Balthazar Schnitler: Forskelle mellem versioner

Schnitlers lille skønlitterære forfatterskab falder i to halvdele, en realistisk samtidsskildrende og en historisk.

 

Han debuterede som lige knap 29-årig med ''Aladdin'', en lille samling skitser, der udkom i december 1891, men som forblev fuldkommen upåagtet i dagspressen.

 

 

Hovedpersonen, den forældreløse Mia Frimann med kælenavnet Mirjam, er vokset op i en lille norsk by hos sin onkel og plejesøsteren Ragnhild. Da Mirjam rejser til Kristiania for at studere sang, møder hun i byens kunstnerkredse digteren Max Flügler, som hun forelsker sig i. Hun antager, at deres forhold er alvorligt, men da det går op hende, at han ikke har tænkt sig andet end et frit, uforpligtende forhold, bryder hun med ham.

For det andet fordi man, navnlig fra konservativ side, opfattede bogen som et indlæg i [[sædelighedsfejde|striden om sædelighedsmoralen]] og tilskrev forfatteren "sunde" hensigter.

 

 

Var der en tiltalende duft af Kristiania over ''Mirjam'', stod der i stedet "en bedærvet Lugt" fra den atmosfære og de eksistenser, den nye roman skildrede, mente højrebladet [[Aftenposten]]s anonyme anmelder.

 

==Historiske romaner==

Efter århundredeskiftet valgte Schnitler en radikalt anden retning for sin romankunst. Han lagde planen til en række historiske romaner med stof fra den norske sagatid. Den første i rækken, ''Norna'', der kan læses som en slags optakt, udkom i december 1900 på det fornemme [[Gyldendal|Gyldendalske Boghandels Forlag]] i København.