Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
nyskrevet de historiske afsnit
wikilinks, opdateret og kommenteret gini, enkelte andre rettelser
Linje 1:
[[Fil:Nationalbanken 1.jpg|thumb|250px|[[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] bygning, tegnet af [[Arne Jacobsen]].]]
'''Danmarks økonomi''' er en [[blandingsøkonomi]], hovedsageligt baseret på arbejdspladser i servicesektoren. Landet præges af en moderne teknologisk landbrugssektor[[landbrug]]ssektor, moderne små og mellemstore virksomheder[[virksomhed]]er og en mindre gruppe af industrivirksomheder[[industri]]virksomheder. Disse har en betydelig [[eksport]] og mangel på naturlige [[råstoffer]] og fraværet af en egentlig sværindustri medfører, at der ligeledes er en betydelig [[import]]. [[Danmark]] er derfor sårbar overfor [[konjunktur]]svingninger på verdensmarkedet og bl.a. indenfor [[EU]] fortaler for en fri[[handel]]sorienteret økonomi. Landets levestandard er blandt de højeste på globalt plan, nr. 17 (2007) ifølge [[Human Development Index]] – hvilket dog kun er på et gennemsnitligt vesteuropæisk niveau. Danmark havde i 2001 den mest lige [[indkomstfordeling]] i verden, men siden da er [[økonomisk ulighed|ulighed]]en blevet større, og [[Norge]], [[Sverige]], [[Østrig]], [[Finland]] og [[Belgien]] havde i 2010 mere ligelig indkomstfordeling end Danmark. <ref>[http://www.fm.dk/Publikationer/Arbejdspapirer/2008/Indkomstudvikling%20og%20fordeling%20i%20Danmark%201983-2005.aspx Finansministeriet: Indkomstudvikling og fordeling i Danmark 1983-2005]</ref> <ref>[http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1386154/uligheden-stiger-markant-i-danmark/ ''Uligheden stiger markant i Danmark'', analyse af Jonas Schytz Juul Politiken.dk 9. september 2011]</ref> I 2012 var Danmark ifølge [[Eurostat]] på ellevtepladsen, hvis man rangerer [[EU]]-landene efter, hvor lige deres indkomstfordeling er.<ref name=eurogini>[http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcode=tessi190 Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income. Hentet 23. november 2013.]</ref> Danmark yder ca. 0,8% af [[bruttonationalindkomst]]en som ulandsbistand.
 
== Historie ==
Linje 41:
== Udenrigshandel ==
Danmark er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af sin udenrigshandel. I 2012 udgjorde værdien af landets samlede eksport af varer og tjenesteydelser 993 mia. kr. eller 55 % af BNP, mens værdien af den samlede import var 912 mia. kr. eller netop 50 % af BNP.<ref>[http://www.statistikbanken.dk| Statistikbanken NATN01: Forsyningsbalance. Data hentet 15. juni 2013]</ref>
Landets primære eksportvarer er [[råolie]] og [[naturgas]] sammen med maskiner[[maskine]]r, instrumenter[[instrument]]er, fødevareprodukter[[fødevare]]produkter, farmaceutiske produkter, [[møbel|møbler]] og vindmøller[[vindmølle]]r. Som følge af den store [[produktion]] af [[olie]], [[naturgas]] og [[vindenergi]] er Danmark for tiden selvforsynende med [[energi]]. Blandt de lande som Danmark eksporterer mest til, er [[Tyskland]], [[Sverige]] og [[Storbritannien]]. Det skyldes, at disse lande ligger tæt på Danmark og har en god [[økonomi]] og en høj [[levestandard]], der er sammenlignelig med den danske.
 
== Pengepolitik og valutakurs ==
 
Efter sammenbruddet af [[Bretton Woods-systemet]] i 1971 fulgte Danmark i 1970'erne og starten af 1980'erne en [[valutapolitik]] med gentagne [[devaluering]]er. De gav kortsigtede konkurrenceevneforbedringer[[konkurrenceevne]]forbedringer, der stimulerede beskæftigelsen[[beskæftigelse]]n og forbedrede betalingsbalancen, men gevinsterne forsvandt på længere sigt og efterlod blot en tilsvarende høj [[inflation]]. I 1982 indførte Danmark derfor i stedet en [[fastkurspolitik]] - i første omgang i forhold til den daværende "kurv" af EU-landenes valutaer, [[ECU]]'en, siden 1987 i forhold til den tyske [[D-mark]], og fra 1999 i forhold til [[euro]]en.<ref> P. U. Johansen og M. Trier (2012): Danmarks økonomi siden 1980 -en oversigt. Handelshøjskolens forlag. S. 144.</ref> Danmark har foreløbig valgt ikke at tilslutte sig [[ØMU]]'ens tredje fase, men der er bred opbakning til at fortsætte fastkurspolitikken over for euroen. Fastkurspolitikken har efterhånden vundet stor troværdighed i takt med at Danmark har vist sig i stand til at fastholde den modsat mange andre europæiske lande. Det har medført at inflationen og i takt hermed de nominelle renter er faldet betydeligt siden højinflationsperioden i 1970'erne og 1980'erne. Fra 1990-2012 var den årlige danske inflation i gennemsnit 2,2 %. I 2012 var inflationen 2,4 % (se også [[Inflation]] og [[Fastkurspolitik]]).
 
