Gade: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 62 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q79007
Linje 11:
== Gadeprofilet ==
 
Frem til anden halvdel af 1700-tallet blev gaderne brolagte med åbne ''kisterender'' til afløb for regnvand i en vis afstand fra den bebyggelse, der grænsede op til gaden, og med gadehældninger væk fra gadens huse og fra gadens midte mod disse render. I [[1764]] besluttedes i [[København]] at brolægge gaderne på offentlig foranstaltning og derefter fordele udgifterne blandt ejerne af de opejendomme, tilder gadenstødte stødendeop ejendommestil ejere,gaden. hvilkenDenne ordning var foranlediget af en fransk oberst J. Marmillod, der senere blev overinspektør for vejvæsenet. Desuden gik man over til et gadeprofil med flade [[fortov]]e foran husene, [[kantsten]] og flade åbne ''knækrender'', der gik jævnt over i kørebanen. I begyndelsenstarten af 1800-tallet gikbegyndte man overat til anlæggelse afanlægge egentlige [[kloak]]erker, hvor vandet i rendestenen med jævne mellemrum gennem rendestensriste blev ledt til underjordiske afløb. Fra omkring [[1830]] begyndte man i udlandet at bruge "jordbeg" ([[asfalt]]) blandt andet til fortove, og fra [[1840]] begyndte man også at belægge de første fortove i København med asfalt, der kom fra [[Seyssel]] i det sydøstlige [[Frankrig]]. I [[1890]] blev [[Østergade]] som den første gade belagt med asfalt – blandt andet for at nedbringe støjen fra hestevognskørslen på gadernsgadens brosten<ref>Byhuset, s. 38ff</ref>. I 1960-erne begyndte man at anlægge [[gågade]]r, hvortil anvendtes fliser eller betonsten
 
I det 20 århundrede er en typisk gade afgrænset af en [[kantsten]], som regel følges den af et [[fortov]] i begge sider og ofte også af [[cykelsti]] samt efter forholdene parkeringsbåse eller buslommer. Indtil afskaffelsen af sporvognene blev sporene til sporvognslinjerhertil lagt midt i kørebaneprofilet.
 
== Gågader ==