|
Ludvig 16., 1754-1793, konge af Frankrig 1774-92, barnebarn af Ludvig 15. Selvom Ludvig 16. havde de bedste intentioner om at være den gode monark, var han uegnet til at løse det førrevolutionære samfunds komplekse problemer.
<nowiki> </nowiki>Uden indsigt i rigets økonomiske forhold blev han afhængig af de skiftende finansministre, ligesom rivaliserende hofkredse fik en skæbnesvanger indflydelse på den førte politik. Under Ludvig 16. mistede enevælden de sidste rester af sin troværdighed og autoritet.
<nowiki> </nowiki>Som 16-årig kronprins blev Ludvig gift med den et år yngre Marie-Antoinette, som var ærkehertuginde af Østrig og datter af kejser Frans 1. og Maria Theresia. Brylluppet var et udslag af den habsburgske ægteskabs- og alliancepolitik, der gik ud på at søge støttepunkter ved fyrstehofferne for Østrigs interesser. Marie-Antoinettes indflydelse bidrog til, at Ludvig 16. i 1780'erne bøjede sig for aristokratiets krav om at holde privilegie- og stændersamfundet intakt, så reformministrene A.N.R. Turgot og Jacques Necker stod uden støtte i forsøget på at indføre økonomiske og administrative reformer.
<nowiki> </nowiki>Sommeren 1789 forpassede han desuden chancen for at knytte en forbindelse mellem kronen og den moderate del af borgerstanden i den indkaldte Stænderforsamling. I stedet for at styre i retning af et konstitutionelt monarki satsede kongen fejlagtigt på, at den revolutionære proces ville dø ud af sig selv.
<nowiki> </nowiki>Ludvig 16.s utilbøjelighed til at sanktionere Menneskerettighedserklæringen var med til at hidse stemningen op på en sådan måde, at kongefamilien efter Kvindetoget til Versailles oktober 1789 blev tvunget til at bosætte sig i Tuilerierne i hjertet af den oprørske hovedstad. 1790-91 opnåede han ikke enighed med de kompromissøgende politikere H.G.R. Mirabeau og Antoine Barnave (1761-93). Med det mislykkede flugtforsøg i juni 1791 og arrestationen i Varennes-en-Argonne var den sidste mulighed for at indgå i et samarbejde med det nye styres mænd udtømt.
<nowiki> </nowiki>I den følgende periode korresponderede kongefamilien med de europæiske fystehuse i håb om en udenlandsk intervention. Samtidig støttede Ludvig 16. Girondens krigspolitik.
<nowiki> </nowiki> Ludvig 16. blev senere guillotineret. Maleri af ukendt kunstner.
<nowiki> </nowiki>© Bridgeman Art Library/Giraudon
<nowiki> </nowiki>Ludvig 16. blev senere guillotineret. Maleri af ukendt kunstner.
<nowiki> </nowiki>10.8.1792 stormede sansculotterne Tuilerierne. Kongemagten blev suspenderet, og kongefamilien fængslet i le Temple. Da den nye grundlovgivende forsamling, Nationalkonventet, trådte sammen, udråbte den Frankrig til republik. Afsløring af Ludvig 16.s kontakter til udenlandske magter dannede baggrund for en forræderianklage. Kongeprocessen fandt sted ved årsskiftet 1792-93 og resulterede i hans dødsdom, og 21.1.1793 blev Ludvig 16. guillotineret.
[[Fil:Louis xvi.jpg|thumb|250px|right| Ludvig 16. af Frankrig]]
'''Ludvig 16. af Frankrig (Louis August)''' ([[23. august]] [[1754]] – [[21. januar]] [[1793]]), [[konge]] af [[Frankrig]] og [[Navarra]] fra [[10. maj]] [[1774]] til [[1792]].
| 