Lunge: Forskelle mellem versioner

Vejrtrækning hos mennesket foregår ved muskelsammentrækninger, hvor den vigtigste muskel er [[mellemgulv]]et (diafragma), der ved indånding (respiration) bliver trykket ned i bugen. Derudover bruger vi muskler, der er placeret ved [[ribben]]ene. Her er der to grupper, de nedad- og fremadgående, der ved sammentrækning udvider [[brystkasse]]n og medfører indånding, og de nedad- og bagudgående, der ved sammentrækning af brystkassen medfører udånding (ekspiration). Luften indåndes gennem mund og næsehule og går ned gennem luftrøret, der deler sig i to [[bronkier|hovedbronkier]], som fører mod hver sin lunge. Hovedbronkier forgrener sig i mindre bronkier. I bronkievæggene findes der bruskringe, hvis funktion er at at holde luftvejene åbne. Når bronkierne ikke længere har bruskringe, kaldes de bronkioler. Disse bronkioler munder ud i [[alveole]]r (små luftfyldte hulrum). Henover alveolen ligger et net af [[kapillær]]er (små tynde [[blodåre]]r), der bringer blodet i tæt kontakt med den indåndede luft. Ved [[diffusion]] sker der en udveksling mellem [[ilt]] (O₂) fra luften og [[kuldioxid]] (CO₂) fra blodet. Denne diffusionsproces kan lade sig gøre da væggene i alveolerne er tynde og gasserne derved let kan passere.

 

 

== Lungesygdomme ==

I dag er [[kronisk obstruktiv lungesygdom]] (KOL), herunder ''[[asthma bronchiale]],'' en hyppig lungesygdom, som især skyldes rygning.

 

== Se også ==

{{wiktionary|lunge}}