Motorvej: Forskelle mellem versioner

{{SammenskrivesFra|Nødspor}}

En '''motorvej''' er en [[vej]] som er forbeholdt hurtigtkørende motorkøretøjer. Motorveje har mindst to vognbaner i hver retning, og vejen kendetegnes ved, at der ikke er niveauskæringer med andre veje, [[jernbane]]r, [[cykelsti]]er osv – en såkaldt facadeløs vej. I midten er vognbanerne adskilt af [[autoværn]] eller en meget bred rabat for at forhindre sammenstød med modkørende trafik. Al til- og frakørsel sker på specielle ramper, der fører bilerne op eller ned til den krydsende vej eller for enden af motorvejen, hvis den fortsættes som en anden vejtype. De fleste motorveje har desuden et [[nødspor]] i hver side til havarerede køretøjer samt [[nødtelefon]]er, hvorfra man altid kan tilkalde hjælp i forbindelse med uheld eller ulykker. Det er også muligt at bestille assistance fra en nødtelefon, hvis man er løbet tør for brændstof.

 

 

== Historie ==

Det første motorvejslignende anlæg var [[AVUS]] (Automobil-Verkehrs- und Übungsstraße) i [[Berlin]]. Det var en privatfinansieret [[Vejafgift|betalingsvej]]. Vejen blev påbegyndt i [[1912]], men blev på grund af [[1. verdenskrig]] først åbnet i [[1921]]. Vejen blev hovedsagelig brugt som test- og væddeløbsbane. Efter nogle år blev AVUS forbundet med det øvrige motorvejssystem i Berlin og er i dag en del af [[E51]], én af Berlins vigtigste motorveje.

 

=== Danmark ===

{{uddybende|Motorveje i Danmark}}

Det danske motorvejssystem er udformet som bogstavet H: Venstre del af H'et er den jyske strækning fra grænsen til [[Frederikshavn]] og [[Hirtshals]] – den vandrette del repræsenterer den gamle [[hovedvej]] 1 fra [[Esbjerg]] til [[København]] – og den højre del af H'et er fra [[Rødbyhavn]] i syd til [[Helsingør]] i nord. Disse 3 strækninger indgår i [[Europavej|det europæiske motorvejsnet]] som henholdsvis [[E39]], [[E45]], [[E20]], [[E47]] og [[E55]]. Disse betegnelser følger ruterne videre gennem Europa. Den røde tråd er, at ulige nummererede ruter er fortrinsvis nord-syd-gående, mens lige numre betegner ruter, der går øst-vest. 1. januar 2006 er der 990 km offentlige motorveje og 42 km private motorveje (de faste forbindelser) i Danmark.

 

9 Odense-Svendborg ([[Svendborgmotorvejen]]), 21/23 København-Holbæk-Kalundborg ([[Holbækmotorvejen]]), 16 København- Hillerød ([[Hillerødmotorvejen]]) og

8 Kliplev-Sønderborg ([[Sønderborgmotorvejen]])

I Danmark påbegyndes den første [[Motorveje i Danmark|motorvej]] fra [[Rødbyhavn]] via [[Maribo]] til [[Sakskøbing]] d. [[14. september]] [[1941]] efter pres fra Tyskland. Ved krigens slutning var jordarbejder og broer bygget færdige, men så gik arbejdet i stå. Motorvejen blev først færdigbygget i [[1963]] i forbindelse med åbningen af [[Fugleflugtslinjen]].

 

 

=== Italien ===

Den [[21. september]] [[1924]] blev den første delstrækning af den første egentlige motorvej (Autostrada) åbnet i [[Lainate]] nord for [[Milano]] i [[Italien]]. Strækningen var en del af motorvejen til [[Varese]], det der senere skulle blive til ''"Autostrada dei Laghi"'' (Sømotorvejen). Vejen havde kun ét spor i hver retning, men med datidens trafiktæthed var det tilstrækkeligt.

 

=== Sverige ===

{{uddybende|Motorveje i Sverige}}

Den første rigtige motorvej (motorväg) som anlagdes i Sverige, var vejen mellem [[Malmø]] og [[Lund (Sverige)|Lund]], som åbnede i [[1953]]. Den var oprindeligt bygget med betonbelægning som de tidlige tyske motorveje.

 

=== Tyskland ===

{{uddybende|Motorveje i Tyskland}}

I Tyskland påbegyndtes den egentlige motorvejsudbygning i slutningen af 20erne.

Den første motorvej (Autobahn) åbnede i 1932 mellem [[Køln]] og [[Bonn]] (A555).

 

Efter nazisternes magtovertagelse kundgjorde [[Hitler]] d. [[1. maj]] [[1933]] bygningen af et vejnet forbeholdt biler mellem alle større byer i Det tyske Rige. Selskabet "[[Reichsautobahn]]en" blev oprettet [[25. august]] [[1933]], ironisk nok som et datterselskab af [[Deutsche Bahn|Deutsche Reichsbahn]].

 

I 1935 åbnede den første Reichsautobahn mellem [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] og [[Darmstadt]].

I [[Schweiz]] er vejafgift krav siden [[1985]] på de fleste veje og motorveje i form af en årlig licens (Omkostninger: 40 [[Franc|Schweiziske franc]] eller 208 [[Danske kroner|DKK]]). Det er gyldigt for hvert kalenderår, hvor de allerede fra 1. December den nye vignet erstattes.

Den almindelige hastighed grænse er siden 1. Januar 1985 i 120 [[km/h]] (tidligere 130 km/h) ved Stadtautobahnen er det i området mellem 60 og 100 km/h. En reduceret hastighed på 80 eller 100 km/h højst gælder også i de fleste af motorvejstunnellerne. Signalisationstafeln består af hvid tekst på en grøn baggrund. Den nummerering er hvid tal på røde søjler.

 

=== USA ===

 

=== Lande med mest motorvej ===

* USA 94.000 km

* Kina 74.000 km

 

== Hastighedsgrænser ==

Hastighedsgrænserne på motorvejene varierer alt efter, hvilket land man kører i:

* I [[Danmark]] er den generelle hastighedsgrænse på motorvej 130 km/t, men ca halvdelen af alle strækninger er dog begrænset til 110 km/t og ganske få til 90 eller 80 km/t.

 

== Se også ==

* [[Motorveje i Danmark]]

* [[Motorvejsrasteplads]]

* [[Elefantvæddeløb]]

 

* [http://www.autobahn-online.de/geschichte.html autobahn-online.de Historie]

* [http://www.ak190x.de/Bauwerke/Die%20Reichsautobahnen.htm DieReichsautobahnen]

* [http://www.paturnpike.com/geninfo/history/history.aspx The History of the Pennsylvania Turnpike]

 

 

[[Kategori:Motorveje| ]]