Bernhard Ditlef von Staffeldt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m bot: fix links
Linje 15:
 
== Retsligt efterspil og Staffeldts fald ==
Disse væsentlige mangler hos hærens øverste ledelse i forbindelse med de norske troppers underlegenhed i antal, uddannelse og krigserfaring forklare til fulde, at felttogets forløb ikke kunde tilfredsstille nationens forventninger. Skuffelsen skabte forbitrelse, der her – som vanligt under sådanne forhold – udsøgte sig Ofre blandt de militære førere. Blandt disse ofre var også Staffeldt, og han blev til sidst den, der ramtes hårdest, måske fordi hans tidligere fortjenester havde været så højt skattede, og man derfor havde ventet sig mest af ham. Vistnok fremkom der ikke mere ved de undersøgelser, der anstilledes af en ved den offentlige opinions pres nedsat Overkrigskommission, end at det blev stillet hver af de anklagede frit, enten de ville se dom i sin sag eller ej, og at Staffeldt, da han blandt andre forlangte dom i sagen, blev frikendt af en ny Overkrigskommission; men da denne frifindelsesdom af det offentlige blev indanket til prøvelse for [[Norges højesteretHøjesteret]], dømte denne ham 17. december 1816 til "at straffes på Livet".
 
Denne hårde dom blev allerede af mange af samtidens mænd erkendt som helt ud uretfærdig, og for efterslægten er det næsten uforståeligt, at sindene ikke var faldet mere til ro, og blikket ikke var mere uhildet hele 2 år efter, at begivenhederne havde passeret, end at en sådan dom var mulig, og det af landets øverste domstol. [[Karl 13. af Sverige|Karl 2. af Norge]] formildede dommen derhen, at Staffeldt på kongelig nåde blev indsat i arrest på [[Frederikssten]]s fæstning. Her sad han fra februar til maj 1817; men da hans helbred led derunder, fik han derefter tilladelse til at tage bolig på sin ejendom "Rolighed" ved Larvik, og her døde han 11. januar 1818.