Frimærke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
mNo edit summary |
||
Linje 1:
{{Harflertydig}}
[[Fil:Timbre Danemark Christian10 1930.jpg|thumb|right|200px|Frimærke af kong [[Christian 10.]]; udgivet i anledning af hans 60-års fødselsdag i d. [[26. september]] [[1930]].]]
'''Frimærke''' er et lille [[gebyrmærke]], der udstedes og sælges af [[postvæsen|postvæsnet]], og som bruges til betaling for ydelser købt hos [[postvæsen]]et. Frimærker bruges primært til [[frankering]] af postforsendelser som [[brev]]e og [[pakke]]r, men kan også bruges til betaling af [[girokort]]. Frimærket påklæbes forsendelsen, så enhver der er i kontakt med forsendelsen undervejs fra afsender til modtager, kan se at der er betalt for forsendelsen. Ved indlevering af en [[forsendelse]] stemples frimærket med [[Datering|dato]] og indleveringsted, for dermed at annullere frimærket, så det ikke ulovligt genbruges. Værdien af det frimærke der skal benyttes til en given forsendelse bestemmes ud fra forsendelsens [[masse (fysik)|vægt]] og størrelse. Et frimærke er kun gyldigt i det land, hvor det er udstedt af det pågældende [[postvæsen]]. I [[Danmark]] er alle frimærker udstedt efter [[1. juli]] [[1933]] gyldige til frankering.
== Udformning af frimærket ==
[[Fil:Gelber_Dom_Bogen_1948.jpg|thumb|right|200px|Et ark frimærker, fra [[1948]] med [[Kölner Dom]] som motiv.]]
Det traditionelle frimærke er fremstillet af [[papir]], firkantet og med [[lim]] på bagsiden, så det kan påklæbes [[forsendelse]]r. Frimærker trykkes på ark med normalt 25-50 frimærker, alt efter størrelse på ark og frimærke. For at kunne adskille de enkelte frimærker er arket perforeret, hvilket giver det enkelte frimærke de karakteristiske takker. De første frimærker var dog uden takker, da de blev klippet ud af arket med en [[saks]]. Hvert ark er desuden forsynet med en [[margin]], med [[farvekode]]r frimærker, [[arknummer]] og lignende tekniske oplysninger.
I dag findes der mange eksempler på frimærker, der, mere eller mindre bevist, bryder med rammerne for det traditionelle frimærke. Der er således både udgivet runde frimærker, og frimærker med duft på. I [[1969]] udsendte [[Bhutan]] de første frimærker af [[stål]]. Nogle frimærker bliver kun udgivet som [[miniark]], mens det [[Sverige|svenske]] postvæsen i mange år har udgivet frimærker i ruller, således at de kun har takker i top og bund.
Uanset hvilken udformning et frimærke har, er frimærker udstyret med:
Linje 13:
* '''Værdi''' – Angiver den værdi som frimærket repræsenterer.
* '''Motiv''' – Som motiv kan anvendes en [[regeringsleder]], [[regent]]er, [[national]]e [[symbol]]er eller lignende. Det kan også være et [[motiv (afbildning)|motiv]], der viser i hvilke anledning frimærket er udgivet, eller blot et dekorativt motiv. De tidligste frimærker viser typisk et billede af den stedlige [[regent]] eller et velkendt nationalt [[symbol]]. Visse lande valgte [[symbol]]et frem for [[monark]]en, bl.a. ud fra overvejelser om respekten for landets ledelse risikerede at lide ved brugen af [[stempelsværte]] ved annullering af mærket.
* '''Lim på bagsiden''' – Frimærker kan på den måde påklæbes forsendelser. De fleste frimærker klistrer ved at man fugte bagsiden af frimærket. I flere lande, heriblandt Danmark, er man dog begyndt at indføre selvklæbende frimærker, som ikke skal fugtes før brug.<ref>{{Cite news
| author = Janus Clausen
| title = Drømmen om de selvklæbende frimærker
| publisher = [[Post & Tele Museum]]
| date = 11. august 2010
| url = http://www.ptt-museum.dk/museumsposten/tidligere_artikler/post/index.php?id=164
}}</ref>
== Frimærkets historie ==
Line 19 ⟶ 25:
Frimærker som betaling for postbesørgelse af brevpost indførtes i England i 1840, på [[Rowland Hill (postmand)|Rowland Hills]] initiativ, hvorfra konceptet gradvist spredtes. [[Danmark]] indførte frimærker i [[1851]], [[Norge]] i [[1855]], [[Sverige]] i [[1855]] og [[Finland]] i [[1856]].
I [[1874]] dannedes [[Verdenspostforeningen]], som blandt andet satte standarder for, hvor meget en international forsendelse måtte koste. I [[1882]] blev der indført en farvekode, som skulle lette behandlingen af internationale forsendelser. [[Post og Telegrafvæsenet]] i Danmark indførte også denne farvekode. Grønne frimærker til 5 øre blev brugt til tryksager, røde 10 øres-frimærker blev brugt til postkort, og blå 20 øres-mærker blev brugt til breve i den 1. vægtklasse. Farveordningen ophørte i [[1953]].
Først efter flere års anvendelse spredtes ideen om at anvende frimærker til at markere nationale begivenheder eller propagandere for nationale mærkesager, særlige begivenheder m.m. [[USA]]s [[Columbus]]-serie fra [[1893]] er de første frimærker af denne art. I mange lande findes frimærker også påtrykt brevkort, [[kuvert]]er, tryksagsomslag m.m. Ud over de ovennævnte frimærkeformer anvender mange firmaer, foreninger og lignende frankeringsmaskiner, hvis stempling har samme værdi som frimærker.
== Typer af frimærker ==
[[Fil:Stamps of Germany (BRD) 1970, MiNr 651.jpg|thumb|right|200px|Tysk frimærke fra [[1970]]]]
Igennem tiderne har der været flere forskellige typer af frimærker, ud over almindelige frimærker til offentlig brug.
* '''[[Soldaterfrimærker]]'''- frimærker brugt af militæret
Line 45 ⟶ 51:
Fil:1973. Я-6.jpg|Russisk frimærke fra 1973
</gallery>
== Referencer ==
{{reflist}}
== Se også ==
Line 57 ⟶ 66:
* [[Gul tre skilling banco]]
{{kilder}}
[[Kategori:Filateli]]
| |||