J.P.E. Hartmann: Forskelle mellem versioner

Sit musiktalent tog han i arv fra sine Forældreforældre, A. V. Hartmann og Christiane Wittendorff, datter af [[kantor]] Wittendorff i [[Fredensborg]]. Som en mand af den gamle skole anså Hartmanns fader dog musikken for et lidet attråværdigt livskald, og han blev derfor efter professor [[F.C. Sibbern]]’ss råd sat i [[Borgerdydskolen]] i [[København]] under rektor Nielsen, hvor han i mange år sad side om side med senere [[biskop]] [[P.C. Kierkegaard]]. Til fornøjelse og tidsfordriv fik han dog, som forældrenes eneste barn, timer i [[violin]]spil af en af faderens kolleger nede fra [[kapel]]let. På [[klaver]]et fandt han sig selv nogenlunde til rette. Når der så om aftenen blev spillet der hjemme, fik også den lille søn sin stemme med i laget til største fryd for sig selv. Også op til [[orgel]]et i [[Garnisons Kirke]] fulgte den lille dreng sin fader, det store, mægtige instrument kunne ikke andet end virke fristende på ham. Således forløb barndomstiden, delt mellem skolen, musikken og legene med de glade kammerater. Blandt de sidste befandt sig ingen ringere end den omtrent jævnaldrende prins Frederik, den senere [[Frederik 7.]], hos hvem Hartmanns moder en tid lang var ansat som kammerfrue.