|
[[Fil:Wessel smedbager04.jpg|thumb|230px|[[Johan Herman Wessel|J.H. Wessels]] humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed fra [[digt]]et ''[[Smeden og Bageren]].]]
'''Jurist''' er ikke en [[beskyttet titel]] og kan således påberåbes af alle, som beskæftiger sig med jura, og i teorien også deaf dem, som ikke gør. Derimod er ''cand.jur.'' (''candidatus juris'') en beskyttet titel for en person, som har bestået en [[jura|juridisk]] [[kandidat]]eksamen og dermed opnået kandidatgraden i [[retsvidenskab|jura]]. candCand. merc. (jur.) er ligeledes en beskyttet titel for dedem, som har opnået kandidatgraden i erhvervsøkonomi og erhvervsjura. Titlerne som cand. jur. og cand. merc. (jur.) erhverver man altsåerhverves alene i kraft af sin uddannelse.
== Juridiske uddannelser i Danmark ==
=== Den Juridiske kandidateksamen ===
I Danmark kaldes det retsvidenskabelige studium for ''jura'', der er latinsk flertalsform af ''jus'', der betyder ''ret''. Flertalsformen bruges, fordi jura i et historisk perspektiv indbefatter videnskaben om de to retter: Den verdslige ret og [[kirkeret]]ten (også kaldet kanonisk ret).
I 1736 oprettede staten en juridisk embedseksamen for at kvalificere sine embedsmænd. DenneDen gav ret til titlen candidatus juris forkortet cand. jur. Frem til 1920 havde jurister monopol på stillinger i centraladministrationen. Selvom der(Der blev givet enkelte dispensationer.)
Det danske jurastudium består i dag af en bacheloruddannelse af 3tre års varighed og en kandidatuddannelse af 2to års varighed. Gennemførelsestiden er i praksis dog ofte længere end de normerede 5fem år. SomEn færdiguddannetuddannet bachelor har man ret til atmå kalde sig BA.jur. (Bachelor of Arts) eller LL.B. (Bachelor of Laws), og somen færdiguddannet kandidat må man kalde sig cand.jur. (candidatus/candidata juris) eller LL.M. (Master of Laws). Uddannelsen blev tidligere afsluttet med en egentlig [[embedseksamen]].
I [[Danmark]] er uddannelsen normeret til 5fem år og kan tages ved:
* [[Det Juridiske Fakultet (Københavns Universitet)|Juridisk Fakultet]], [[Københavns Universitet]]
* [[Juridisk Institut (Syddansk Universitet)|Juridisk Institut]], [[Syddansk Universitet]]
Oprindeligt har samtlige fag været obligatoriske de første 3tre år (bacheloruddannelsen). Der er dog i løbet af de seneste år indført en begrænset valgfrihed omkring enkelte mindre fag i bacheloruddannelsen. Herefter følger den såkaldteen overbygning på 2to år, hvor den studerende stort set frit kan vælge blandt juridiske fag og således specialisere sig inden for et givent retsområde.
Overbygningen afsluttes med et [[speciale]] og fører til graden [[cand.jur.]] Enkelte kandidater fortsætter herefter på den 3-årigetreårige forskeruddannelse i retsvidenskab, der afsluttes med [[ph.d.]]-graden, og der foreligger tillige muligheden for at skrive disputats med henblik påfor at opnå den juridiske [[doktorgrad]], [[dr.jur.]]
En række offentlige embeder og lovregulerede erhverv kan kun besættes af juridiske kandidater. De juridiske kandidater er således de eneste, der kan opnå bestalling som [[advokat]], eller udnævnes til [[dommer]], eller [[Folketingets Ombudsmand]]. Juridiske kandiater har tillige monopol på stillingerne som offentlig anklager, f.eks.fx [[anklagerfuldmægtig]], [[anklager]], [[senioranklager]], [[politiadvokat]], [[chefanklager]] i en politikreds, [[auditør]] og [[statsadvokat]].
Tidligere havde juridiske kandidater også [[monopol]] på stillingen som [[politimester]], men her er en juridisk kandidateksamen ikke længere et krav. Dog har alle udpegede politidirektører (før [[1. januar]] [[2007]] benævnt politimestre) siden denne ændring været juridiske kandidater.
| 