Sveriges historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
fjerner stub-skabelon
m Wikilinks i intro + andre småret
Linje 1:
[[Fil:Haga_0309_004.jpg|right|thumb|350px|[[Hagahøjen]] vest for Uppsala, cirka 10001.000 f.Kr.–800 f.Kr.]]
'''[[Sverige]]''' optræder ligesom [[Danmark]] først relativt sent i kilderne, og dets første optræden på verdensscenen kom i form af de [[Skandinavien|skandinaviske]] vikinger[[viking]]er. På den tid var der dog ikke tale om en decideret svensk stat endnu. Den kom først til syne i løbet af middelalderen[[middelalder]]en. Det moderne Sverige har sine rødder tilbage i ophøret af [[Kalmarunionen]], hvor Sverige under [[Gustav Vasa]] rev sig fri. I kraft af sin store geografiske udbredelse, [[Finland]] var allerede i middelalderen blevet underlagt Sverige, og på bekostning af sejre over Danmark i det [[17. århundrede]], hvor [[Skånelandene]] blev svenske, blev Sverige for en kort periode en europæisk stormagt. Nedturen begyndte dog snart efter, hvor besiddelser i [[Baltikum]] og [[Tyskland]] i løbet af [[Den store nordiske krig]] blev tabt.
I 1814 indgik Sverige en [[personalunion]] med [[Norge]], der varede frem til 1905. I det [[20. århundrede]] har Sverige konsolideret sin status som neutral stat.
 
== Forhistorisk tid (før 800 e. Kr.) ==
[[Fil:Metkrok av ben från stenåldern, funnen i Skåne.jpg|thumb|Fiskekrog af ben fra stenaldern, fundet i Skåne.]]Under jordens vekslende temperaturvekslinger har [[Skandinavien]] flere gange været dækket af indlandsis. Den sidste [[istid]]en kaldes for [[Weichsel-istiden|Weichsel]] og begyndte for 110 .000 år siden og sluttede for cirka 10 .000 år siden. Kun det vestligste [[Jylland]] og øgruppen [[Lofoten]] i det nordlige [[Norge]] var isfrie. Isens tilvækst, tykkelse og gradvise afsmeltning har formet landet, især de lavereliggende dele. Der findes ingen spor efter en eventuel befolkning fra før istiden i dagens Sverige, som der gør i Danmark.
 
Klipper blev af de store ismasser slebet runde og slidt ned, da den fremvoksende is skubbede sten og grus foran sig. Landet var længe tynget ned af ismasserne, men hævede sig langsomt efter istiden og hæver sig fortsat den dag i dag. Landhævningen sker hurtigst i nord og langsommere i syd. Det som i dag er [[Østersøen]] har afvekslende været salt hav og indsø med ferskvand. De store indsøer [[Ladoga]], [[Onega (sø)|Onega]], [[Vänern]], [[Vättern]], [[Mälaren]] og [[Hjälmaren]] er smeltevandssamlinger som har sine paralleller i de store søer i [[Nord-Amerika]]. Rullestensåse, muræner og flyttede stenblokke er synlige spor fra isens smeltning.
 
Efterhånden som det kilometertykke isdække smeltede, flyttede folk ind fra syd og øst. De er sandsynligvis kommet over Danmark til Skåne og langsomt længere mod nord. Fra nord kom samerne. De tidligste spor vi i dag kender til er 12 .000 – 13 .000 år gamle. De første mennesker i det nuværende Sverige levede af jagt og fiskeri, det var en jæger/samler-kultur, hvor man levede af det naturen kunne tilbyde. Tiden frem til cirka 40004.000 f.Kr. kaldes iblandt for [[jægerstenalder]]. [[Arkæologi]]ske fund bliver i dag gjort i områder som ligger 75 til 120 meter over havet, og som dengang udgjorde strandområderne på landhævningens daværende stadier. Højdeområder som [[Södertörn]] og [[Kolmården]] udgjorde da en skærgård med et rige muligheder for fiskeri.
 
=== Bondestenalderen (cirka 40004.000 f.Kr.–1800–1.800 f.Kr.) ===
[[Fil:Haga dös på Orust, den 2 sept 2005, bild 4..JPG|left|thumb|Hagagraven på [[Orust]] er en af de mest kendte af de omkring hundrede stenhøje, som findes i Sverige.]]
Perioden hvor [[jordbrug]]et begyndte kaldes for ''bondesteinalderen'', ''[[yngre stenalder]]'' eller ''neolitikum''. Tidligere har forskere antaget, at denne periode var præget af indvandrere som bragte den nye kundskab med sig, men i dag mener mange forskere, at forklaringen på ændringerne først og fremmest var kulturpåvirkning på de oprindelige beboere.
Linje 25:
 
=== Bronzealderen (1800 f.Kr.–550 f.Kr.) ===
Bronzealderen er den første periode med tydelige tegn på internationale forbindelser via [[handel]]. Dette kan blandt andet have muliggjort, at hesten blev domestiseret omkring 20002.000 f.Kr. Handelsforbindelserne blev antagelig opretholdt af høvdinger, noget man kan se på distributionen af nye våben af [[bronze]]. Indførelsen af det nye metal muliggjorde skabelsen af langt mere effektive våben, men da metallet var svært at få fat i, var det kun de rigeste og mægtigste der kunne erhverve det. Dette skabte for første gang et mere hierarkisk opdelt samfund.
Selv om folk som levede i denne periode sandsynligvis ikke havde større kundskab om andre end de nærmeste nabofolk, var den lille kulturimpuls som kom igennem med udvekslingen af varer en stor forandring for de statiske bondesamfund.
 
