Sørensen og Rasmussen mod Danmark: Forskelle mellem versioner

Sørensen fik tilbudt arbejde fra d. 3. juni indtil d. 10. august 1996 og blev informeret om, at vilkårene for hans ansættelse inkluderede obligatorisk medlemskab af [[fagforening|fagforeningen]] SID (nuværende [[3F]]) tilknyttet [[LO]]. Sørensen valgte i stedet at indmelde sig i [[Danmarks Frie Fagforening]], som ikke er en del af LO. Den 23. juni 1996 meddelte Sørensen hans arbejdsgiver, at han ikke ønskede at betale for medlemskab af [[SID]], idet han var blevet informeret om, at han som ferievikar, ikke ville blive tildelt fuldt medlemskab af SID. Næste dag blev Sørensen afskediget begrundet i, at han ikke var medlem af et fagforbund under LO. Sørensen indbragte denne afskedigelse for Vestre Landsret på baggrund af [[foreningsfrihedsloven]] ikke var i overensstemmelse med [[EMRK]] artikel 11, idet loven tillod eksklusivaftaler. Den 18. november 1998 afgjorde [[Vestre Landsret]] at der ikke var sket nogen krænkelse af artikel 11. Denne afgørelse blev stadfæstet af [[Højesteret]].