== Arbejdsmarked og beskæftigelse ==
 
Danmark har i international sammenhæng et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af [[flexicurity]]-modellen: Det er relativt let at ansætte og fyre medarbejdere, mens understøttelsen for ledige samtidig traditionelt har været høj i international sammenhæng. Man kan karakterisere det danske arbejdsmarked som et ''"hyr og fyr"''-arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere[[arbejdsgiver]]e og lønmodtagere[[lønmodtager]]e siden [[Septemberforliget]] i [[1899]] med jævne mellemrum har forhandlet overenskomster[[overenskomst]]er, så vidt muligt uden politikernes indblanding. Derimod sørger politikerne for at sikre indkomsternes[[indkomst]]ernes beståen via høje overførselsindkomster til de arbejdsløse i en begrænset periode. Dermed kombineres det som gør en [[markedsøkonomi]] uovertruffen, nemlig evnen til at forny sig selv, med et fordelingsmæssigt hensyn til at tilgodese at folk ikke bliver fattige når de midlertidigt er uden [[arbejdsindkomst]].
 
Det er altså let og billigt at fyre ansatte i Danmark i forhold til mange andre lande. Dette medfører, at arbejdsmarkedet er særdeles fleksibelt. Cirka 10 % af arbejdspladserne nedlægges hvert år, men der skabes hele tiden nye. <br /> I den private sektor forlod i 2006 omkring 30% af arbejdstagerne deres job pga et nyt job, tilbagetrækning (pension, efterløn, mm.) eller arbejdsløshed. Det kan være dyrt for arbejdspladsen, da det kan tage måske et halvt år at optræne den nye arbejdskraft, men på den anden side er det let at reducere antallet af arbejdspladser pga. den naturlige afgang. Her er Danmark på niveau med f.eks. [[Storbritannien]] og [[U.S.A.USA]], og dermed langt mere fleksibel end landene i Europa syd for Danmark, hvor kun omkring 10 % forlader deres job hvert år.<ref>[http://www.business.dk/article/20080729/okonomi/80729003/ Hyppige jobskift koster milliarder (29. juli 2008).]</ref>
 
Danmark har en meget høj placering blandt verdens lande mht. hvor stor en del af befolkningen, der er i [[arbejdsstyrke]]n. Mindre lande/politisk-administrative områder som [[Cayman Islands]] og [[Bermuda]] undtaget lå Danmark i 2007 efter [[Kina]], [[Schweiz]], [[Thailand]] og [[Canada]] på 54,4%<ref name=economist2007>The Economist:Pocket World in Figures.2007 Edition.</ref> af den samlede befolkning i arbejdsstyrken.<br />
Linje 114:
{{Uddybende|Velfærdsstaten i Danmark}}
 
I Danmark ejes og drives hovedparten af institutionerne[[institution]]erne af [[det offentlige]] (i offentligt ejede bygninger af offentligt ansatte), ikke af private. Systemet sikrer bl.a. landets borgere gratis lægehjælp, fri [[uddannelse]] og arbejdsløshedsunderstøttelse, sidstnævnte hvis man er medlem i og betaler a-kasse-bidrag til en [[arbejdsløshedskasse]]. Hvis man ikke kan få dagpenge fra a-kassen, må man henvende sig til sin kommune for at få [[kontanthjælp]]. Herudover kan man vælge at betale efterlønsbidrag til A-kassen og dermed efter 30 år få ret til [[efterløn]], tidligst fra man er 60 år (i 2013. Fra 2014 bliver efterlønsalderen gradvis sat op til 64 år i 2023. Derefter vil den ligesom folkepensionsalderen ifølge velfærdsaftalen fra 20052006 stige gradvis i takt med middellevetiden).
 
