Åbn hovedmenuen

Ændringer

m
Gendannelse til seneste version ved Steenth, fjerner ændringer fra 46.32.54.41 (diskussion | bidrag)
'''Folkeafstemningen om tronfølgeloven''' blev afholdt søndag [[7. juni]] [[2009]] i hele [[rigsfællesskabet|det danske rige]]. Afstemningen fandt sted samtidig med [[Europa-Parlamentsvalget 2009|Europa-Parlamentsvalget]]. [[Folkeafstemning]]en handler om en ændring af [[Tronfølgeloven af 1953|tronfølgeloven]], der betyder, at tronen skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn. LALALALALA
 
Folkeafstemningen skete efter [[grundloven]]s § 88, som kræver at et flertal af de afgivne stemmer samt 40 procent af de stemmeberettigede stemmer ja. De stemmeberettigede var folk der havde [[stemmeret]] til Folketinget.
 
[[Søren Krarup]], [[Dansk Folkeparti]]: <blockquote>"Vi siger ja til dette lovforslag om ændring af tronfølgeloven, idet vi i Danmark ikke har nogen grund til at nære mistillid til kvindelige regenter ... Den største regentskikkelse i dansk historie i senmiddelalderen var som bekendt dronning [[Margrete I]], som ved stor dygtighed og klogskab samlede de nordiske riger i [[Kalmarunionen]] ... Lighedens idé har nemlig været årsagen til de dystre totalitære regimer, som den moderne historie fortæller sin uhyggelige beretning om, strækkende sig fra [[den franske revolution]] til [[Mao]]s og [[Pol Pot]]s folkemord. Det var hele tiden ideen eller ideologien om, at alle skulle være lige, der førte til de tilstande, hvor [[guillotine]]n eller [[Gulag]] ustandselig arbejdede på at indføre denne totale ligestilling. Den lighed, som vi lovgiver om i dag, er som sagt ganske anderledes, for ikke at sige modsat. Den bygger på historien, ikke på ideen, den handler om fællesskab, ikke om ideel retfærdighed, den er familiens samme accept af brødre og søstre eller af folkets samme solidaritet med konge og dronning, mandlig og kvindelig [[regent]], og i den historiske og nationale solidaritets navn siger vi ja til lovændringen."</blockquote>
 
Søren Krarup supplerede: <blockquote>"Jeg tror nok, at da sagen første gang kom frem, gjorde jeg opmærksom på, at det er en voldsom belastning at være regent, og derfor kunne man måske godt beskytte en kvinde, som jo også har andre opgaver i livet, mod det."</blockquote>
 
93.167

redigeringer