Anna Sophie Reventlow: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Anne sophiereventlowof denmark.jpg|thumb|250px|Anna Sophie]]

'''Anna Sophie, komtesse[[dronning]] Reventlowaf til[[Danmark-Norge]]''', Clausholmfødt '''[[komtesse]] [[Reventlow]]''' ([[16. april]] [[1693]] – [[7. januar]] [[1743]]<ref>{{gravsted.dk navn|dronningannesophie}}</ref>) var dronning af Danmark-Norge [[1721]]-[[1730]]. Hun var i modsætning til alle hidtidige danske dronninger ikke af kongelig byrd, men datter af den [[adelAdel i Danmark|adelige]]ige [[storkansler]] [[Greve (rang)|greve]] [[Conrad Reventlow]] til [[Clausholm]].

Hun mødte kong [[Frederik 4.|Frederik IV]] ved et maskebal på [[Koldinghus]] i [[1711]], og de blev forelskede. Kongen bortførte hende året efter fra hendes hjem på [[Clausholm|Clausholm slot]] og ægtede hende [[til venstre hånd]], da han allerede var gift med dronning [[Louise af Mecklenburg-Güstrow|Louise]]. Ved hendes død i [[1721]] ægtede kongen Anna Sophie til højre hånd, og hun fik titel af dronning.

De fik adskillige børn, men ingen overlevede de første år. Efterhånden blev ægtefællerne mere og mere præget af denne tragedie. Frederik 4.IV arbejdede næsten døgnet rundt. I deres sidste år sammen drømte de om at abdïcereabdicere og trække sig tilbage til det [[Fredensborg Slot]], som han havde ladet opføre efter italienske forbilleder.

Hun virkede i det skjulte og undgik åbenlyse politiske handlinger. Hendes yderst kapable slægtninge indtog efterhånden alle vigtige poster i statsadministrationen og gik under navnet ''"den reventlowske bande"''. Hun blev anklaget for bestikkelse, men aldrig dømt – resultatet af en undersøgelse blev mørkelagt. Krige, arbejdspres og sygdom umuliggjorde parrets rejser til [[Peter den Store]]s [[Sankt Petersborg]] og til Frankrigs [[Versailles]] for slet ikke at tale om det [[Italien]], Frederik 4.IV havde besøgt og forelsket sig som ung.

Da kongen døde i [[1730]], blev Anna Sophie forvist fra [[København]] til sit fødehjem, godset Clausholm i nærheden af [[Randers]]. Hadet mellem Anne Sophie og hendes stedsøn, nu Christian VI, blussede op. Hun blev frataget alle midler ud over Clausholm og pålagt livslangt eksil: detDet var hende ikke tilladt at forlade godset. I sit eksil engagerede hun sig i bøndernes liv – og i at forskønne Clausholm med haver og alleer. En videreførelse af Frederiks drømme om italienske slotte, haver og villaer i det kolde Norden.

Hun led i sine sidste år af en alvorlig, ubehandlet sorgpsykose, og blev mere og mere religiøs. {{km}}

Anna Sophie havde søskende, hvoraf især den ældre halvsøster [[Christine Sofie Reventlow|Christine]] blev kendt i samtiden, mens dronning Anne Sophie virkede politisk i halvmørke, var hendes søster gift med landets [[storkansler]] og var ''"madame la grande chancelliere" '' – hun holdt litterær og politisk salon og formåede i sit hus at give besøgende en glans af enevældens Versailles. I praksis varetog hun en del af de pligter som dronning, der var umulige for Anne Sophie pga. hendes baggrund. Hun repræsenterede ikke et dynastisk valg med tilhørende alliancemuligheder, men sin slægt.

'''Med Frederik 4.'''IV:

* Christiane Amalie (23. oktober 1723 - 7 januar 1724)

* Frederik Christian (1. juni 1726 - 15. maj 1727)

* Karl (16. februar 1728 - 10. december 1729)