Elias Fries: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m migrateToWikidata at d:q15405
wikificering
Linje 1:
{{wikify}}
[[Fil:Elias Magnus Fries.jpg|thumb|Elias Fries.]]
'''Elias Magnus Fries''' ([[15. august]] [[1794]] i [[Femsjö]] [[præstegæld]] i [[Jönköping Len]] - [[8. februar]] [[1878]] i [[Uppsala]]) var en [[Sverige|svensk]] [[botaniker]]. {{autor|Fr.|fr. (autor)}}
Allerede i sin barndom studerede han med stor interesse [[svampe]], der på den tid var meget lidt videnskabeligt undersøgt.
Allerede i sin barndom studerede han med Iver de dengang næsten ukendte [[svampe]], og efter at han 1811 var indskrevet som [[student]] ved [[Lunds Universitet]], fortsatte han sine botaniske studier under de derværende botanikere [[A.G. Retzius]] og [[C.A. Agardh]]. I [[1814]] blev han [[Dr. phil.]] og allerede fra sit 23. år måtte han ofte vikariere som [[professor]] i botanik under Agardhs fravær; [[1819]] udnævntes han til [[adjunkt]] (fra [[1824]] med [[professors navn]]) og [[1828]] til botanices demonstrator. Allerede nu havde Fries særlig ved sine banebrydende
Arbejder over Svampe og Lavarter opnaaet et
Verdensry. Af disse hans tidligere mykologiske
Arbejder kan særlig nævnes: Observationes
mycologicæ (1815—18), Scleromycetes Sueciæ
exsiccatae (1818—32), Systema mycologicum
(1821-32), Elenchus fungorum (1828) og
Epicrisis systemaiis mycologici (1836—38); af hans
likenologiske maa nævnes hans Samling af
tørrede Lavarter Lichenes exsiccatæ Sueciæ (1824
—28) og hans betydningsfulde Arbejde
Lichenographia europæa reformata (1831). For
Skandinaviens Floristik har hans Flora hallandica
(1817—19), Summa vegetabilium Scandinaviæ
(1846—49) haft en indgribende betydning.
 
== Biografi ==
I [[1834]] blev Fries [[professor]] i [[praktisk økonomi]] ved [[Uppsala universitet]], [[1851]] i botanik og praktisk økonomi og samtidig direktør for [[den botaniske have]]. I [[1859]] trak han sig tilbage som [[emeritus]], skønt han endnu et par år beholdt Bestyrelsen af den bot. Have. Hermed ophørte dog ingenlunde hans
AlleredeEfter i sin barndom studeredeat han med Iver de dengang næsten ukendte [[svampe1811]], og efter atvar han 1811 varblevet indskrevet som [[student]] ved [[Lunds Universitet]], fortsatte han sine botaniske studier under de derværende botanikere [[A.G. Retzius]] og [[C.A. Agardh]]. I [[1814]] blev han [[Drdr. phil.]] og allerede fra22 sitår 23. årgammel måtte han ofte vikariere som [[professor]] i botanik under Agardhs fravær;. I [[1819]] udnævntes han til [[adjunkt]] (fra [[1824]] med [[professors navn]]) og [[1828]] til "botanices demonstrator". Allerede nupå dette tidspunkt havde Fries særlig ved sine banebrydende arbejder om svampe og [[Lav (symbiotisk organisme)|laver]] opnået et verdensry.
videnskabelige Virksomhed, tværtimod blev denne om
 
muligt endnu rigere, hvad saadanne Arbejder
I [[1834]] blevkom Fries til [[professorUppsala universitet]], hvor han tildeltes et professorat i [[praktisk økonomi]]. vedSenere i [[Uppsala universitet1851]], blev han også professor i [[1851botanik]] i(der botanik ogden praktisktid økonomiomfattede mykologien) og samtidig direktør for [[den [[botaniske have]] i Uppsala. I [[1859]] trak han sig tilbage som [[emeritus]], skøntselvom han endnu et par år beholdt Bestyrelsenbestyrelsen af den bot.botaniske Havehave. HermedHan ophørtefortsatte dog ingenlundestadig hanssit videnskabelige arbejde.
som hans Epicrisis generis Hieraciorum (1862)
 
og frem for alt hans mykologiske Arbejder:
Fries var i høj grad kendt inden for [[Systematik (biologi)|systematisk]] botanik, og han tilskrives ofte en del af æren for [[mykologi]]ens grundlæggelse. Han interesserede sig meget for de svenske planters folkelige navne og hans optegnelser udkom efter hans død i ''Kritisk ordbok öfver svenska växtnamnen'' (1880). Fries havde desuden praktiske hverv, eksempelvis som [[rigsdagsmand]] repræsenterende Uppsala universitet i perioderne 1844—45 og 1847—48.
Monographia Hymenomycetum Sueciæ (1857—63),
 
Hymenomycetes europæi (1874) og Icones
== Tidligere værker ==
selectæ Hymenomycetum nondum delineatorum
Nogle af Elias Fries' tidlige [[mykologi]]ske og [[likenolog]]iske arbejder:
noksom bærer Vidne om. Som systematisk
* ''Observationes mycologicæ'' (1815—18)
Botaniker stod F. overmaade højt, og særlig kan
* ''Scleromycetes Sueciæ exsiccatae'' (1818—32)
man sige, at Læren om Svampene (Mykologien)
* ''Systema mycologicum''(1821-32)
er grundlagt af ham; m. H. t. de større
(1821-32),* ''Elenchus fungorum'' (1828) og
Svampearters Systematik er man fremdeles næsten
* ''Epicrisis systemaiis mycologici'' (1836—38); af hans
helt og holdent henvist til hans Arbejder. For
tørrede Lavarter* ''Lichenes exsiccatæ Sueciæ'' (18241824—28)
de sv. Folkenavne paa Planterne interesserede
* ''Lichenographia europæa reformata'' (1831). For
han sig meget og gjorde i denne Henseende
* ''Flora hallandica''(1817—19)
vidtløftige Optegnelser, men de udkom, først
(1817—19),* ''Summa vegetabilium Scandinaviæ ''(1846—49)
efter hans Død under Navn af »Kritisk ordbok
 
öfver svenska växtnamnen« (1880). Også til
== Senere værker ==
praktiske Hverv blev Fries ofte benyttet,
som hans* ''Epicrisis generis Hieraciorum'' (1862)
således valgtes han 1844—45 og 1847—48 til
* ''Monographia Hymenomycetum Sueciæ'' (1857—63),
[[rigsdagsmand]] for universitetet.
* ''Hymenomycetes europæi'' (1874) og Icones
* ''Icones selectæ Hymenomycetum nondum delineatorum ''
 
== Kilder ==