Møllebygger: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Jeg har forsøgt at omskrive artiklen. Jeg har arbejdet i 20 år med møllebyggerfagets historie, og mener derfor, at jeg er kompetent til at gøre det. mvh Lise Andersen/ Møllehistorisk samling
Linje 1:
[[Fil:møllebyggerjern.jpg|180px|right|thumb|En møllebyggers håndværktøj]]
'''Møllebygger''' kaldes en håndværker, der bygger møller og møllerimaskiner – i ældre tid [[vindmølle]]r og [[vandmølle]]r fortrinsvis af træ. Møllebyggeren stod både for opførelsen af den bygning, der rummede møllenmølleriet, for gangtøjet (hjul, drev og aksler, der transmitterer kraften fra vinger eller vandhjul til maskinerne) og for selve maskineriet bestående af kværne, sigter m.v. I 1900-tallet da vind- og vandmøller tabte terræn og valsemøllerne vandt frem, fik faget karakter af maskinbygger, og det dominerende materiale blev efterhånden jern.
 
Møllebyggerkunsten kom til Danmark i 1100-tallet med de munke, der byggede Danmarks første vandmøller. I lavstiden tilhørte møllebyggerne tømrerlavet ligesom hustømrere og skibstømrere. Møllebyggerfaget adskiller sig dog fra hustømrerfaget ved, at møllebyggeren dels skal have mekanisk og matematisk indsigt, dels skal være i stand til at arbejde både i træ og jern. I begyndelsen af 1900-tallet blev møllebyggerfaget et selvstændigt fag, og man kunne nu erhverve svendebrev som møllebygger. Møllebyggerne deltog i de tekniske skolers undervisning, således at de fulgte tømrerne i 2/3 af tiden og smedene i 1/3 af tiden. Siden 1970 har man ikke kunnet tage svendebrev som møllebygger i Danmark. De håndværkere, der i dag arbejde med møllebyggeri, er ofte udlærte som tømrere og er så senere blevet oplært ved at arbejde i et møllebyggerfirma.I dag er faget primært et restaureringsfag.