Jøder i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved PalnaBot, fjerner ændringer fra 193.33.148.205 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 11:
Ved plakat af [[29. september]] [[1788]] tillodes det dog jøder og håndværksmestre at "have Frihed til at indgaa Akkord med hinanden om Læredrenges Antagelse". Det var en lov formuleret af juristen [[Christian Colbjørnsen]], og det betød reelt, at jøderne kunne indtræde i håndværkernes klasse. Men dette skete kun langsomt, for de kristne laugsmestre var i lang tid ikke villige til at antage jødiske børn som læredrenge. Og da det endelig skete, medførte det hårde mobberier fra de andre læredrenge mod de antagne jødiske drenge. Desuden var det også svært at få de fleste jødiske familier, som på den tid for det meste var tilhængere af en meget ortodoks tolkning af jødedommen, til at indse fordelen ved at uddanne deres børn til håndværkere i stedet for handelsfaget.
Brødrene H. J. Cantor og L. J. Cantor oprettede, efter opmuntring fra Colbjørnsen, i [[1793]] et præmieselskab for den mosaiske ungdoms uddannelse til kunstnerisk virksomhed og håndværk. Det var en forening, hvori både jøder og kristne sad i bestyrelsen, og det
Omkring år [[1800]] blev det også lovligt for jøder at gå i kristne skoler, derudover oprettedes det Bing & Kalichske Institut, som var målrettet uddannelsen af børn af jødiske familier. Særlig købmanden, den senere etatsråd [[Mendel Levin Nathanson]], var den drivende kraft i arbejdet med at forbedre uddannelsesforholdene for de jødiske familier i Danmark. Sammen med hofråd [[David Amsel Meyer]] oprettedes Drengefriskolen og senere Carolineskolen for Piger<ref>Ovenstående to afsnit stammer fra J. Davidsens ''Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn'', 2. del, Gyldendal, 1881, s. 238-243</ref>.
| |||