Antvorskov Kloster: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 3 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q1783399 |
Indsætter billeder og laver smårettelser |
||
Linje 1:
{{spekulativ}}
[[Fil:Antvorskov Kloster.jpg|thumb|Antvorskov Slot i 1749]]▼
[[Fil:Antvorskov_Kloster2.JPG|thumb|Ruinerne af Antvorskov Kloster 2012]]▼
[[Fil:Antvorskov
'''Antvorskov kloster''' var et [[kloster]] og senere et kongeligt [[slot]] i [[Antvorskov Sogn]] ved [[Slagelse]]. Klosteret blev anlagt ca. [[1170]] af den [[katolicisme|katolske]] [[Johanniterordenen]]. Ved reformationen overgik klosteret som alle andre kirkelige ejendomme til [[kronen]]. Kong [[Frederik 2.]] valgte at omdanne klosteret til et kongeligt [[slot]], og Frederik 2. døde her i [[1588]]. Det blev gradvist revet ned, og de sidste rester forsvandt i [[1816]]. Idag fremstår klostret som en [[ruin]].
== Historie ==
▲[[Fil:Antvorskov_Kloster2.JPG|thumb|Ruinerne af Antvorskov Kloster 2012.]]
Antvorskov Kloster lå lige uden for Slagelse og blev grundlagt af [[Valdemar den Store]], uvist hvad år. Det var et kloster og hospital af [[Johannitterordenen]], der dengang nys var stiftet, og formodentlig det første af denne gejstlige ridderorden, der oprettedes i [[Norden]]; dets [[prior]] var tillige overhoved for alle ordenens andre klostre i [[Skandinavien]]. I Antvorskov Klosters [[segl (mærke)|segl]] stod [[Johannes Døber]]s hoved mellem to dobbeltkors; i ordenens banner sås et hvidt kors på rød grund, og det er muligt, at [[Dannebrog]] stammer herfra.▼
▲Antvorskov Kloster lå lige uden for Slagelse, og det blev grundlagt af [[Valdemar den Store]]
I klosteret var der to priorer, hospitalsprioren og kirkeprioren; det var den første, der var den øverste, og han nød så megen anseelse, at han ofte havde sæde i [[Rigsråd|rigets Råd]]. Af ordenens tre klasser er det næppe rimeligt, at der har været riddere i Danmark, derimod præster og tjenende brødre; Johannitterklostrene var dog særlig yndede af [[adel]]en, og mangen adelsmand indgav sig deri, når han blev gammel. På den vis erhvervede Antvorskov Kloster et overordentlig stort gods; måske var det det rigeste kloster i hele Danmark.▼
▲I klosteret var der to priorer, hospitalsprioren og kirkeprioren; det var den første, der var den øverste, og han nød så megen anseelse, at han ofte havde sæde i [[Rigsråd|rigets Råd]]. Af ordenens tre klasser er det næppe rimeligt, at der har været
[[Fil:Antvorskov Kloster6.JPG|thumb|Ruinerne af Antvorskov Kloster 2012.]]
Derimod var der ikke i Antvorskov Kloster det litterære liv som i andre klostre, og mindeværdigt er det kun, at Hans Tausen var bror her, da han sendtes udenlands; stærkt påvirket af [[Martin Luther]] rendte han hjem og blev, da dette trådte frem, af prioren sendt til Johannitterhuset i [[Viborg]]. Efter [[reformationen]] vedblev prioren at styre klostret; men mens brødrene efterhånden uddøde, gik indtægterne i kongens kasse, og [[1580]] indsattes en verdslig [[lensmand]] og klostret var [[Sekularisering|sekulariseret]]. Af de gamle bygninger har man ved udgravninger fremdraget ret betydelige levninger.
Da Antvorskov Kloster var kommet ind under verdslig styrelse, forlenede [[Frederik 2.]] det 1580 til en af sine yndlinge, den [[mecklenburg]]ske adelsmand, [[Peder Reedtz]], der samme år tillige fik [[Sorø Kloster]] i forlening. Samtidig begyndte en ombygning, hvorved det gamle kloster forandredes til et kongeligt slot; idet Frederik 2., for hvem Antvorskov Kloster lå såre bekvemt, når han på sine stadige rejser omkring i landsdelene var kommet over bæltet fra [[Nyborg]], agtede selv at tage stedet i besiddelse. Dets beliggenhed i de store, [[jagt]]rige skove har vel også haft sin betydning for ham{{km}}. I anledning af kongens bestemmelse, at benytte Antvorskov Kloster som kongebolig, blev det tidligere [[hospital]] på klostret lagt ind under [[Slagelse Hospital]], som fremtidig af Antvorskov Kloster skulle nyde vederlag for at føde og klæde 50 lemmer og 12 skolepeblinge.
[[1584]] var ombygningen – ved hvilken kirketårnet var blevet forsynet med et meget højt [[Spir (bygningsdel)|spir]] – for så vidt fuldendt, at [[herredag]]en kunne holdes i juli måned, hvorefter Frederik 2. lod sin søn prins [[Christian 4.|Christian (4.)]] hylde i [[Ringsted]]. Prinsen sattes i august i skole i [[Sorø]], og Frederik 2. – der i december for længere tid tog ophold på Antvorskov Kloster, kunne her føre tilsyn med sin søns opdragelse. April [[1585]] udsteder han et [[åbent brev]], hvorved det under straf af en færdig [[okse]] forbydes at kalde ''"vort og kronens kloster Antvorskov"'' ved klosters navn ''"eller ved andet navn end vort og kronens slot, Antvorskov Slot"''.
Line 18 ⟶ 25:
== Grevskabet Antvorskov ==
[[File:Antvorskov mp001248.jpg|thumb|[[Kobberstik]] af Antvorskov Kloster fra [[1700-tallet]].]]
En bedre tid syntes at oprinde for Antvorskov Kloster, da [[Frederik 4.]] i [[1703]] gjorde lenet til et [[grevskab]] for sin hustru [[til venstre hånd]], [[Elisabeth Helene von Vieregg]]. Hun døde imidlertid året efter, efterfulgt i 1704 af hendes søn og arving, Frederik, hvorfor grevskabet gik tilbage til kronen.
Antvorskov Kloster, der fra [[1662]] var blevet bolig for [[amtmand]]en over [[Antvorskov Amt]], var i perioden [[1717]]-[[1763]]et af landets 12 [[rytterdistrikt]]er. Indtægterne fra disse distrikter var det økonomiske grundlag for den nationale hær, og soldaterne blev indkvarteret på det gamle slot. Kirken åbnedes på ny [[1722]].
Men i [[1774]] blev Antvorskov solgt på [[auktion]] og delt op i ni [[herregård]]e. [[Antvorskov (hovedgård)|En af disse]] førte navnet videre indtil [[1806]], hvor den blev delt op i mindre enheder. Af klosterbygningerne er der i dag stort set intet tilbage, da de sidste rester forsvandt [[1816]], men nogle tilknyttede bygninger af [[munkesten]] fra [[1100-tallet]] blev genfundet i [[1887]] og henligger som ruiner på tomten.
== Lensmænd ==
| |||