|
'''Adolph Gotthard Carstens''' ([[31. marts]] [[1713]] i [[København]] – [[10. marts]] [[1795]] smstsammesteds) var en dansk [[gehejmeråd]], bror til [[Friedrich Carstens (kollegiedeputeret)|Friedrich Carstens]].
== Opvækst og uddannelse ==
AdolhpAdolph Gotthard Carstens blev født i [[København]]. Hans fader, [[Nicolai Gotthard Carstens]] fra [[Lübeck]], var da kammersekretær hos [[prins Carl]], men døde som [[konferensråd]] og landfoged i [[Bredsted]]; hans moder var Justina Christine født von JohnJohnn. Sammen med sine 3tre brødre blev han undervist af lærere i hjemmet, og faderen selv tog meget del i hans undervisning. Som den første, når det gjaldt leg og lystighed, var Carstens også fremragende flink ved bogen, og fra sin tidligste ungdom følte han sig stærkt draget af [[antikken]]s klassikere; derfor kom dog ikke færdighed i de levende sprog til at stå tilbage; i det fint dannede hjem øvedes han flittig deri. I sit 18. årattende rejste han til [[Jena]] for at studere [[jura]], men blev her og i [[Halle (Sachsen-Anhalt)|Halle]] ([[1731]]-[[1735|35]]) også nøje indviet i [[Christian Wolff (filosof)|Christian Wolffs]] og [[Gottfried Wilhelm Leibniz|Leibniz']]’ filosofi. I Jena pådrog han sig ved uforsigtighed en underlivssvækkelse, af hvis følger han led sin øvrige livstid, og som indvirkede meget på hele hans levevis, da han ikke var i stand til at deltage i større selskabelighed, men måtte holde sig i stilhed til en snæver vennekreds.
== Embedskarriere ==
Efter endt studierejse tilbragte han nogle år dels i det fædrene hjem, dels hos en morbroder, der var administrator af [[Rigsgrevskabet Rantzau|Grevskabet Rantzau]]; men [[1738]] begyndte han kancellivejen som sekretær i det [[tyskeTyske Kancelli]] og gennemgik nu alle trin på embedsstigen, således at han 7syv år før sin død kunne fejre 50 -års -jubilæum som embedsmand i det samme departement. [[1749]] blev han [[kancelliråd]], [[1754]] [[justitsråd]], [[1761]] [[etatsråd]] og [[1768]] konferensråd.
Ved de store omvæltninger i administrationen [[1771]] under [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]] beskikkedes han til over[[prokurør]] for de hertugdømmet [[Hertugdømmet Slesvig]] og de kongelige tyske provinser vedkommende sager med sæde og stemme i [[Kancellikollegiet]]. Til [[arveprins Frederik|arveprinsens]] formæling [[1774]] blev han [[Dannebrogordenen|Danebrogsridder]] og tog til devise: "Recta via et firmo gradu", hvad der passede fortrinlig på hele hans individualitet. [[1779]] blev han gehejmeråd.
Da grev [[Andreas Peter Bernstorff]] i november [[1780]] afskedigedes fra alle sine poster, blev Carstens hans eftermand som direktør i det tyske Kancelli, men bibeholdt sin stilling som overprokurør; og disse to embeder havde han til sin død, dog således, at da Bernstorff kaldtes tilbage [[1784]], måtte Carstens vige det øverste sæde for greven, som fik titel af kancellipræsident.
|
