Samfundsklasse: Forskelle mellem versioner

# antikke samfund: frie borgere og slaver,

# feudale samfund: godsejere og fæstere,

# industrielle samfund: borgerskabet eller [[kapitalist]]erne og [[arbejderklasse]]n.

Den danske samfundsforsker [[Erik Jørgen Hansen]] har beskæftiget sig meget med undersøgelser af danske samfundsklasser og blandt andet foretaget en opgørelse af de sociale klassers relative størrelse i Danmark i 1986.<ref>Hansen, E. J. (2002): Konflikter og uligheder i det moderne samfund. Billesø & Baltzer. S. 59ff.</ref> Inspireret af den amerikanske sociolog [[Erik Olin Wright]] opererer han med tre kriterier for klasseinddelingen, nemlig besiddelse af fysisk [[kapital]], [[bureaukrati]]sk kapital og kundskabskapital. Den første type kapital svarer til det traditionelle ejerskab til produktionsmidlerne. Den anden type handler om adgangen til [[ledelse]]sroller på [[arbejdsmarked]]et, og den sidste hænger sammen med [[uddannelse]]. De dominerende klasser (inddelt i [[småborgerskab]]et og mellemlagene) er de, der besidder mindst en af de tre typer [[magt]], og de udgør knap 40 % af [[befolkning]]en, mens arbejderklassen udgøres af dem, der hverken besidder kapital, ledelsesmyndighed eller eftertragtede kundskaber. Denne gruppe udgør 56 % af befolkningen. De sidste 5 % er personer, der ikke kan indplaceres i denne ordning, fordi de hverken nu eller tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgør man klassernes størrelse på familieniveau i stedet for individniveau, bliver fordelingen lidt anderledes, idet mange snarere oplever deres klassemæssige tilhørsforhold i lyset af [[ægtefælle]]ns end deres eget arbejde. På familieniveau udgør småborgerskab og mellemlag derfor 52 % af befolkningen, og arbejderklassen udgør 46 %, mens 2 % ikke kan kategoriseres.

[[Kategori: Sociologi]]