Argumentation: Forskelle mellem versioner

Argumentet fordrer ikke nogen speciel sproglig form. En påstand behøver f.eks. ikke at være fremsættende, som ''- Jeg skal frifindes''. Den kan også udmærket fremføres i bydeform (imperativ), ''- Frifind mig!'' eller spørgende, ''- Skal jeg ikke frifindes?'' Rækkefølgen for anvendelsen af elementerne ligger heller ikke fast, men de markeres dog ofte sprogligt. Begynder man med påstanden, vil belægget ofte være markeret med "''da''", "''fordi''" eller "''for''" ''- Jeg skal frifindes fordi jeg ikke har gjort det, jeg er anklaget for''. Begynder man med belægget, vil påstanden ofte være markeret med "''derfor''", "''for''" eller "''så''" ''- Jeg har ikke gjort det, jeg er anklaget for, derfor skal jeg frifindes.'' Når hjemmelen er eksplicit, markeres den f.eks. med "''eftersom''" eller "''i forholdhenhold til''" ''- I henhold til, at man skal frifindes, hvis man ikke er skyldig i anklagen, skal jeg frifindes i denne sag''.