Marinestation København: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 73:
I [[1680]] begyndte man derfor at gennemføre en plan om at flytte flåden uden for byen. Ansvarlig for planen var [[Admiral (søofficer)|generaladmiralløjtnant]] [[Niels Juel]]. Vest for en lav sandgrund, kaldet Revshalen ([[Refshalen]]), begyndte man at sænke udrangerede skibe, fyldt med sten. I [[1685]] byggede man ud fra [[Christianshavn]] et forsvarsanlæg bestående af en vold med syv bastioner. [[Bastion]]erne eksisterer endnu, og i et par af dem kan man stadig se de oprindelige krudtmagasiner i ''Carls Bastion'' og ''Wilhems Bastion'' (disse krudtmagasiner er Holmensområdets ældste bygninger, hhv. fra [[1688]] og [[1690]]). Den nordligste bastion var ''Charlotte Amalies Bastion'', og nord for denne blev der etableret to kanonbatterier, ''[[Quintus Bastion|Batteriet Quintus]]'' og ''Batteriet Neptunus''. Det sidste navn stammede fra det sænkede skib, som var grundlaget for batteriet. Dette batteri blev senere omdøbt til ''Christiani Sixti Batteri'', i dag kendt som ''Batteriet Sixtus'' eller bare ''Sixtus.'' Man fortsatte med at sænke udrangerede orlogsskibe i området, og mellem disse fyldte man op med mudder fra havnen samt afgravet affald fra Københavns gader. I visse gader i byen lå affaldet i et flere meter tykt lag, så der var en del at tage af. På denne måde opstod den ø, som fik navnet '''Nyholm'''. Ved Nyholms nordlige ende sænkede man skibet ''Elephanten'' i en 90 graders vinkel på øen. Herved skabtes en lille ø, og på denne måde fik man skabt beskyttelse for de skibe, der lå for anker ved Nyholm. "Øen" Elefanten har i mange år været landfast med Nyholm og opfattes i dag som en mole, ikke som en ø. Det store vandareal mellem Nyholm og Sjælland blev kaldt "''Flådens Leje''".
 
På Nyholm anlagde man beddinger til bygning af orlogsskibe, og det første skib, som blev søsat fra Nyholm, var ''[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebrog]]'' i [[1692]]. Skibet sprang i øvrigt i luften den [[4. oktober]] 1[[7101710]] under kamp mod svenskerne i [[Køge Bugt]]. Efterhånden flyttede byggeriet af alle de store skibe til Nyholm, og på [[Gammelholm]] byggedes der nu kun mindre skibe, men flåden opretholdt aktiviteter i området helt frem til midten af [[1800-tallet]].
 
Efter 1692 blev der bygget adskillige skibe på Nyholm, og her så man i [[1750]] for første gang en dansk konge, [[Frederik 5.]], i søofficersuniform i forbindelse med søsætningen af et nybygget skib. I [[1807]] ødelagde englænderne tre skibe på beddingerne på Nyholm, men selv om det var dårlige tider for flåden, blev der fortsat bygget skibe på beddingerne. Det sidste skib løb af stabelen i [[1918]], hvorefter skibsbyggeriet og en række andre værksteder blev flyttet fra Nyholm til den sydligere beliggende Frederiksholm. [[Orlogsværftet]] blev udskilt fra flåden og blev en civil virksomhed med egen direktør.