Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50: Forskelle mellem versioner

 

==Stiftelse==

 

Sagen blev drøftet på et statsrådsmøde den [[21. januar]], under punktet ”Medaljen for Tapper daad 1864”, hvilket endte med at Kongen overdrog sagen til [[Krigsminister]] [[Wolfgang Haffner]]. [[Wolfgang Haffner]] tog kontakt til Den kgl. Mønt, hvor professor [[Frederik Krohn]] kunne fortælle ham, at det ville tage cirka 2 år at præge de 100.000 medaljer på Mønten, hvorimod støbte jernmedaljer kunne fremstilles på den halve tid. [[Wolfgang Haffner]] fremlagde sagen for [[Christian 9.]] den [[14. juni]] [[1871]] og gav her udtryk for at han mente, at [[Christian 9.]] burde tilbagekalde sit løfte. Kongen efterkom ikke dette ønske, men sagen blev sat i bero.

På et statsrådsmøde den [[10. april]] [[1874]] blev sagen taget op igen, fordi den nye krigsminister [[C.A.F. Thomsen]], efter mundtlig befaling, havde indgivet ønske om at drøfte ”medaljesagen”, som sagen blev kaldt. [[Christian 9.]] gav [[C.A.F. Thomsen]] lov til at søge om den nødvendige bevilling i [[finansloven]] på 50.000 kr. for 1875-76.

Erindringsmedaljen for krigsdeltagelse i felttoget 1848-50 blev endelig stiftet den [[10. juni]] [[1875]] af [[Christian 9.]], efter indstilling af C.A.F. Thomsen dagen før.<ref>Lars Stevnsborg, s. 514-515</ref>

 

==Fremstilling==