Vidkun Quisling: Forskelle mellem versioner

Gennem en aftale med Quisling sikrede den tyske besættelsesmagt sig [[guld]], [[sølv]] og smykker, der havde tilhørt norske [[jøde]]r. Der blev også vedtaget en lov, hvorefter heljøder, halv- og kvartjøder skulle registreres af de norske myndigheder. Quisling forsvarede loven i en tale [[6. december]] [[1942]] i [[Trondheim]]: "Så er der det ræsonnement, at jøden kan da ikke gøre for, at han er jøde. Det er et forkert, ja helt meningsløst ræsonnement. Er der noget, et menneske kan gøre for, så er det vel, at han er den han er. Han er ikke nordmand, han er orientaler, og hører ikke hjemme i Europa." Quislings regime fortsatte med lovreformer rettet mod jøder, og i januar [[1943]] sendte Indenrigsdepartementet under Albert Hagelin to lovforslag til andre departementer. De sluttede sig ikke bare til [[Nürnberglovene]] fra [[1935]], men rettede dem videre mod halv- og kvartjøder. Lovene blev aldrig vedtaget, og ejendommeligt er det, at de overhovedet blev udarbejdet, da de norske jøder enten var flygtet fra landet eller deporteret til [[Auschwitz]] med skibet D/S Donau. <ref>Bjarte Bruland: "Det norske holocaust", ''P2-akademiet, bind XXVIII'' (s. 88-9), forlaget Transit, Oslo 2003, ISBN 82-7596-151-3</ref>

 

 

== Fodnoter ==