Meiji-restaurationen: Forskelle mellem versioner

Disse omvæltninger ramte både bønderne og krigerne ([[samurai|eks-samuraierne]]) hårdt. Bøndernes levevilkår forringes i årene efter feudalismens afskaffelse, for regeringen så det som sit første mål at fremme industraliseringen. Dette førte senere til bondeopstande i 1870'erne. [[samurai|Eks-samuraistanden]] ramtes hårdt af omvæltningen, fordi der var langt fra plads til trekvart million mennesker i den administrative forvaltning. De havde vanskeligt ved at opretholde livet med små pensioner, som staten gav dem. Til [[samurai|eks-samuraiernes]] materielle vanskeligheder kom den skam, at det ved dekret blev forbudt enhver, der ikke var politibetjent eller soldat i den kejserlige armé, at bære [[katana|sværd]]. Endelig sårede det [[samurai|eks-samuraiernes]] stolthed, at der indførtes almindelig værnepligt, idet det dermed synes stadfæstet, at enhver janer uanset oprindelse kunne erhverve de krigsdyder, som man gennem århundreder havde regnet for et særkende for en privilegeret minioritet. [[samurai|Eks-samuraiernes]] utilfredshed kom til udtryk i flere væbnede oprør, det alvorligste fandt sted på Kyushu i [[1877]] under Saigo Takamori, som anførte oprørsstyrker mod den [[kejser]]lige armé, men blev nedkæmpet. (Sidstnævnte begivenhed bliver i øvrigt fortalt, omend med enkelte historiske fejltrin, i Hollywood-filmen '[[The Last Samurai]]' fra år 2003.)

 

*Samsom, G.B (1950). ''The Western World and Japan''. London, s. 401.

*Norman, E, H. Norman (1940). Japan's Emergence as a Modern State. New York, s. 83.