Islandsk (sprog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 233:
Den allervigtigste undtagelse fra denne regel er: Hvis en vokal følges af to konsonanter, og den første er '''p''', '''t''', '''k''' eller '''s''' og den senere er '''j''', '''v''' eller '''r''' er vokalen lang. Dette kaldes '''p, t, k, s + j, v, r reglen''' og den ualfabetiske optællingsmåde er af didaktiske hensyn — reglen er stillet op på denne måde for islandske øren<ref>Den berygtede ''Harald kesja'' hedder altså [Haːraldʏːr cʰɛːsjaː] på nutidens islandsk.</ref><ref>Den islandske kasusrække er også didaktisk bestemt. De som har lært latin vil have vænnet sig til '''N-V-A-G-D-Abl''' mens den på islandsk er '''N-A-D-G'''. I begge tilfælde drejer det sig om det samme — man har forsøgt at få så mange enslydende kasus som muligt i rækkefølge.</ref>.
En anden undtagelse bliver mærkværdigt nok sjældent nævnt. Hvis '''g''' står mellem to vokaler hvor den sidste er '''i''' (den første kan være enhver vokal som helst), så er den første vokal kort og '''g'''-et udtales som [j]. Et eksempel er '''bogi''' (''bue''), udtalelse [bɔjɪ] (ental, nominativ) men [bɔːɣa] i samtlige andre entalskasus. Man ser også en dramatisk kvalitativ forskel i g-ets udtale.
Der findes en række mindre undtagelser, især skal man vogte sig for lange, sammensatte ord, men for det tilfældes skyld må man støtte sig til erfaringen. Men dog skal her nævnes, at konjunktionen '''en''' (''men'') gennemgående udtales kort undtagen man lægger tryk på den, og at [[infiks]]et '''-k-''' har til følge at vokalen foran bliver lang, hvis vi har kombinationen '''-tk-'''. I poesiordet '''litka''' (''farve'') er '''i-'''et langt og '''o-'''et i '''notkun''' (''brug'') også. Men disse tilfælde er meget få.
| |||