Forskel mellem versioner af "Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50 og Krigen 1864"

ingen redigeringsopsummering
{{wikify}}
Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50 og 1864 er en medalje, man kunne ansøge om at få tildelt, hvis man enten i [[hæren]] eller i [[søværnet]] havde deltaget i felttogene 1848-50 og 1864 – det vil sige både [[1. Slesvigske krig]] og [[2. Slesvigske krig]], 1. Slesvigske krig bliver også kaldt [[Treårskrigen]]. Medaljen blev stiftet af [[Christian 9.]] den [[10. juni]] [[1875]] og blev administreret af krigsministeriet[[Krigsministeriet]]. Krigsministeriets notater indikerede, at der var 2.100 berettiget til medaljen, foruden de 800 ansøgninger [[Marineministeriet]] havde registreret.<ref>Lars Stevnsborg, s. 515-517</ref>
 
Medaljerne blev uddelt i starten af [[1877]] til de berettigede, der var yderst tilfredse med denne erkendtlighed. Den [[11. marts]] [[1877]] samledes en masse tilfredse medaljemodtagere, ved [[Børsen]] i [[København]] for at vise deres taknemmelighed til [[Christian 9.]] De samlede medaljemodtagere valgte en deputation, der blev ledsaget af 5-6.000 mand til [[Amalienborg]], hvor deputationen overbragte en tak på vegne af de forsamlede medaljemodtager. Herefter holdt [[Christian 9.]] en tale til folkemængden, der blev besvaret med et ”Kongen Leve”, hvorefter man gik hver til sit.
 
 
==Stiftelse af==
[[Christian 9.]] havde den [[29. april]] [[1964]] afgivet et løfte om at indstifte en krigsmedalje for deltagelse i krigene 1848-50 og 1864. Da dette endnu ikke var sket i [[1871]] tog 3000 våbenbrødre kontakt til Kongen, for at få ham til at indfri hans løfte.
Sagen blev drøftet på et statsrådsmøde den [[21. januar]], under punktet ”Medaljen for Tapper daad 1864”, hvilket endte med at Kongen overdrog sagen til Krigsminister [[Wolfgang Haffner]]. [[Wolfgang Haffner]] tog kontakt til Den kgl. Mønt, hvor professor [[Frederik Krohn]] kunne fortælle ham, at det ville tage cirka 2 år at præge de 100.000 medaljer på Mønten, hvorimod støbte jernmedaljer kunne fremstilles på den halve tid. [[Wolfgang Haffner]] fremlagde sagen for [[Christian 9.]] den [[14. juni]] [[1871]] og gav her udtryk for at han mente, at [[Christian 9.]] burde tilbagekalde sit løfte. Kongen efterkom ikke dette ønske, men sagen blev sat i bero.
På et statsrådsmøde den [[10. april]] [[1874]] blev sagen taget op igen, fordi den nye [[krigsminister]] [[C.A.F. Thomsen]], efter mundtlig befaling, havde indgivet ønske om at drøfte ”medaljesagen”, som sagen blev kaldt. [[Christian 9.]] gav [[C.A.F. Thomsen]] lov til at søge om den nødvendige bevilling i [[finansloven]] på 50.000 kr. for 1875-76.
Erindringsmedaljen for krigsdeltagelse i felttogene 1848-50 og 1864 blev endelig stiftet den [[10. juni]] [[1875]] af [[Christian 9.]], efter indstilling af [[C.A.F. Thomsen]] dagen før.<ref>Lars Stevnsborg, s. 514-515</ref>
 
 
==Fremstilling==
Da bevillingen fra [[Rigsdagen]] var indløbet, blev der foretaget en undersøgelse af, hvor denne ordre kunne blive fremstillet. Ifølge rustmestrer [[Georg Christensen]] var der kun tre steder i [[Danmark]], der på dette tidspunkt havde kapacitet til at fremstille dem: sølvvarefabrikant V. Christesen, sølvvarefabrikant Dragsted og et jysk firma, der var i besiddelse af en presse brugt til industrielle formål.
Det blev krigsministeriets arkivar intendant [[J.E. Dittmann]], der undersøgte forskellige tilbud i ind- og udland og endte med at skrive kontrakt på regeringens vegne med fabrikanten [[Ernest Robineau]] og gravøren [[Alphée Dubois]] fra [[Paris]], der havde det billigste tilbud. Medaljerne skulle præges af Maison Robineau-Sorin Frères Manufacture de Bijouterie Religieuse i [[Paris]] og efterfølgende leveres mellem maj og november [[1876]].
Ifølge kontrakten skulle der fremstilles ét par [[poinçon]] (patricer) og to par produktionsstempler, hvilket skulle kunne holde til prægning af cirka 20.000 medaljer i alt.
Senere blev der produceret endnu et par [[poinçon]] – kaldet [[poinçon]] générel – af Dobois. Dobois skulle ifølge kontrakten selv skulle betale for dette par, da det kun var de tre første par der var indbefattet i kontrakten. Dette senere producerede par poinçon kunne være forklaringen på, hvorfor der findes to forskellige stempelvarianter af Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50 og 1864.<ref>Lars Stevnsborg, s. 519 og s. 521</ref>
 
 
83

redigeringer