Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Økonom (diskussion | bidrag) nyskrevet de historiske afsnit |
Økonom (diskussion | bidrag) wikilinks, opdateret og kommenteret gini, enkelte andre rettelser |
||
Linje 1:
[[Fil:Nationalbanken 1.jpg|thumb|250px|[[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] bygning, tegnet af [[Arne Jacobsen]].]]
'''Danmarks økonomi''' er en [[blandingsøkonomi]], hovedsageligt baseret på arbejdspladser i servicesektoren. Landet præges af en moderne teknologisk
== Historie ==
Linje 41:
== Udenrigshandel ==
Danmark er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af sin udenrigshandel. I 2012 udgjorde værdien af landets samlede eksport af varer og tjenesteydelser 993 mia. kr. eller 55 % af BNP, mens værdien af den samlede import var 912 mia. kr. eller netop 50 % af BNP.<ref>[http://www.statistikbanken.dk| Statistikbanken NATN01: Forsyningsbalance. Data hentet 15. juni 2013]</ref>
Landets primære eksportvarer er [[råolie]] og [[naturgas]] sammen med
== Pengepolitik og valutakurs ==
Efter sammenbruddet af [[Bretton Woods-systemet]] i 1971 fulgte Danmark i 1970'erne og starten af 1980'erne en [[valutapolitik]] med gentagne [[devaluering]]er. De gav kortsigtede
== Arbejdsmarked og beskæftigelse ==
Danmark har i international sammenhæng et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af [[flexicurity]]-modellen: Det er relativt let at ansætte og fyre medarbejdere, mens understøttelsen for ledige samtidig traditionelt har været høj i international sammenhæng. Man kan karakterisere det danske arbejdsmarked som et ''"hyr og fyr"''-arbejdsmarked, hvor
Det er altså let og billigt at fyre ansatte i Danmark i forhold til mange andre lande. Dette medfører, at arbejdsmarkedet er særdeles fleksibelt. Cirka 10 % af arbejdspladserne nedlægges hvert år, men der skabes hele tiden nye. <br /> I den private sektor forlod i 2006 omkring 30% af arbejdstagerne deres job pga et nyt job, tilbagetrækning (pension, efterløn, mm.) eller arbejdsløshed. Det kan være dyrt for arbejdspladsen, da det kan tage måske et halvt år at optræne den nye arbejdskraft, men på den anden side er det let at reducere antallet af arbejdspladser pga. den naturlige afgang. Her er Danmark på niveau med f.eks. [[Storbritannien]] og [[
Danmark har en meget høj placering blandt verdens lande mht. hvor stor en del af befolkningen, der er i [[arbejdsstyrke]]n. Mindre lande/politisk-administrative områder som [[Cayman Islands]] og [[Bermuda]] undtaget lå Danmark i 2007 efter [[Kina]], [[Schweiz]], [[Thailand]] og [[Canada]] på 54,4%<ref name=economist2007>The Economist:Pocket World in Figures.2007 Edition.</ref> af den samlede befolkning i arbejdsstyrken.<br />
Linje 114:
{{Uddybende|Velfærdsstaten i Danmark}}
I Danmark ejes og drives hovedparten af
I 2012 var omkring 834.000 personer i 16-64-alderen på overførselsindkomst. Heraf var den største gruppe
Næsten alle børn mellem 3 og 5 år bliver passet ude, nemlig 97 %. Blandt de 6-9-årige passes yderligere 80 % ude, primært i
Især siden 1990'erne har Danmark opbygget et betydeligt obligatorisk [[arbejdsmarkedspensionsordninger|arbejdsmarkedspensionssystem]]. De fleste ældre vil i fremtiden få det meste af deres løbende indkomst udbetalt herfra. Den supplerer og erstatter dermed i stigende grad den universelt udbredte [[folkepension]], der ikke kræver nogen form for arbejdsmarkedstilknytning. Den samlede pensionsformue indbetalt på såvel arbejdsmarkeds- som øvrige private ordninger (livrenter, [[ratepension|rate]]- og
Diskussionen om Danmarks velfærdssystem har bl.a. [[flexicurity]]-begrebet som omdrejningspunkt. Det er baseret på det relativt fleksible arbejdsmarked, hvor det i forhold til mange andre lande er relativt nemt og hurtigt at afskedige ansatte. Til gengæld har befolkningen rimelig sikkerhed for at kunne opretholde et vist indkomstniveau takket være ydelser som [[dagpenge]] og [[kontanthjælp]].