I 2012 var omkring 834.000 personer i 16-64-alderen på overførselsindkomst. Heraf var den største gruppe førtidspensionister[[førtidspension]]ister (236.000 personer). Blandt de øvrige grupper er ledige dagpengeberettigede og kontanthjælpsmodtagere, som udgjorde 119.000 personer, og øvrige kontanthjælpsmodtagere med ca. 80.000 personer. Efterlønnere udgjorde 104.000 personer, folk i støttet beskæftigelse (virksomhedspraktik, [[fleksjob]], skånejob mv.) 99.000 personer, sygedagpengemodtagere 73.000 og personer på barsel[[barselsorlov]] 54.000 personer.<ref>[http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/offentligt-forsoergede/16-64-aarige-offentligt-forsoergede.aspx 16-64-årige offentligt forsørgede – Danmarks Statistik: Hentet 8. august 2013]</ref>
 
Næsten alle børn mellem 3 og 5 år bliver passet ude, nemlig 97 %. Blandt de 6-9-årige passes yderligere 80 % ude, primært i skolefritidsordninger[[skolefritidsordning]]er.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR214.pdf Nyt fra Danmarks Statistik nr. 214, 24. april 2013: Flere børn bliver passet ude]</ref> Dette gør det muligt for kvinder i Danmark at have en meget høj arbejdsmarkedstilknytning. Muligvis blandt andet på grund af den udbredte børnepasning samt det store udbud af job i den offentlige sektor (jobsikkerhed) føder kvinder i Danmark flere børn end kvinder i de fleste europæiske lande.
 
Især siden 1990'erne har Danmark opbygget et betydeligt obligatorisk [[arbejdsmarkedspensionsordninger|arbejdsmarkedspensionssystem]]. De fleste ældre vil i fremtiden få det meste af deres løbende indkomst udbetalt herfra. Den supplerer og erstatter dermed i stigende grad den universelt udbredte [[folkepension]], der ikke kræver nogen form for arbejdsmarkedstilknytning. Den samlede pensionsformue indbetalt på såvel arbejdsmarkeds- som øvrige private ordninger (livrenter, [[ratepension|rate]]- og kapitalpensioner[[kapitalpension]]er) var ultimo [[2012]] på 2515 milliarder kroner. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på knap 450.000 kr. Godt og vel halvdelen (52 %) af danskernes samlede finansielle aktiver[[aktiv]]er ligger således i denne pensionsformue, som dermed er en afgørende komponent i Danmarks samlede [[opsparing]]. <ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR351.pdf Nyt fra Danmarks Statistik nr. 351, 27. juni 2013: Stor stigning i danskernes finansielle nettoformue]</ref>
 
Diskussionen om Danmarks velfærdssystem har bl.a. [[flexicurity]]-begrebet som omdrejningspunkt. Det er baseret på det relativt fleksible arbejdsmarked, hvor det i forhold til mange andre lande er relativt nemt og hurtigt at afskedige ansatte. Til gengæld har befolkningen rimelig sikkerhed for at kunne opretholde et vist indkomstniveau takket være ydelser som [[dagpenge]] og [[kontanthjælp]].
Linje 132:
Velfærdssamfundet finansieres med et af verdens højeste [[skattetryk]]. Skattetrykket i 2012 er beregnet til 48,5%. Det er 2½ procentpoint mindre end rekorden i 2005, hvor skattetrykket var på 51,0 %.<ref>[http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/menu/510.html#tabel2 Fra skatteministeriets hjemmeside, hentet 16. juni 2013].</ref> Forskellen skyldes dels [[konjunktur]]udviklingen, der påvirker skattetrykkets størrelse hvert eneste år, og dels forskellige skattelettelser i de seneste år. Målt på den direkte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst ligger Danmark dog ikke specielt højt i forhold til andre [[OECD]]-lande.<ref>[http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/menu/527.html Skatteministeriets hjemmeside: Skattetryk - en international sammenligning, tabel 1, hentet 16. juni 2013].</ref> En enlig uden børn med en gennemsnitsindkomst betalte således 38,6 % af sin indkomst i indkomstskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag og lønafhængige afgifter) i Danmark i 2012, hvilket er det ottendelaveste niveau ud af 21 OECD-lande i Skatteministeriets undersøgelse. Listen toppes af Belgien, hvor en tilsvarende person betaler 56 % i skat. I Tyskland og Frankrig er tallet lige omkring 50 %. Italien har den laveste skat for denne type person med 25,9 %. Det høje danske skattetryk skyldes dermed i høj grad andre skatter end indkomstskatterne, især det høje niveau for moms og punktafgifter.
 
