra [[Danmark]]. 60 % af overnatningerne finder sted i vintersæsonen og 40 % i sommersæsonen.<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k28_054427.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 443-446 samt [http://www.statistik.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=143978&dDocName=071425 Statistik Austria: Tourismus in Österreich 2012]</ref>
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonsbilleder|Vorarlberg}}
== Kilder ==
* [http://www.vorarlberg.at Vorarlbergs delstatsregering {{de sprog}}]
{{Commonscat|Salzburg (state)}}
* Müller-Kaspar, Ulrike. ''Österreich von A bis Z. Von Ostarrichi bis ins 21. Jahrhundert''. Wien: Tosa Verlagsgesellschaft, 2005. ISBN 3-85492-527-1
* Vocelka, Karl. ''Geschichte Österreichs, Kultur-Gesellschaft-Politik.'' München: Wilhelm Heyne Verlag, 2002. ISBN 3-453-21622-9
* Zöllner, Erich. ''Geschichte Österreichs''. Wien: Verlag für Geschichte und Politik, 1990. ISBN 3-7028-0304-1
* [http://www.vorarlberg.gv.at/index.htm http://www.vorarlberg.gv.at/ Land Vorarlberg, delstatens hjemmeside]
 
== Noter ==
{{Østrigs delstater}}
{{reflist}}
[[Kategori:Vorarlberg| ]]
[[Kategori:Delstater i Østrig]]
[[Kategori:Bodensøen]]
3.120

redigeringer