Linje 132:
Velfærdssamfundet finansieres med et af verdens højeste [[skattetryk]]. Skattetrykket i 2012 er beregnet til 48,5%. Det er 2½ procentpoint mindre end rekorden i 2005, hvor skattetrykket var på 51,0 %.<ref>[http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/menu/510.html#tabel2 Fra skatteministeriets hjemmeside, hentet 16. juni 2013].</ref> Forskellen skyldes dels [[konjunktur]]udviklingen, der påvirker skattetrykkets størrelse hvert eneste år, og dels forskellige skattelettelser i de seneste år. Målt på den direkte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst ligger Danmark dog ikke specielt højt i forhold til andre [[OECD]]-lande.<ref>[http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/menu/527.html Skatteministeriets hjemmeside: Skattetryk - en international sammenligning, tabel 1, hentet 16. juni 2013].</ref> En enlig uden børn med en gennemsnitsindkomst betalte således 38,6 % af sin indkomst i indkomstskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag og lønafhængige afgifter) i Danmark i 2012, hvilket er det ottendelaveste niveau ud af 21 OECD-lande i Skatteministeriets undersøgelse. Listen toppes af Belgien, hvor en tilsvarende person betaler 56 % i skat. I Tyskland og Frankrig er tallet lige omkring 50 %. Italien har den laveste skat for denne type person med 25,9 %. Det høje danske skattetryk skyldes dermed i høj grad andre skatter end indkomstskatterne, især det høje niveau for moms og punktafgifter.
Det er karakteristisk for Danmark, at landets velfærdsydelser kun undtagelsesvis finansieres af ''øremærkede'' lønafhængige afgifter, som er meget udbredte i andre vesteuropæiske lande. De offentlige udgifter finansieres derimod i overvejende grad af generelle, ikke øremærkede [[indkomstskat]]ter
Også udvindingen af [[olie]] og [[naturgas]] i [[Nordsøen]] spiller en mærkbar rolle for statens indtægter i disse år og udgør en væsentlig andel af de samlede selskabsskatter.
Linje 144:
Blandt de vigtige strukturelle eller længerevarende problemstillinger for dansk økonomi er:
* Demografiske ændringer har længe optaget den offentlige debat og ført til bl.a. vedtagelsen af [[velfærdsforliget]] i 2006 og [[tilbagetrækningsreformen]] i 2011. Problemstillingen er, at der bliver betydeligt flere ældre i Danmark som i mange andre vestlige lande i de kommende årtier - dels fordi de store efterkrigsgenerationer nu er over 60 år gamle, og dels fordi gennemsnitslevetiden hele tiden stiger. Det har ført til frygt for, at arbejdsstyrken vil falde i de kommende år. Dels på grund af de nævnte reformer, som netop er blevet vedtaget for at løse dette problem, og dels pga. at de nyeste befolkningsfremskrivninger forudsiger et højere fødselstal og større nettoindvandring end for nogle år siden, regner man imidlertid nu snarere med en stigende arbejdsstyrke fremover (se også [[arbejdsstyrke]]).
* Pres på de offentlige finanser: Finanskrisen forårsagede, at det mangeårige overskud på den offentlige saldo fra 2009 er blevet vendt til et underskud. Selvom regeringen forventer en vis genopretning i årene indtil 2020, er der stadig udsigt til en lang periode med offentlige underskud på længere sigt.<ref>[http://oim.dk/media/490317/KP_13_samlet%2013%2005%2013.pdf Økonomi- og indenrigsministeriet: Danmarks Konvergensprogram 2013]</ref> Selvom finanspolitikken efter de sidste års reformer grundlæggende anses for at være holdbar (se også [[Finanspolitisk holdbarhed]]), er der
* Lønkonkurrenceevnen har været faldende i en periode, dvs. de danske lønninger er steget i forhold til lønnen hos vores vigtigste samhandelspartnere. Det har ført til diskussioner om Danmark har et grundlæggende konkurrenceevneproblem. Danmark har dog samtidig et stort overskud på betalingsbalancen. Den tidligere udlandsgæld er i dag afløst af betydelige nettotilgodehavender i udlandet.
* Lav produktivitetsvækst har præget udviklingen i Danmark i de senere år. Som følge af det er der i 2012 blevet nedsat en [[produktivitetskommissionen|produktivitetskommission]], der skal forsøge at analysere årsagerne hertil og foreslå veje til at forbedre produktiviteten.
* Indkomstfordelingen er blevet mere ulige i de sidste årtier. Det har medført, at mens Danmark i 2002 havde den mest lige [[indkomstfordeling]] blandt alle EU-lande med en [[Gini-koefficient]] på 22, var landet i 2012 på en ellevteplads, og Gini-koefficienten var steget til 28,1.<ref name=eurogini/>
== Grønland og Færøerne ==
| |||