Knud Viktor: Forskelle mellem versioner

I [[1963]] påbegynder Knud Viktor en serie kaldet « ''Lydbilleder'' », som i tid ligger forud for [[Luc Ferraris]] ''Lydlandskaber''. Knud Viktors eksperimenterende arbejder gør ham til en forløber for vor tids [[fonografi]] eller [[lydskrift]]. Han betragtede sig selv som ''lydmaler'', paa samme måde som [[Yann Paranthoën]] skulle kalde sig ''lydskulptør''<ref>Cf. Yann Paranthoën, « En lydskulptørs ord », i serien « Henvisninger til den ottende kunstart », ved forlaget [[Phonurgia Nova]], 1990</ref>. Hans arbejde offentliggøres til at begynde med af ''''L’Oiseau Musicien'''' (den musikalske fugl) i form af to 33’ [[grammofonplade]]r fra [[1972]]. Den kendte [[ornitolog]] og specialist i optagelser af [[fugle]]stemmer [[Jean-Claude Roché]] knytter en kort tekst til pladerne. Vi kan ligeledes nævne en ''piratudgave'' af en [[CD]], der cirkulerer blandt kendere. Knud Viktor bliver efterhånden et kendt navn i [[1970’erne]] og [[1980’erne]], blandt andet ved at deltage i [[festival]]s ([[video]] og samtidsmusik) og gennem sin medvirken i [[radio]]programmer – i særdeleshed på [[France Musique]] og [[France Culture]], takket være den interesse, som [[Louis Dandrel]] og [[Laure Adler]] viser ham.

 

 

I 1989 bestiller byen [[Melle]] i departementet [[Deux-Sèvres]] to opstillinger, de eneste man stadig kan opleve : « ''Eclats d’argent'' » (Sølvsplinter) og « ''Allo la Terre'' » (Hallo Jord). Den første præsenteres i en nedlagt [[sølv]][[mine]], en af [[Europa]]s kendteste [[geologi]]ske [[seværdighed]]er – De frankiske kongers sølvminer. Det drejer sig om en lydvandring på 320 meter i minegangene, hvor man kan høre, hvordan man sprængte [[klippe]]stenen eller blot [[vand]]et risle, etc. Datidens borgmester i Melle, [[Jean Bellot]], og Knud Viktor modtog sammen [[Turistfornyelsen]]s Grand Prix.