Rødbede: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 5.103.32.192 (diskussion | bidrag)
Linje 33:
Rødbeder har relativt højt [[sukker]]indhold (ca. 9g per 100g), dog ikke så højt som de nært beslægtede [[sukkerroe]]r. [[Fysiologisk brændværdi|Energiindholdet]] på 213 kJ per 100g er lidt højere end for [[gulerod]] (150kJ) og noget lavere end for [[kartoffel]] (342kJ)<ref name=foodcomp>Fødevaredata hentet fra: {{cite web|url=http://www.foodcomp.dk/fvdb_details.asp?FoodId=0232 |title=Rødbede, rå |accessdate=2008-04-30 |publisher=DTU Fødevareinstituttet }}</ref>.
 
Rødbeden indeholder farvestoffet [[betanin]] (efter rødbedens slægtsnavnet Beta). Farven skyldes de vandopløselige [[pigment]]er [[betacyanin]]er (som er en underklasse af [[betalain]]erne)<ref>Dansk Kemi nr. 11, 1999: ''Om de røde beders farve og duft''. Indscannet kopi [http://www.techmedia.dk/files/pdf/dak/2000/kiknr.11-99.pdf her]</ref>. NogenNogle mennesker kan ikke nedbryde dette pigment og får rødfarvet [[urin]] efter at have spist rødbede. Det sker for 10-14% af den normale befolkning. Det er fundet sammenhæng mellem forekomsten af rødfarvet urin og forhøjet jernoptag (som ved [[jernmangel]]) eller samtidigt indtag af [[oxalsyre]]holdige fødevarer (som [[spinat]] og [[rabarber]]), men evnen til at nedbryde farven kan også mangle af genetiske årsager<ref name='lancet'> {{cite journal|title=Beeturia and iron absorption|journal=The Lancet|date=1999-09-18|first=John G|last=Sotos|coauthors=|volume=354|issue=9183|pages=1032|id= |url=http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140673605766381/fulltext|format=PDF|accessdate=2008-04-27 }}</ref>. Rødfarvningen er helt ufarlig.
 
== Anvendelser ==