Omkring 20002.000 f.Kr. begyndte man i mindre skala at fremstille bronze i Sverige med importeret metal. Man mener traditionelt at bronzeproduktionen i Sverige omkring 18001.800 f.Kr. havde et tilpas stort omfang til at perioden med rette kan betegnes som bronzealder.
 
=== Ældre bronzealder (18001.800 f.Kr.–1100–1.100 f.Kr.) ===
[[Fil:Kiviksgraven, en av hällarna, Nordisk familjebok.png|thumb|En af stenhellerne fra [[Kongegraven i Kivik]] som viser helleristning af blandt andet en vogn trukket af en hest.]]

Ved begyndelsen af den nordiske bronzealder var en ny kultur nået frem til [[Østersøen]]s sydøstlige kyst, højgravskulturen. Foruden den importerede gravskik med store gravhøje kom også vogne og [[stridsvogn]]e trukket af [[hest]]e.
 
Handelen og bronzevåbnene gjorde efterhånden høvdingerne mægtigere, noget de store gravhøje vidner om, eksempelvis [[Kongegraven i Kivik]]. Handelen bestod formodentlig først og fremmest af import af [[metal]]ler og [[salt]], mens man eksporterede [[rav]]. Selv i Sverige synes det som om hesten og vognen havde stor betydning, men [[skib]]et var endnu vigtigere. Skibe bliver gengivet i [[helleristning]]er over hele Norden på denne tid. Handelen krævede også valuta, og antagelig blev [[guld]] benyttet, eftersom der er gjort rige fund af guld fra denne periode. Endnu vigtigere end handelen var antagelig det varme klima, som betød en voldsom befolkningstæthed selv i det mestendels skovbevoksede Sverige.
 
=== Yngre bronzealder (11001.100 f.Kr.–550 f.Kr.) ===
I den yngre bronzealder begyndte det fra syd importerede jern langsomt at spille en rolle. Denne periode var også præget af store befolkningsomvæltninger i Europa, hvor den keltiske kultur lod til at overtage de oprindelige kultur i mange områder.
Klimaet ændrede sig på denne tid tilbage til et noget koldere, og er sluttede bronzealderen.
Line 52 ⟶ 54:
 
;Kulturelle fremskridt
I begyndelsen af vikingetiden var der ved det nuværende [[Ystad]] i [[Skåne]] og [[Paviken]] på [[Gotland]] blomstrende handelscentre. Der er gjort fund fra, hvad der menes at være en stor markedsplads fra 7. eller 8. århundrede i Ystad.<ref name=sawyer /> I Paviken, der var et vigtigt knudepunkt for handel med Baltikum i det 9. og 10. århundrede, er der fundet rester af en stor havn fra vikingetiden med gårde, hvor man byggede skibe og lavede håndværk. Mellem 800 og 10001.000 bragte den livlige handel store mængder sølv til Gotland, og ifølge nogle forskere akkumulerede gotlænderne i den periode mere sølv end resten af den skandinaviske befolkning tilsammen.<ref name=sawyer />
 
[[Fil:Suecia 1-064 ; Gambla Ubsala högar.png|thumb|right|Uppsala var et vigtigt religiøst og handelsmæssigt centrum i det unge svenske rige]]
Line 81 ⟶ 83:
I det [[17. århundrede]] blev Sverige en af de store magter i Europa. Forinden havde Sverige været et fattigt og tyndt befolket land i udkanten af den europæiske civilisation uden nogen særlig magt eller noget specielt rygte i resten af verden. Landet opnåede sin store berømmelse i Europa under [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav Adolfs]] regering, hvor Sverige erobrede landområder mod syd og øst fra Danmark, Rusland og [[Den polsk-litauiske realunion|Polen-Litauen]] i en række konflikter, herunder [[Trediveårskrigen]].
 
[[Fil:Battle of Lutzen.jpg|thumb|right|Gustav Adolfs død i slaget ved [[Lützen]].]]
I denne langvarige konflikt erobrede Sverige omkring halvdelen af staterne i det [[tysk-romerske rige]]. Gustav Adolf havde planer om at blive den næste tysk-romerske kejser ved at herske over et forenet Skandinavien og det tysk-romerske rige. Han døde imidlertid i [[slaget ved Lützen (1632)]], inden han kunne realisere sin plan. Efter Sveriges eneste større nederlag i trediveårskrigen i [[slaget ved Nördlingen (1634)]] mindskedes den prosvenske opbakning i de tyske småstater, som en efter en frigjorde sig fra det svenske overherredømme, indtil Sverige blot havde enkelte områder ud til Østersøen i form af [[Svensk Forpommern]], [[Bremen-Verden]] og [[Wismar]] tilbage. Undervejs i krigen menes de svenske tropper at have ødelagt 2.000 slotte, 18.000 landsbyer og 1.500 byer i Tyskland, en tredjedel af alle de tyske byer.<ref name=population />