Schmidts forfatterskab består ikke af skarpt adskilte faser. Det er snarere kendetegnet ved en fundamental kontinuitet, en stadig solidarisk overvindelse af tidligere positioner, med henblik på at arve problemfeltet under skiftende betingelser og bevare udsigelseskraften i det tidligere ved at formulere sig på ny. Ud over videnspolitik beskæftigerbeskæftigede Schmidt sig i sit tidlige forfatterskab tillige med socialisationskritik (Se Schmidt 1978),. og hanHan er i øvrigtogså optaget af den rekonstruktive udforskning af [[Karl Marx’ skrifter, som er et dominerende forskningsfelt i 70ernes human- og samfundsvidenskab – ikke mindst ved datidens idéhistoriske institut i Århus, som er Schmidts akademiske udgangspunktMarx. Socialanalytikken er for så vidt solidarisk med dette udgangspunkt, i den forstand at det sociale forbliver orienteringspunkt for refleksionen. Men betydningen af begrebet ’det sociale’ ændrer sig imidlertid ved overgangen til en socialanalytisk refleksionsform. ]]
