Frédéric Chopin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m dødt link
Linje 107:
Efter den mislykkede forlovelse dukkede den polske grevinde [[Delfina Potocka]] sporadisk op i Chopins tilværelse som en slags muse. Han dedikerede sin vals i Des-dur, opus 64, nr. 1 (''[[Minutvalsen]]''), til hende.<ref name="Jach423"/>
 
I Paris deltog Chopin i nogle få offentlige koncerter. Listen over de andre deltagere giver et indtryk af det parisiske kunstnerliv i denne periode. Bl.a. deltog han den 23. marts 1833 i en koncert, hvor han sammen med Liszt og [[Ferdinand Hiller|Hiller]] opførte J. S. Bachs koncert for tre klaverer; den 3. marts 1838 spillede Chopin, hans elev Adolphe Gutman, Charles-Valentin Alkan og Alkans lærer Pierre Joseph Zimmermann Alkans arrangement for otte hænder af Beethovens symfoni nr. 7.
 
Chopin deltog også i tilblivelsen af Liszts ''[[Hexaméron]]''; Chopin komponerede den sjette (og sidste) variation over [[Vincenzo Bellini|Bellinis]] tema.
Linje 131:
 
=== De sidste år ===
Chopins popularitet som virtuos aftog, og det samme gjorde antallet af elever. I februar 1848 gav han sin sidste koncert i Paris. I april 1848, da [[Februarrevolutionen (Frankrig)|Februarrevolutionen]]<ref>Under revolutionen kom nogle af George Sands politisk radikale venner kortvarigt til magten til Chopins store fortrydelse (Szulc, Tad. ''Chopin in Paris'', s. 366–73).</ref> var i gang, rejste Chopin til [[London]], hvor han spillede ved et stort antal koncerter og som gæst ved talrige receptioner.<ref name="Jach424"/> Turneen var blevet foreslået af Chopins skotske elev [[Jane Stirling]] og hendes storesøster, Katherine Erskine, der var enke. Jane Stirling havde også stået for planlægningen og det meste af finansieringen.
 
I slutningen af sommeren inviterede Jane Stirling ham til Skotland, hvor han gæstede Calder House i nærheden af [[Edinburgh]] og Johnstone slot<ref>Zaluski, Iwo. [http://archive.is/20120529020307/findarticles.com/p/articles/mi_m2242/is_n1530_v263/ai_14234524/pg_2/ 'Chopin's Scottish autumn – Frederick Chopin']. 2. juni 2009. Besøgt 26. juni 2012.</ref> i [[Renfrewshire]] nær [[Glasgow]]. Begge bygninger var ejet af medlemmer af Jane Stirlings familie. På den tid gik der rygter om, at Jane Stirling og Chopin ville indgå forlovelse, men Chopin lod ikke til at nære nogen romantiske følelser for hende. Under opholdet i Edinburgh konsulterede Chopin også den polske læge dr. Adam Łyszczyński i Warriston Crescent 10. Chopin var ofte så svækket, at Łyszczyński eller hans tjener måtte bære ham op og ned ad trappen. Chopin gav en enkelt koncert i Edinburgh i Hopetoun Rooms i Queen Street (i dag Erskine House).<ref>Turnbull, Michael T.R.B. ''Monuments and Statues of Edinburgh'', s. 53.</ref>
Linje 209:
Ifølge Tad Szulc repræsenterer Chopins værker en nuancerigdom og udtryksmæssig dybde og ikke blot – på trods af deres sværhedsgrad<ref>Szulc, Tad. ''Chopin in Paris'', s. 197–98.</ref> – teknisk raffinement. [[Vladimir Horowitz]] beskrev Chopin som ”den eneste virkelig store klaverkomponist”.<ref>''[[Newsweek|Newsweek Magazine]]'', maj 1982.</ref>
 
I sine klaverværker kombinerede Chopin unikke rytmiske mønstre (f.eks. brugen af [[rubato]]) med en hyppig brug af [[kromatik]] og [[kontrapunkt (musikteori)|kontrapunkt]]. Denne kombination giver en delikat lyd i såvel melodi som harmoni, som bæres frem af interessante harmoniske figurer. Chopin forfinede [[nocturne]]n, der var opfundet af den irske komponist [[John Field]]. Tre af Chopins 21 ''Nocturner'' blev udgivet umiddelbart efter hans død i 1849 imod hans ønske.<ref>''Letter of 12 December 1853 from Camille Pleyel to Chopin's sister, Louise Jedrzejewicz'', citeret i ''Chopin – Nocturnes'', med note af Ewald Zimmermann, vinteren 1979/1980, udgivet af G. Henle Verlag (ISM N M-2018-0185-8).</ref> Han beskæftigede sig også med populære dansegenrer såsom den polske ''[[mazurek]]'' og [[wienervals]]en, som han tilførte dybde og følelse.
 
