Erindringsmedaljen for Krigen 1864: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
{{wikify}}
{{ingen kilder}}
Linje 1:
{{ingen kilder}}
{{wikify}}
Erindringsmedaljen for Krigen 1864 er en medalje, man kunne ansøge om at få tildelt, hvis man enten i hærenHæren eller i søværnetSøværnet havde deltaget i felttoget 1864 – også kendt som 2. Slesvigske krig. Medaljen blev stiftet af Christian d. 9. den 10. juni 1875 og blev administreret af krigsministeriet. Krigsministeriets notater indikerede, at der var 53.000 berettiget til medaljen, foruden de 5.000 ansøgninger Marineministeriet havde registreret.
Medaljerne blev uddelt i starten af 1877 til de berettigede, der var yderst tilfredse med denne erkendtlighed. Den 11. marts 1877 samledes en masse tilfredse medaljemodtagere, ved Børsen i København for at vise deres taknemmelighed til Christian d. 9. De samlede medaljemodtagere valgte en deputation, der blev ledsaget af 5-6.000 mand til Amalienborg, hvor deputationen overbragte en tak på vegne af de forsamlede medaljemodtager. Herefter holdt Christian d. 9. en tale til folkemængden, der blev besvaret med et ”Kongen Leve”, hvorefter man gik hver til sit.
 
Medaljerne blev uddelt i starten af 1877 til de berettigede, der var yderst tilfredse med denne erkendtlighed. Den 11. marts 1877 samledes en masse tilfredse medaljemodtagere, ved Børsen i København for at vise deres taknemmelighed til Christian d. 9. De samlede medaljemodtagere valgte en deputation, der blev ledsaget af 5-6.000 mand til Amalienborg, hvor deputationen overbragte en tak på vegne af de forsamlede medaljemodtager. Herefter holdt Christian d. 9. en tale til folkemængden, der blev besvaret med et ”Kongen Leve”, hvorefter man gik hver til sit.
 
==StiftelseIndstiftelse==
Christian d. 9 havde den 29. april 19641864 afgivet et løfte om at indstifte en krigsmedalje for deltagelse i krigene 1848-50 og 1864. Da dette endnu ikke var sket i 1871, tog 3000 våbenbrødre kontakt til Kongen, for at få ham til at indfri hanssit løfte.
 
Sagen blev drøftet på et statsrådsmøde den 21. januar, under punktet ”Medaljen for Tapper daad 1864”, hvilket endte med at Kongen overdrog sagen til Krigsminister Wolfgang Haffner. Wolfgang Haffner tog kontakt til Den kgl. Mønt, hvor professor Frederik Krohn kunne fortælle ham, at det ville tage cirka 2to år at præge de 100.000 medaljer på Mønten, hvorimod støbte jernmedaljer kunne fremstilles på den halve tid. Wolfgang Haffner fremlagde sagen for Christian d. 9. den 14. juni 1871 og gav her udtryk for at han mente, at Christian d. 9. burde tilbagekalde sit løfte. Kongen efterkom ikke dette ønske, men sagen blev sat i bero.
På et statsrådsmøde den 10. april 1874 blev sagen taget op igen, fordi den nye krigsminister C. A. F. Thomsen, efter mundtlig befaling, havde indgivet ønske om at drøfte ”medaljesagen”, som sagen blev kaldt. Christian d. 9. gav C. A. F. Thomsen lov til at søge om den nødvendige bevilling i finansloven på 50.000 kr. for 1875-76.
Erindringsmedaljen for krigsdeltagelse i felttoget 1864 blev endelig stiftet den 10. juni 1875 af Christian d. 9, efter indstilling af C. A. F. Thomsen dagen før.
 
 
==Fremstilling==
Line 16 ⟶ 17:
Ifølge kontrakten skulle der fremstilles ét par poinçon (patricer) og to par produktionsstempler, hvilket skulle kunne holde til prægning af cirka 20.000 medaljer i alt.
Senere blev der produceret endnu et par poinçon – kaldet poinçon générel – af Dobois. Dobois skulle ifølge kontrakten selv skulle betale for dette par, da det kun var de tre første par der var indbefattet i kontrakten. Dette senere producerede par poinçon kunne være forklaringen på, hvorfor der findes to forskellige stempelvarianter af Erindringsmedaljen for Krigen 1864.
 
 
==Ansøgning==
Linje 31:
* ''Tjente De som Mening eller som Befalingsmand?''
* ''Blev De saaret i Krigen? Naar?''
* ''Har De ligget på Lazareth? Paa hvilket?''
* ''Blev De fanget i Krigen? Naar og hvor?''
* ''Har De Pension eller Invalidforsørgelse? Hvilket nummer har Deres Pensionsbrev?''