Semiotik: Forskelle mellem versioner

Den danske lingvist [[Louis Hjelmslev]] udviklede en tegnteori som han kaldte [[glossematik]] og som var baseret på de Saussures strukturalisme. I sin teori videreudviklede og forfinede Hjelmslev de Saussures abstrakte og synkrone strukturalisme: Hjelmslev tilstræbte at gøre studiet af sprog, forstået som en immanent struktur, til en eksakt videnskab. Tilsvarende de Saussures modsætning mellem betegneren (''signifiant'') og det betegnede (''signifié'') skelnede Hjelmslev mellem to planer henholdsvis ''udtryk'' og ''indhold'', men han indførte en yderligere indeling mellem ''form'' og ''substans''. Således udgøres et sprogligt tegn af en ''indholdssubstans'' (det som tegnet specifikt betegner), en ''udtrykssubstans'' (det som specifikt fungerer som tegn, f.eks. en blyants streg med en bestemt form), en ''indholdsform'' (det som definerer tegnets betdyning som distinkt fra indholdet af andre tegn, for eksempel dens kombinationsmuligheder) og en ''udtryksform'' (det som definerer tegnets udtryk som distinkt fra andre tegn). Hjelmslev's semiotik fandt ikke generel udbreddelse, nok både på grund af dens høje abstraktionsniveau, men måske især fordi den kun blev udviklet på et programmatisk niveau og i en utilgængelig terminologi. I nutidig sammenhæng er Hjelmslevs teorier blevet anvendt og rost af nogle [[post-strukturalismepoststrukturalisme|post-strukturalistiske]] filosoffer som [[Jacques Derrida]] og [[Gilles Deleuze]].