Erindringsmedaljen for Krigen 1864: Forskelle mellem versioner

[[File:Erindringsmedalje for Krigen 1864. Forside..JPG|thumb|Erindringsmedalje for Krigen 1864. Forside.]]

[[File:Erindringsmedalje for Krigen 1864. Bagside..JPG|thumb|Erindringsmedalje for Krigen 1864. Bagside.]]

 

'''Erindringsmedaljen for Krigen 1864''' er en [[medalje]], man kunne ansøge om at få tildelt, hvis man enten i [[Hæren]] eller i [[Søværnet]] havde deltaget i felttoget [[1864]] – også kendt som [[2. Slesvigske Krig]]. Medaljen blev indstiftet af [[Christian 9.]] den [[10. juni]] [[1875]] og blev administreret af [[Krigsministeriet]]. Krigsministeriets notater indikerede, at der var 53.000 berettigede til medaljen, foruden de 5.000 ansøgninger, som [[Marineministeriet]] havde registreret.

 

Medaljerne blev uddelt i begyndelsen af [[1877]] til de berettigede. Den [[11. marts]] 1877 samledes en masse tilfredse medaljemodtagere ved [[Børsen]] i [[København]] for at vise deres taknemmelighed til Christian 9. De samlede medaljemodtagere valgte en deputation, der blev ledsaget af 5-6.000 mand til [[Amalienborg]], hvor deputationen overbragte en tak på vegne af de forsamlede medaljemodtagere. Herefter holdt kongen en tale til folkemængden, der blev besvaret med et "Kongen Leve", hvorefter man gik hver til sit.<ref>Lars Stevnsborg, s. 515-517</ref>

 

==Indstiftelse==

 

Erindringsmedaljen for krigsdeltagelse i felttoget 1864 blev endelig stiftet den 10. juni 1875 af Christian 9. efter indstilling af C.A.F. Thomsen dagen før.

 

==Fremstilling==

 

Ifølge kontrakten skulle der fremstilles ét par [[poinçon]] (patricer) og to par produktionsstempler, hvilket skulle kunne holde til prægning af cirka 20.000 medaljer i alt. Senere blev der produceret endnu et par poinçon – kaldet poinçon générel – af Dobois. Dobois skulle ifølge kontrakten selv skulle betale for dette par, da det kun var de tre første par der var indbefattet i kontrakten. Dette senere producerede par poinçon kunne være forklaringen på, hvorfor der findes to forskellige stempelvarianter af Erindringsmedaljen for Krigen 1864.<ref>Lars Stevnsborg, s. 519 og s. 521</ref>

 

==Ansøgning==

 

Hvis man fandt, at der var belæg for at tildele medaljen til ansøgeren, fik vedkommende et diplom sammen med medaljen, der kom i en lille hvid papæske. Medaljen var i privat eje og ville, efter ejerens død, gå i arv til efterkommerne.

 

==Referencer==

{{reflist}}

 

== Kilder og eksterne henvisninger ==