Death: Forskelle mellem versioner

I 1993 vendte Masvidal og Reinert tilbage til Cynic for at indspille deres debutalbum, samtidig med at Carino sluttede sig til [[Fester]]. Denne gang rekrutterede Schuldiner [[King Diamond]]s guitarist [[Andy LaRocque]] og [[Dark Angels]]' trommeslager [[Gene Hoglan]]. Med de nye medlemmer i ryggen og produceren Scott Burns, kunne Death endnu engang tage til Morrisound Studio for at indspille det femte album. Steve DiGiorgio hjalp til endnu engang med at indspille bassen. Efter fem uger var sangene klar, og udgivet i juni 1993 på ''[[Individual Thought Patterns]]''. Musikalsk tog albummet fat hvor ''Human'' slap med endnu flere progressive elementer og harmonier. Anmeldere og fans tog rigtig godt imod ''Individual Thought Patterns'' med blandt andet Steve Huey fra [[Allmusic]], der udtalte, hvordan denne udgivelse cementerede Deaths omdømme, som nogle af dødsmetallens pionerer.<ref>Huey, Steve [http://www.allmusic.com/album/r184192 ''Individual Thought Patterns'']. AllMusic</ref> Dog blev det alligevel påpeget, at dette ikke kunne opnå samme højde som ''Human''.<ref> Sharpe-Young, Garry [http://www.musicmight.com/artist/united+states/florida/tampa/death Death biografi] på [[MusicMight]]</ref> Trods det ikke kunne måle sig helt med sin forgænger, blev sporet "The Philosopher" så populært, at der blev lavet en musikvideo, som senere var med i [[MTV]]'s tegnefilm ''[[Beavis &og Butthead]]''.