Chopins [[mazurka]]er tager udgangspunkt i den traditionelle polske folkedans ''mazurek'', men har den egenskab, at de både egner sig til koncertsalen og dansegulvet. Med sine mazurkaer føjede Chopin et nationalt præg til sin musik, hvorved han skabte præcedens for mange komponister. Chopins kærlighed til sit fædreland øvede stor indflydelse på mange andre komponister, fortrinsvis fra Østeuropa, og han var en af de første komponister, der demonstrerede sit nationale tilhørsforhold via sin musik. Endvidere var han den første komponist, der udviklede en musikalsk genre fra hjemlandet til en genre, der appellerede til et større publikum (som det var tilfældet med hans mazurkaer og [[polonæse]]r); på denne måde fremelskede han helt nye musikalske genrer.
Linje 234:
Chopins musik er kendt for at gøre brug af [[rubato]] (som han selv benyttede, når han spillede sine værker).<ref>Eigeldinger, Jean-Jacques. ''Chopin: Pianist and Teacher as Seen by His Pupils'', s. 52.</ref> Dog kan rubato også misbruges, eksempelvis til at dække over en usikker teknik, hvilket man bør være opmærksom på.
 
<blockquote>”Hans klaverspil var altid nobelt og smukt; tonerne sang, om det så var i fuldt [[forte (musik)|forte]] eller det blødeste [[piano (musik)|piano]]. Han brugte uanede kræfter på at lære sine elever at spille [[legato]] og [[cantabile (musikudtryk)|cantabile]]. Hans værste kritikpunkt var: ”Han – eller hun – kan ikke finde ud af at knytte to toner sammen.” Han forlangte også streng overholdelse af rytmen. Han afskyede tøven og vaklen, malplaceret rubato og overdreven [[ritardando]] … og det er netop på disse punkter, folk begår de værste fejl, når de spiller hans værker.” —Friederike Müller. ''From the Diary of a Viennese Chopin Pupil''.<ref>Müller-Streicher, Friederike. [http://en.chopin.nifc.pl/chopin/bibliography/detail/id/11807 'Aus dem Tagebuch einer Wiener Chopin-Schülerin (1839–1841, 1844–1845)']. ''Wiener Chopin-Blätter'' (International Chopin Society). 1994. Besøgt 9. oktober 2007.</ref></blockquote>
 
Selvom der findes citater om Chopin i stil med det ovenstående, som kan give indtryk af, "at den akkompagnerende hånd altid skal spille i nøjagtigt tempo," skal disse citater forstås ud fra den tid og det ærinde, de er skrevet i.<ref name="Paderewski">Ignacy, Jan Paderewski. [http://www.usc.edu/dept/polish_music/PMJ/issue/4.1.01/paderewskirubato.html 'Tempo Rubato']. I ''Polish Music Journal'', 4. årgang, nr. 1 (sommer 2001). ISSN 1521-6039. Besøgt 28. juni 2012.</ref> Constantin von Sternberg (1852-1924) har skrevet:
Linje 252:
Chopin viste ikke sine samtidige megen interesse, selvom der blandt hans bekendtskaber var mange repræsentanter for romantikkens musik, litteratur og billedkunst; mange af disse var han kommet i kontakt med via George Sand. Chopins musik siges dog ikke desto mindre at indvarsle et epokeskifte.<ref>Se f.eks. Charles Rosen. ''The Romantic Generation'', kapitel 5–7. Harvard University Press 1995. ISBN 978-0-674-77933-4.</ref>
 
Chopin beundrede [[Johann Sebastian Bach|Bach]], [[Beethoven]] og [[Mozart]]. Han afstod fra den romantiske tendens til at knytte litterære eller maleriske forestillinger til musikken og forsynede aldrig sine værker med tematiske titler;<ref name="JachimeckiHedley"/> han irettesatte de af sine forlæggere, der omdøbte hans værker eller gav dem tilnavne.
 
=== Nationalisme ===
Linje 375:
* 2 [[koncert (komposition)|koncerter]] for klaver og orkester (opus 11 og 21)
 
Andre værker indbefatter en Fantaisie; en ''[[Allegro de concert]]'' (muligvis et fragment af en ufuldendt koncert); en Barcarolle; en [[berceuse]]; en [[bolero (dans)|bolero]]; en [[tarantel]]; en [[fuga]]; en [[cantabile (musikudtryk)|cantabile]]; en [[lento]]; en [[Begravelsesmarch]]; en ''Feuille d’album''; en [[krakowiak]] for klaver og orkester; ''[[Variationer over 'Là ci darem la mano']]'' for klaver og orkester; fantasi over temaer fra polske sange med orkesterakkompagnement; en [[Trio (Musikgruppe)|trio]] for violin, cello og klaver; en [[sonate]] for cello og klaver; en ''[[Grand Duo i E-dur]]'' for cello og klaver over temaer fra [[Giacomo Meyerbeer]]s opera ''[[Robert le diable]]'' (komponeret sammen med [[Auguste Franchomme]]); og mindst 19 polske sange for vokal og klaver.<ref name="Jach425">Jachimecki, s. 425.</ref>
 
=== Opusnummer ===