Bogtryk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) m →Trykpressernes udvikling: fix link |
|||
Linje 1:
[[Fil:Drukarnia-zlamywak.jpg|thumb|Avispresse]]
'''[[Bogtrykkerkunsten]]''' er en fremstilling af [[Tekstbehandlingsprogram|tekst]] og [[billede]]r med trykfarve på [[papir]] ved hjælp af en [[bogtrykpresse]] (håndpresse) eller en bogtrykmaskine. Bogtryk har fik med opfindelsen af [[litografi]]et ofte en snæver betydning som [[højtryk]] med [[blytype]]r i modsætning til andre tryktyper som [[offsettryk]] og [[dybtryk]]. I dag bruges betegnelsen bogtryk (ukorrekt) om alle trykformer, der udføres af et trykkeri.
[[Fil:Buchdruck-15-jahrhundert 1.jpg|left|thumb|Bogtrykning i 1400-tallet.]]
== Historie ==
hej! idag vil jeg fortælle om bogtrykningens historie. mit navn er Lars. Bogtrykkerkunsten blev først udviklet i [[Kina]], hvor [[bloktryk]] med træplader var i brug i [[500-tallet]]. I [[1040]] udviklede opfinderen [[Pi Sheng]] løse typer i træ, og to århundreder senere blev der lavet [[metal]]typer af bronze i [[Korea]]. Udbredelsen af trykkekunsten førte til at kinesiske [[bibliotek]]er indeholdt titusinder af værker, mens [[bøger]] fortsat var en mangelvare i Europa.
Kendskabet til bogtrykkerkunsten bevægede sig vestpå, igennem Indien og Arabien til Europa, men alligevel var man nødt til at genopfinde de løse typer i Europa. Det gjorde [[Johann Gutenberg]] i [[1440]] og brugte dem til trykning med en [[vinpresse]]. De tidligst trykte bøger kaldes [[inkunabel|inkunabler]]. Opfindelsen har meget af æren for den europæiske overgang fra [[middelalder]] til [[oplysningstiden]].
Linje 13:
Der skulle gå 13 år før [[Gotfred af Ghemen]] trykte den første bog i Danmark ''og på dansk'': ''[[Den danske Rimkrønike]]''. Mod slutningen af 1700-tallet kom en bølge af nye opfindelser inden for trykningen som [[litografi]].
== Teknik ==
Selve teksten trykkes med løse blytyper (eller sammenhængende tekstlinjer fra f.eks. en Linotype sættemaskine), for de store bogstavers vedkommende dog med typer udfræset i pæretræ. Evt. illustrationer kan trykkes i samme arbejdsgang, hvis det trykkende element er i højt relief. Det synes jeg er ret sejt! Ellers må illustrationerne trykkes separat og samles med teksten ved indbindingen af bogen.
Oprindeligt benyttede man illustrationer i [[træsnit]], hvor stokken kunne trykkes sammen med satsen. Senere brugte man også [[kobberstik]], der skulle trykkes i en anden slags trykpresse. Senere igen udviklede man [[xylografi]]en, der er en avanceret form for træsnit og man begyndte at fremstille [[kliche (tryk)|klicheer]], der ad fotografisk vej var ætset i metal, oftest zink eller messing. En kliche kunne enten være i streg, dvs. sammenhængende sorte linjer eller en [[autotypi]], hvor man gengav tonværdier med punkter i varierende størrelse vha. et raster. Bogtryk har også været kombineret med [[litografi]]er.
| |||