Den trojanske krig: Forskelle mellem versioner

Kilderne er så sagnagtige, at mange historikere anså krigen for sagn og opspind; i dag mener historikere, at der ligger historiske begivenheder bag beretningerne om Troja i Lilleasien.

 

 

Da [[Thetis]] og [[Peleus]] blev gift, inviterede de naturligvis guderne fra [[Olympen]], men glemte (måske helt bevidst) skænderiernes gudinde, [[Eris]]. Hun kom alligevel og skrev på et æble "Til den skønneste gudinde" og kastede det ind i forsamlingen. Her var både [[Athene (gudinde)|Pallas Athene]], [[Hera]] og [[Afrodite]], der hver især mente, at de var den smukkeste.

 

Ønsket efterkommedes, men Helena var uheldigvis allerede gift med kongen af [[Sparta]], [[Menelaos]]. Det medførte problemer for [[Troja]]: Da Helena inden ægteskabet skulle vælge mellem sine bejlere, fik hendes far dem alle sammen til at sværge på, at uanset hvem han valgte, skulle de andre beskytte hendes ægteskab. Da prins [[Paris]] bortførte hende til [[Troja]], tvang [[Menelaos]] de andre konger til at holde deres løfte.

Efter nogle år er flåden samlet og på vej mod [[Troja]] under ledelse af kongen af Mykene [[Agamemnon]], storebror til [[Menelaos]].

 

Krigen varer i alt i ti år med mange fejder mellem grækerne indbyrdes i almindelighed og mellem kong [[Agamemnon]] og [[Achilleus]] i særdeleshed. Trojanerne drager dog ikke fordel af disse fejder, fordi [[Hektor]] dræber [[Achilleus]]' bedste ven og væbner [[Patroklos]], der er forklædt som [[Achilleus]]. Drabet på [[Patroklos]] vækker en frygtelig vrede hos [[Achilleus]], der til sidst dræber [[Hektor]] og slæber hans lig tre gange rundt om byen[[Troja]]. [[Achilleus]] nægter at udlevere [[Hektor]]s lig, men får til sidst medlidenhed med trojanerne, da deres konge og [[Hektor]]s far, [[Priamos]], opsøger [[Achilleus]] og trygler om sin søns lig.

I krigens 10. år får [[Odysseus]] ideen til [[den trojanske hest]]: Grækerne bygger en kæmpe træhest med en hul krop, hvor 100 af de bedste [[spartanske krigere]] gemmer sig. De andre grækere rydder lejren og sejler ud af syne; tilbage står den kæmpe træhest. Trojanerne spekulerer over, hvad meningen med hesten er, men til sidst bliver de enige om, at grækerne har opgivet og givet træhesten som hyldest. Den eneste, der fatter mistanke til, at hesten bliver [[Troja]]s undergang, er kongens datter, den synske [[Kassandra]]. Men ingen tror hende, det er hendes forbandelse, og tror, at krigen endelig er slut. Trojanerne trækker hesten ind i [[Troja]], og de må endda rive noget af bymuren ned for at få den ind.

Om natten sniger de græske soldater sig ud af hesten, åbner byporten og giver signal til deres kampfæller. I løbet af kort tid er den græske hær gået i land og står i hjertet af [[Troja]]. Trojanerne har fejret sejren voldsomt, så fjenden kan let indtage byen og brænder den ned til grunden.

 

Mange af de græske konger vender først hjem efter mange år – eller aldrig.

[[Agamemnon]] bliver dræbt hjemme af sin kone [[Klytaimnestra]] og hendes elsker, [[Agamemnon]]s fætter [[Aigithos]].

 

 

== Anvendelse af populærkulturen ==