Versionen fra 11. nov. 2013, 09:53 redigér Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.160 edits m lidt wiki i artiklel, der kunne strammes ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. nov. 2013, 09:57 redigér fjern redigering Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.160 edits fix + billede Gå til næste forskel →
Linje 1: [[File:BambergApocalypse03CoronationOfEmperor.JPG\|thumb\|Kroningen af [[Otto 3. (Tysk-romerske rige)\|Otto 3.]] til kejser i 996.]] '''Kroning''' er en begivenhed, hvor en [[majestæt]] [[stadfæste]]r sit [[embede]] som [[regent]] ved at få sat en [[krone (hovedbeklædning)\|krone]] på sit [[hoved]]. En [[enevælde\|enevældig]] konge~~'''~~ "kroner sig selv" – og bliver ikke kronet af adelen, da han ikke er underlagt nogen, anden end Gud. Den enevældige konge er per automatik konge, når forgængeren dør – men lader sig [[kongesalve\|salve]] af øverste gejstlige, som regel et lille års tid efter. ▼ ▲En [[enevælde\|enevældig]] konge''' "kroner sig selv" – og bliver ikke kronet af adelen, da han ikke er underlagt nogen, anden end Gud. Den enevældige konge er per automatik konge, når forgængeren dør – men lader sig [[kongesalve\|salve]] af øverste gejstlige, som regel et lille års tid efter. [[Napoleon]] afveg dog fra denne [[skik]] ved at krone sig selv. Napolen var ikke konge, men [[Kejser]], og søgte i den egenskab at fremstå som "særlig udvalgt". Linje 18: I vore dages demokratiske Danmark foretages udnævnelsen -udråbningen- af en konge (regent) af [[Folketinget]], der ved lov udpeger den næste konge. Således skal det forhold, at [[Kronprins Frederik]] står til at overtage tronen (og kronen) efter [[Margrethe]] ses i [[Tronfølgeloven]], snarere end Kongehusets beslutning. Folketingets lovgivning er dog en vigtig lov på dette område. == Eksterne links == {{Commonscat\|Coronations}}

Kroning: Forskelle mellem versioner