Versionen fra 12. nov. 2013, 02:08 redigér Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits m Ændrede sorteringen i Kategori:Fænomenologi: " " ved hjælp af Hotcat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. nov. 2013, 11:46 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.956 edits m Robot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Fænomenologi''' er en [[filosofi]]sk retning grundlagt i starten af den tyvende århundrede af [[Edmund Husserl]]. Den starter på universiteterne i [[Georg-August-Universität Göttingen\|Göttingen]] og [[Ludwig-Maximilians-Universität München\|München]] ([[Max Scheler]], [[Martin Heidegger]]) men spreder sig hurtigt til [[Frankrig]] ([[Jean-Paul Sartre]], [[Maurice Merleau-Ponty]], [[Emmanuel Levinas]], [[Paul Ricœur]]) <ref> http://www.princeton.edu/~achaney/tmve/wiki100k/docs/Reality.html </ref>. I [[Danmark]] regnes [[K.E. Løgstrup]] for den største fænomenologiske filosof <ref> http://www.leksikon.org/art.php?n=5118 </ref>. == Tidlig brug af ordet == Betegnelsen 'fænomenologi' blev første gang anvendt af J. H. Lambert i 1764, defineret som: “læren om fremtrædelserne, læren om “skinnet” i modsætning til det sande og som budbringer om eller fremtrædelse for det sande”. [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel\|Hegel]] kaldte sit hovedværk for "Åndens fænomenologi". [[Søren Aabye Kierkegaard\|Kierkegaard]] bruger ordet i [[Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates\|'Om Begrebet Ironi']]. [[Franz Brentano]] der var Husserls lærer regnes oftest som en egentlig forgænger, navnlig via hans forelæsninger om [[Thomas Aquinas]]' begreb om [[~~Intentionalitet\|~~intentionalitet]]. Efter [[Edmund Husserl\|Husserl]] grundlagde fænomenologien gennemgik den en rivende udvikling og forgrenede sig i mange retninger.<ref name="Fænomenologiens udvikling">[http://www.livsverden.dk/pub/Egebak.N.1964.Merleau-Ponty.og.faenomenologien.pdf Niels Egebak (1964, s. 36f): Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien]. ''Perspektiv', vol. 12, no. 3, s. 34-37.</ref> Den har dog aldrig vundet stor udbredelse i USA og England, hvilket ifølge [[Løgstrup\|K.E. Løgstrup]] skyldes det at områder der var domineret af [[Logisk positivisme\|logiske empirisme]] og [[positivisme]], især Skandinavien og den angelsaksiske verden, ikke har bevaret forbindelse med den [[Tysk idealisme\|idealistiske tradition]]. <ref name="test"> K.E. Løgstrup (1996): Martin Heidegger, Det lille forlag, ISBN 87-90030-43-5.</ref> Af andre fænomenologiske 'retninger' kan nævnes Af nutidige fænomenologiske filosoffer kan nævnes [[Dan Zahavi]], [[Michel Henry]], [[Paul Virilio]], [[Hermann Schmitz]], ([[kropsfænomenologi]]) og [[Gernot Böhme]] == Edmund Husserl og den tidlige fænomenologi == Husserl er bredt anerkendt som fænomenologiens fader. Hans værk 'Logische Untersuchingen' (Logiske undersøgelser) der udkom i 1900 og 1901 er hovedværket fra denne periode. Husserl grundlægger fænomenologien som en særlig metode til at studere bevidsthedsfænomener med det mål at undersøge erkendelsen. Man skal forsøge at beskrive det, som viser sig for en [[bevidsthed]]. Bevidstheden og de genstande, der optræder i ens oplevelser, skal studeres fordomsfrit fri fra dagligdags og videnskabelige begreber i bestræbelsen på at beskrive og bestemme deres natur. Der dannede sig hurtigt en kreds af tænkere omkring Husserl. Hans