Versionen fra 30. mar. 2013, 02:53 redigér Addbot (diskussion \| bidrag) Botter 151.154 edits m Bot: Migrerer 43 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q83937 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. nov. 2013, 15:17 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.744 edits Keynesianismens historie efter 2. verdenskrig Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Keynesianisme''' er en [[makroøkonomi]]sk ~~model~~tankegang, der er baseret på ~~økonomen~~[[økonom]]en [[John Maynard Keynes]]' idéer. Keynesianske økonomer ~~hævder~~mener, at den private sektors beslutninger sommetider fører til ineffektive makroøkonomiske resultater, og derfor anbefaler de aktive politiske reaktioner fra [[den offentlige sektor]], herunder [[pengepolitik\|pengepolitiske]] tiltag fra ~~centralbanken~~[[centralbank]]en og [[finanspolitik\|finanspolitiske]] tiltag fra ~~regeringen~~[[regering]]en for at stabilisere ~~konjunktursvingninger~~[[konjunktur]]svingninger.<ref>{{cite book \|last=Sullivan \| first = Arthur \| coauthors = Steven M. Sheffrin \| title = Economics: Principles in action \| publisher = Pearson Prentice Hall \| year = 2003 \| location = Upper Saddle River \| doi = \| isbn = 0130630853}}</ref> Teorierne, der danner basis for keynesianismen, blev første gang ~~udgivet~~præsenteret samlet i ~~bogen~~Keynes' hovedværk ''The General Theory of Employment, Interest and Money'', der blev udgivet i [[1936]]. Keynes' ideer kom under den store [[depression]] i 1930'erne og vandt stor udbredelse blandt tidens økonomer,da de syntes at kunne forklare krisens årsager og måder at bekæmpe den på mere overbevisende end den hidtidige [[neoklassisk økonomi\|neoklassiske]] ortodoksi. Efter [[2. verdenskrig]] blev Keynes' teorier i en periode enerådende inden for makroøkonomi, og som en del af [[den neoklassiske syntese]] dominerede de økonomisk tænkning indtil 1970'erne. Her kom de traditionelle keynesianske tankegange og [[model]]ler i stigende grad til kort, både mht. at kunne forklare [[stagnation]]en efter [[oliekrise]]n i 1973. Samtidig blev de kritiseret af især [[nyklassisk økonomi\|nyklassikerne]] for en inkonsistent tankegang (bl.a. den såkaldte [[Lucas]]-kritik). Det førte efterhånden til, at den traditionelle keynesianisme kom i miskredit hos mange økonomiske [[forskere]]. Som reaktion herpå opstod i 1980'erne [[nykeynesianisme]]n, som på flere måder overtog de nyklassiske økonomers metoder og tænkning, men supplerede den med en tro på det centrale i keynesiansk tankegods: At priserne i en økonomi er ret ufleksible på kort sigt og derfor kun tilpasser sig langsomt efter et negativt eller positivt stød. Ifølge nykeynesianerne er økonomien derfor ikke selvregulerende, men præget af forskellige [[markedsfejl]] og kræver derfor intelligent politisk indgriben for blandt andet at dæmpe konjunktursvingninger. I løbet af 1990'erne opstod efterhånden den '''nye neoklassiske syntese''', der fusionerede tanker fra nyklassikere og nykeynesianere og i dag fremstår som hovedindholdet i [[mainstream-økonomi]], som faget undervises i på de fleste [[læreanstalt]]er. Mens nykeynesianerne således er en del af hovedstrømningen i dag, eksisterer der sideløbende en [[postkeynesiansk]] tilgang, der bygger på en mere bogstavelig videreførelse af Keynes' oprindelige tanker og optræder som en klart [[heterodoks økonomi]]sk tankegang, i opposition til den mere etablerede mainstream. == Referencer == {{reflist}} ~~{{økonomistub}}~~ [[Kategori:Makroøkonomi]]

Keynesianisme: Forskelle mellem versioner