Wikipedia

Invasiv art: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
wiki, småedit
finder nogle kilder og retter teksten ind efter dem. Mangler kilde til projektet af "Sammenslutningen af Unge i Danmark"
Linje 1:
[[File:Bochum-090624-8729-Baerenklau-an-der-Ruhr.jpg|thumb| [[Kæmpe-Bjørneklo]] har spredt sig fra haver til naturen og regnes for en invasiv art]]
En '''invasiv art''' er en plante- eller dyreart, som er indslæbt i et område, hvor den kan fortrænge andre arter og forrykke den [[økologi]]ske balance mellem arterne på stedet.
== Invasive arter og biodiversiteten==▼
 
En '''invasiv art''' er indenfor [[biologi]]en en [[art]], der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter. Spredningen er ofte sket ved menneskets hjælp over store geografiske afstande. Nogle af de mange indførte plantearter indenfor [[havebrug]] eller [[landbrug]] kan senere, når de spredes til [[natur]]en, vise sig at udkonkurrere de hjemlige arter, fordi de ikke er tilpasset [[økosystem]]erne med fx naturlige fjender.
Invasive arter er dyr eller planter, som ikke hører naturligt hjemme i den danske natur. Derfor har de ingen naturlige fjender, som kan holde dem nede. Det betyder, at de invasive arter kan udkonkurrerer danske dyr og planter. Det er med til at skade [[biodiversitet]]en i den danske natur.
 
Et eksempel er planten [[Kæmpe-Bjørneklo]], der stammer fra [[Kaukasus]] og er indført som haveplante i Danmark, hvor den imidlertid også har spredt sig til naturen og derfor bekæmpes, fordi den ødelægger levestederne for den oprindelige flora og fauna. Et andet eksempel er den [[iberisk skovsnegl|iberiske skovsnegl]], der også kaldes en invasiv art.
Udtrykket biodiversitet dækker over naturens balance mellem dyr og planter. Alle naturens dyr og planter lever i et indbyrdes kompliceret forhold, hvor de hver i sær har både ”venner” og ”fjender”.
Det klassiske eksempel er ''[[bi]]erne og blomsterne''. Bierne lever af nektar fra blomsterne, og mens bierne indsamler [[nektar]]en, bestøver de blomsterne. På den måde kan blomsterne sætte frø og sprede sig. Bliver blomsterne udkonkurreret af eksempelvis træer, får bierne også problemer med at overleve. Systemet med venner og fjender er med til at opretholde balancen, så ingen del af [[fødekæde]]n bliver dominerende gennem længere tid.
 
▲== Invasive arter og biodiversiteten==
De invasive arter bryder med dette princip. De invasive arter har normalt ingen naturlige fjender, og derfor kan de vokse sig store på bekostning af de naturlige arter i den danske natur. Det er til stor skade for den danske natur, og på længere sigt kan det få stor betydning for naturens indhold, og dermed også menneskets brug af naturen.
 
En invasiv art hører ikke naturligt hjemme i sit nye geografiske område og er ikke tilpasset det lokale økosystem. Derfor har den ingen naturlige fjender. Det betyder, at en invasiv art kan udkonkurrere andre arter og dermed skade [[biodiversitet]]en i det nye område.
Invasive arter opdeles normalt i 2 hovedgrupper; Dyr (eks. [[pattedyr]], [[fugl]]e, [[insekt]]er, [[fisk]] eller [[skaldyr]]) og [[planter]]. Siden starten af 1990'erne har problemer med de invasive arter været kraftigt stigende. Det skyldes primært den stigende trans-globale handel, og udviklingen i menneskets rejsemønster. ▼
 
== Spredning ==
Invasive arter spredes på en naturlig måde og på en menneskeskabt måde.
 
▲InvasiveI arter opdeles normalt i 2 hovedgrupper; Dyr (eks. [[pattedyr]], [[fugl]]e, [[insekt]]er, [[fisk]] eller [[skaldyr]]) og [[planter]]. Siden startende afsidste 1990'erneårhundreder har problemer med de invasive arter været kraftigt stigende. Det skyldes primært den stigende trans-globaletransglobale handel, og udviklingen i menneskets rejsemønster.
Den naturlige spredning sker primært ved hjælp af dyr. De [[Global opvarmning|globale klimaforandringer]] betyder, at levebetingelserne for de forskellige dyrearter ændrer sig. Derfor flytter dyrene sig i nogle tilfælde væk fra det oprindelige levested, og kan derfor blive forvandlet til en invasiv art i den natur, hvor dyret kommer hen. [[Ulv]]en er et godt eksempel på dette. Det sker sjældnere med planter, fordi planter har behov for en vært til at flytte sig. De kan ikke af egen drift bevæge sig fra et natur-rum til et andet Hovedparten af planterne spredes derfor via menneskers transportmønstre.
 
