Niccolò Machiavelli: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ændret fra "så Bernardo søgte stilling bystyret" til "så Bernardo søgte stilling i bystyret" |
|||
Linje 4:
Niccolò var den næstældste søn af Bernardo di Niccolò Macchiavelli – en jurist med et vist omdømme – og hans hustru Bartolommea di Stefano Nelli. Begge forældre tilhørte [[Firenze]]s (den florentinske) landadel; familien nævnes første gang i [[1120]]. I et af sine hovedværker, [[Fyrsten]] (1513, udgivet 1532; dansk 1876), som er en lærebog i politik, forklarer han sit mål som Italiens befrielse, og i sin bog hævder han, at alle midler er tilladt for en fyrste, der vil styrke sin og især statens magt. En dygtig fyrste må være skrupelløs.
Det kneb for familien at leve af sine ejendomme, så Bernardo søgte stilling i bystyret og fik ansættelse som juridisk rådgiver ved skatteopkrævningen. Det gjorde ham meget bitter, idet familien gennem århundrederne havde kæmpet om magt og indflydelse i byen sammen med andre familier, og netop skatteopkrævningen blev af de nye magthavere – [[Medicierne]] – anvendt for at ruinere modstandere og udelukke ethvert håb om at afkaste deres åg.
Hvor Bernardo blev bitter og angreb kirken, søgte moderen trøst der, skrev digte til [[Jomfru Maria]]s ære og søgte at påvirke sønnen. Bernardo mente, at Niccolò skulle studere [[retsvidenskab|jura]], så han kunne skaffe sig et levebrød som embedsmand, men hverken moderens eller faderens ønsker fik nogen betydning. Så vidt vides lærte Niccolò aldrig [[Græsk (sprog)|græsk]], og han skaffede sig kun den nødvendigste lærdom for et medlem af en gammel anset familie. Dvs. regning, [[italiensk (sprog)|italiensk]] og [[latin]]. Han var desuden advokat.
| |||
