Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m wikilink
m wikilink
Linje 112:
Velfærdssamfundet finansieres med et af verdens højeste [[skattetryk]]. Skattetrykket i 2012 er beregnet til 48,5%. Det er 2½ procentpoint mindre end rekorden i 2005, hvor skattetrykket var på 51,0 %.<ref>[http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/menu/510.html#tabel2 Fra skatteministeriets hjemmeside, hentet 16. juni 2013].</ref> Forskellen skyldes dels [[konjunktur]]udviklingen, der påvirker skattetrykkets størrelse hvert eneste år, og dels forskellige skattelettelser i de seneste år. Målt på den direkte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst ligger Danmark dog ikke specielt højt i forhold til andre [[OECD]]-lande.<ref>[http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/menu/527.html Skatteministeriets hjemmeside: Skattetryk - en international sammenligning, tabel 1, hentet 16. juni 2013].</ref> En enlig uden børn med en gennemsnitsindkomst betalte således 38,6 % af sin indkomst i indkomstskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag og lønafhængige afgifter) i Danmark i 2012, hvilket er det ottendelaveste niveau ud af 21 OECD-lande i Skatteministeriets undersøgelse. Listen toppes af Belgien, hvor en tilsvarende person betaler 56 % i skat. I Tyskland og Frankrig er tallet lige omkring 50 %. Italien har den laveste skat for denne type person med 25,9 %. Det høje danske skattetryk skyldes dermed i høj grad andre skatter end indkomstskatterne, især det høje niveau for moms og punktafgifter.
 
Det er karakteristisk for Danmark, at landets velfærdsydelser kun undtagelsesvis finansieres af ''øremærkede'' lønafhængige afgifter, som er meget udbredte i andre vesteuropæiske lande. De offentlige udgifter finansieres derimod i overvejende grad af generelle, ikke øremærkede [[indkomstskat]]ter (tysk:Einkommensteuer;eng:income tax) og af [[moms]] og andre forbrugs[[afgift]]er, bl.a. [[registreringsafgift]]er mm. på køretøjer. [[Moms]]en i Danmark er på 25%. Andre væsentlige skatter er pensionsafkastskatten[[pensionsafkastskat]]ten, som er en skat på 15,3 % af den årlige forrentning af alle pensionsformuer, [[selskabsskat]]ten, [[ejendomsskat]] eller ''grundskyld'' som pålægges værdien af det meste privatejede jord (især boliggrunde, men også f.eks. landbrugsjord), og [[ejendomsværdiskat]]ten, der kun pålægges værdien af ejerboliger. Den sidstnævnte skat har dog fået mindre betydning i det 21. århundrede, da dens reale værdi siden 2001 hvert år er blevet udhulet som følge af det såkaldte ''nominalprincip'' i [[skattestoppet]].
 
Også udvindingen af [[olie]] og [[naturgas]] i [[Nordsøen]] spiller en mærkbar rolle for statens indtægter i disse år og udgør en væsentlig andel af de samlede selskabsskatter.