Invasive arter spredes ikke ad naturlige veje, men spredes på kunstig vis ved menneskets hjælp, selvom om der kan være tilfælde hvor det er svært at skelne mellem de to.
 
==Tilfældig og planlagt spredning ==
Denne menneskeskabte spredning kan opdeles i den tilfældige spredning og den planlagte spredning.▼
 
▲DenneDen menneskeskabte spredning kan opdeles i denen tilfældige spredningbevidst og den planlagteubevidst spredning.
Den tilfældige spredning er situationer, hvor mennesket ikke i situationen er opmærksom på, at der sker en spredning. Et eksempel. Under sejlads sætter der sig [[musling]]er fra en anden verdensdel fast under skibet. Når skibet kommer til Danmark, falder muslingerne af, og trives fint i danske farvande, fordi de ikke har nogen naturlige fjender. De bliver en invasiv art.
 
Den ubevidste spredning er situationer, hvor mennesket ikke i situationen er opmærksom på, at der sker en spredning. Eksempelvis kan der ved skibstransport mellem forskellige verdensdele, sætte sig [[musling]]er fast under skibet. Muslingerne kan derved ubevidst spredes til en ny verdensdel.
Den stadig stigende handel med den resterende del af verden har åbnet op for en stor spredning af arter, fordi det typisk er via skibe eller importerede varer, at de invasive arter spredes.
 
Den planlagtebevidste spredning er de situationer, hvor mennesket spiller en bevidst, aktiv rolle. MedEksempelvis planlagt menes ikke, athar mennesket bevidst ønskerindført atarter skadetil den danske natur med invasive arterf.eks. Udtrykketindenfor dækkerlandbrug, overskovbrug, atgartneri mennesketog bevidstfiskeri. harVisse indførtaf disse arter, somkan senere spredersprede sig til naturen og bliver tilblive invasive arter. Som eksempler kan nævnes [[HybenRynket Rose]]rosen (''Rosa rugosa'') og [[Kæmpe-Bjørneklo]]. Oprindeligt blev planterne indført af personer, som plantede dem i haverne. Herfra spredte planterne sig til naturen, og i dag udgør de en alvorlig trussel mod den oprindelige danske(''(Heracleum naturmantegazzianum'').
 
Nye rejsemønstre er en væsentlig årsag til spredningen af invasive arter. Den stigende [[turisme]] er med til at bringe verdensdelene tættere sammen, og dermed stiger risikoen også for, at den danske natur kommer i kontakt med andre [[økosystem]]er. Stigende verdenshandel og stigende turisme gør det meget svært at forhindre spredningen dem.
==Bekæmpelse==
[[Australien]] er et af de lande, som laver en målrette og aktiv indsats. Australien har et meget omfattende forbud mod indførsel af dyr og planter, som vurderes til at udgøre en risiko for den oprindelige australske natur. Australske toldere har ret til at konfiskerer alle former for dyr, planter eller frø, og efterfølgende uddele store bøder til personer, som bryder forbuddet.▼
 
▲[[Australien]] er et af de lande, som laver en målrette og aktiv indsats. Australien har et meget omfattende forbud mod indførsel af dyr og planter, som vurderes til at udgøre en risiko for den oprindelige australske natur. Australske toldere har ret til at konfiskererkonfiskere alle former for dyr, planter eller frø, og efterfølgende uddele store bøder til personer, som bryder forbuddet.<ref name=invasive/><ref name=australien/>
Der er også fokus på bekæmpelse af invasive arter i Danmark. Det har flere gange været muligt at få tilskud til frivillig bekæmpelse af Bjørneklo på private områder, bl.a. på områder som er underlagt [[Natura 2000]] krav. Mange kommuner har en strategi for aktiv bekæmpelse af planten. Nogle kommuner er gået skridtet videre, og har pålagt private lodsejere at bekæmpe planten på deres ejendom. Det gør b.la. [[Næstved Kommune|Næstved ]] og [[Fredensborg Kommune]]r. Det sker med henvisning til Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo <ref> [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127156 Lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009]</ref>▼
Der har også været lavet projekter, hvor frivillige borgere har hjulpet aktiv med at bekæmpe planten.
 