Det er karakteristisk for Danmark, at landets velfærdsydelser kun undtagelsesvis finansieres af ''øremærkede'' lønafhængige afgifter, som er meget udbredte i andre vesteuropæiske lande. De offentlige udgifter finansieres derimod i overvejende grad af generelle, ikke øremærkede [[indkomstskat]]ter (tysk:Einkommensteuer;eng:income tax) og af [[moms]] og andre forbrugs[[afgift]]er, bl.a. [[registreringsafgift]]er mm. på køretøjer. [[Moms]]en i Danmark er på 25%. Andre væsentlige skatter er [[pensionsafkastskat]]ten, som er en skat på 15,3 % af den årlige forrentning af alle pensionsformuer, [[selskabsskat]]ten, [[ejendomsskat]] eller ''grundskyld'' som pålægges værdien af det meste privatejedeal jord (især boliggrunde, men også f.eks. landbrugsjord), og [[ejendomsværdiskat]]ten, der kun pålægges værdien af ejerboliger. Den sidstnævnte skat har dog fået mindre betydning i det 21. århundrede, da dens reale værdi siden 2001 hvert år er blevet udhulet som følge af det såkaldte ''nominalprincip'' i [[skattestoppet]].
 
Også udvindingen af [[olie]] og [[naturgas]] i [[Nordsøen]] spiller en mærkbar rolle for statens indtægter i disse år og udgør en væsentlig andel af de samlede selskabsskatter.
Linje 144:
Blandt de vigtige strukturelle eller længerevarende problemstillinger for dansk økonomi er:
* Demografiske ændringer har længe optaget den offentlige debat og ført til bl.a. vedtagelsen af [[velfærdsforliget]] i 2006 og [[tilbagetrækningsreformen]] i 2011. Problemstillingen er, at der bliver betydeligt flere ældre i Danmark som i mange andre vestlige lande i de kommende årtier - dels fordi de store efterkrigsgenerationer nu er over 60 år gamle, og dels fordi gennemsnitslevetiden hele tiden stiger. Det har ført til frygt for, at arbejdsstyrken vil falde i de kommende år. Dels på grund af de nævnte reformer, som netop er blevet vedtaget for at løse dette problem, og dels pga. at de nyeste befolkningsfremskrivninger forudsiger et højere fødselstal og større nettoindvandring end for nogle år siden, regner man imidlertid nu snarere med en stigende arbejdsstyrke fremover (se også [[arbejdsstyrke]]).
* Pres på de offentlige finanser: Finanskrisen forårsagede, at det mangeårige overskud på den offentlige saldo fra 2009 er blevet vendt til et underskud. Selvom regeringen forventer en vis genopretning i årene indtil 2020, er der stadig udsigt til en lang periode med offentlige underskud på længere sigt.<ref>[http://oim.dk/media/490317/KP_13_samlet%2013%2005%2013.pdf Økonomi- og indenrigsministeriet: Danmarks Konvergensprogram 2013]</ref> Selvom finanspolitikken efter de sidste års reformer grundlæggende anses for at være holdbar (se også [[Finanspolitisk holdbarhed]]), er der stadigderfor også udsigt til voksendeen stigende offentlig gæld i en periode frem mod 2040.<ref>[http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2013/Disk/Kapitel_II.pdf] De Økonomiske Råd: Dansk økonomi, forår 2013, kapitel II: Holdbar finanspolitik</ref>
* Lønkonkurrenceevnen har været faldende i en periode, dvs. de danske lønninger er steget i forhold til lønnen hos vores vigtigste samhandelspartnere. Det har ført til diskussioner om Danmark har et grundlæggende konkurrenceevneproblem. Danmark har dog samtidig et stort overskud på betalingsbalancen. Den tidligere udlandsgæld er i dag afløst af betydelige nettotilgodehavender i udlandet.
* Lav produktivitetsvækst har præget udviklingen i Danmark i de senere år. Som følge af det er der i 2012 blevet nedsat en [[produktivitetskommissionen|produktivitetskommission]], der skal forsøge at analysere årsagerne hertil og foreslå veje til at forbedre produktiviteten.
* Indkomstfordelingen er blevet mere ulige i de sidste årtier. Det har medført, at mens Danmark i 2002 havde den mest lige [[indkomstfordeling]] blandt alle EU-lande med en [[Gini-koefficient]] på 22, var landet i 2012 på en ellevteplads, og Gini-koefficienten var steget til 28,1.<ref name=eurogini/>
 
== Grønland og Færøerne ==