Forskel mellem versioner af "Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50"

ingen redigeringsopsummering
Det blev krigsministeriets arkivar intendant [[J.E. Dittmann]], der undersøgte forskellige tilbud i ind- og udland og endte med at skrive kontrakt på regeringens vegne med fabrikanten [[Ernest Robineau]] og gravøren [[Alphée Dubois]] fra [[Paris]], der havde det billigste tilbud. Medaljerne skulle præges af Maison Robineau-Sorin Frères Manufacture de Bijouterie Religieuse i [[Paris]] og efterfølgende leveres mellem maj og november 1876.
Ifølge kontrakten skulle der fremstilles ét par [[poinçon]] (patricer) og to par produktionsstempler, hvilket skulle kunne holde til prægning af cirka 20.000 medaljer i alt.<ref>Lars Stevnsborg, s. 519 og s. 521</ref>
 
 
 
 
Hvis man fandt, at der var belæg for at tildele medaljen til ansøgeren, fik vedkommende et diplom sammen med medaljen, der kom i en lille hvid papæske. Medaljen var i privat eje og ville, efter ejerens død, gå i arv til efterkommerne.<ref>[[Rigsarkivet]]. Krigsministeriet. Ansøgninger om erindringsmedalje 1848-1850 1848-1943</ref>
 
 
==Referencer==
83

redigeringer