▲Der er også fokus på bekæmpelse af invasive arter i Danmark. Det har flere gange været muligt at få tilskud til frivillig bekæmpelse af Bjørneklokæmpe-bjørneklo på private områder, bl.a. på områder som er underlagt [[Natura 2000]] krav. Mange kommuner har en strategi for aktiv bekæmpelse af planten. Nogle kommuner er gået skridtet videre, og har pålagt private lodsejere at bekæmpe planten på deres ejendom. Det gør b.la. [[Næstved Kommune|Næstved ]] og [[Fredensborg Kommune]]r. Det sker med henvisning til ''Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo ''.<ref> [https://www.name=retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id><ref name=127156tilskud/> LovbekendtgørelseDer nr.har 191også afværet 12.projekter, martshvor 2009]</ref>frivillige borgere har hjulpet aktivt med at bekæmpe planten.
Indenfor har de senere år der ligeledes været stigende fokus på bekæmpelse af hybenrosen som invasiv art. En del kommuner ved specielt østkysten bekæmper planten aktivt ved løbende at klippe planten ned på de kommunale arealer. På den måde spreder planten sig ikke så hastig. Også ved bekæmpelse af hybenrosen, eksperimenteres der med brug af frivillig arbejdskraft. Som eksempel kan nævnes, at Sammenslutningen af Unge i Danmark i sommeren 2013 opstartede et projekt, hvor frivillige naturinteresserede i fællesskab registrerer og bekæmper hybenrosen ved de østvendte kyster. Projektet er bl.a støttet af [[Friluftsrådet]] og en række fonde. ▼
 
▲Indenfor har de senere år der ligeledes været stigende fokus på bekæmpelse af hybenrosenrynket rose (hybenrose) som invasiv art. En del kommuner ved specielt østkysten bekæmper planten aktivt ved løbende at klippe planten ned på de kommunale arealer. På den måde spreder planten sig ikke så hastighastigt. Også ved bekæmpelse af hybenrosen, eksperimenteres der med brug af frivillig arbejdskraft. Som eksempel kan nævnes, at Sammenslutningen af Unge i Danmark i sommeren 2013 opstartede et projekt, hvor frivillige naturinteresserede i fællesskab registrerer og bekæmper hybenrosen ved de østvendte kyster. Projektet er bl.a støttet af [[Friluftsrådet]] og en række fonde.{{kilde mangler}}
Der er også fokus på problemet i [[EU]]. Den 19.september 2013 offentliggjorde [[EU Kommissionen]] en handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter. Planen fastslår bl.a. at invasive arter påfører EU landende et årligt anslået tab på 12 mia. [[Euro]]. Tabene kommer bl.a. fra skader på infrastruktur og bygninger, tabte afgrøder samt tabte indtægter fra turisme.▼
 
▲Der er også fokus på problemet i [[EU]]. Den 199. september 2013 offentliggjorde [[EU Kommissionen]] en handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter. Planen fastslår bl.a. at invasive arter påfører EU landende et årligt anslået tab på 12 mia. [[Euro]]. Tabene kommer bl.a. fra skader på infrastruktur og bygninger, tabte afgrøder samt tabte indtægter fra turisme.<ref name=EU/>
== Ekstern henvisning ==
{{Reflist}}▼
* [http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/ Invasive arter – Naturstyrelsen]▼
* [http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/Sortlisten/ Naturstyrelsens liste over de værste invasive arter]▼
 
== Se også ==
*[http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-818_da.htm Pressemeddelelse fra Eu Kommisionen]
 
* [[Sortlisten over invasive arter i Danmark]]
*[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Privat/Tilskud_til_privatskove/BDS_Natura2000/ Regler for tilskud for Narura2000 områder]▼
 
==Referencer==
=== Noter ===
 
▲{{Reflist}}|refs=
 
<ref name=australien>[http://www.daff.gov.au/biosecurity/travel/cant-take Arriving in Australia - Declare it!]</ref>
 
<ref name=EU>Pressemeddelelse fra Eu-Kommisionen: [http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-818_da.htm Nye tiltag på EU-plan for at beskytte biodiversiteten mod problematiske invasive arter]</ref>
 
<ref name=invasive>[http://www.daff.gov.au/natural-resources/invasive Invasive Species Management]</ref>
 
<ref name=retsinformation> [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127156 Lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009]</ref>
 
▲*<ref name=tilskud>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Privat/Tilskud_til_privatskove/BDS_Natura2000/ Tilskud Reglertil forskovejere tilskudi for Narura2000Natura 2000-områder]</ref>
 
}}
 
=== Kilder ===
* Jette Baagøe og Inger Weidema: [http://www.naturraadet.dk/udgivelser/05.baagoeweidema.dok.pdf Biologisk invasion i danmark – en oversigt] af Naturrådet 2001. Fra [http://web.archive.org/web/20120501135540/http://www.naturraadet.dk/start.htm#udgivelser/0000%20Indholdsfortegnelse%20Invasive%20arter%20og%20GMOer.htm Temarapport nr. 1]
 
=== Eksterne henvisninger ===
▲* [http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/ Invasive arter – Naturstyrelsen]
▲* [http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/Sortlisten/ Naturstyrelsens liste over de værste invasive arter]
* [http://www.livescience.com/34523-longest-invasive-python-captured-in-florida.html?cmpid=514627 Longest Burmese Python Captured in Florida. 20. maj 2013]
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Invasiv_art"