elever og kollegaer tæller bl.a. [[Edith Stein]], [[Helmut Plessner]], [[Alexander Pfänder]], [[Hans Lipps]], [[Max Scheler]], [[Eugen Fink]], [[Roman Ingarden]] og [[Martin Heidegger]] som den mest kendte. De fleste af dem udviklede senere deres egne ideer, men alle stod i gæld til Husserl. == Konvergerende retninger == Der var flere filosofiske retinger der også udgik fra den tyske idealisme som havde ideer der var beslægtede med fænomenologien og brugbare for denne, derfor opsamledes flere andre retninger i fænomenologien. Her kan nævnes [[~~eksistentialisme\|~~eksistentialisme]]. F.eks. [[Karl Jaspers]] og [[Gabriel Marcel]] og [[Otto Friedrich Bollnow]] arbejdede tæt sammen med fænomenologien. Man kan også nævne [[Henri Bergson\|Bergsons]] [[vitalisme\|vitalistiske filosofi]] og analyser af tiden (der er vigtige for Heidegger). Endvidere er [[Wilhelm Dilthey\|Diltheys]] hermeneutik blevet introduceret til fænomenologien af [[Heidegger\|Martin Heidegger]]. Endvidere har [[gestaltpsykologi]] spillet en stor rolle for [[Merleau-Ponty]]. == Transcendental fænomenologi == {{uddybende\|Transcendental fænomenologi}} I 1913 udgav Husserl 'Ideen zur eine Transzendentale Phänomenologie', der brød med flere af hans hidtige ideer og introducerede flere nye begreber som epoche og [[~~Eidetisk variation\|~~eidetisk variation]]. Hans filosofi fra denne tid kaldes transcendental fænomenologi. Bl.a [[Oskar Becker]], [[Aron Gurwitsch]] og [[Alfred Schütz]] er transcendentale fænomenologer. == Eksistentiel fænomenologi == {{uddybende\|Eksistentiel fænomenologi}} I 1929 udgav Husserls tidligere assistent [[Martin Heidegger]] [[Væren og tid\|''Sein und Zeit'']] (''Væren og tid''). I dette introducerede han helt nye temaer og mål for fænomenologien. Mens Husserls udgangspunkt var [[Erkendelsesteori\|epistemologisk]], er Heideggers [[Ontologi (filosofi)\|ontologisk]]. Heidegger analyserer også nye typer fænomener, f.eks. mennesket forhold til døden. Frem for at studere fænomener 'i' bevidstheden, forstod Heidegger mennesket som en grundlæggende væren-i-verden, en åbenheden overfor verdens fænomener i kraft af [[livsverden]]. Linje 27: [[Bernhard Waldenfels]] er en nutidig eksistentiel fænomenolog. == Hermeneutik == I 1960erne videreudviklede [[Hans-Georg Gadamer]] og [[Paul Ricœur]] hermeneutikken ud fra et fænomenologisk grundsynspunkt. == Virkning udenfor filosofien == Fænomenologiens ideer er udbredt langt ud over det filosofien. Fænomenologien har således fundet vej til specifikke akademiske fagområder som * [[sociologi]]en - [[Bourdieu]], [[Giddens]] * [[humanistisk psykologi]] - [[Abraham Maslow\|Maslow]], [[R. May]] * psykiatri og psykoanalyse - [[Erwin Strauss]], [[Medard Boss]] og [[Ludwig Binswanger]] Linje 54: * Gallagher, Shaun (2010: ''Bevidsthedens fænomenologi'', Gyldendal * Jørgensen, Bo Hakon: ''Intentionalitet'', Syddansk Universitet * [http://www.livsverden.dk/emnesider/introduktion-eksistentiel-faenomenologi/skriftserie-om-eksistentiel-faenomenologi/#1 Keller, K. D. (2012). ''Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi''. Aalborg Universitetsforlag] * Kemp, P. (1972). ''Sprogets dimensioner'', [se kapitlet: "A. Den fænomenologiske dimension" (pp. 17-25) for en introduktion til fænomenologien]. København, Berlingske forlag. * Michelsen, Anders (2000): ''Rum og fænomenologi'', Spring

Fænomenologi: Forskelle mellem versioner