Sammenhængskraft: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat ekstern henvisning |
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Sammenhængskraft''' betegner tilbøjelighed hos dele af faste legemer og vædsker til at hænge sammen (''kohæsion''). Ordet kendes på dansk siden 1799.<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Sammenh%C3%A6ngskraft ODS: sammenhængskraft]</ref>
Ordet er i nyere tid (siden 1994)<ref name=autogeneret1>[http://www.information.dk/220096 "Kampen om det slidte modeord - sammenhængskraften" (Information 2. januar 2010)]</ref> inden for [[politik]], [[sociologi]] og [[statskundskab]] et begreb, som bruges til at beskrive fællesskabsfølelsen (eller mangelen på samme) i et [[samfund]].<ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/det-multikulturelle-samfund-truer-sammenhaengskraften "Det multikulturelle samfund truer sammenhængskraften" (videnskab.dk 10. august 2010)]</ref> Begrebet bruges ofte i den politiske debat med henvisning til, at samfundets sammenhængskraft er truet grundet dårlig [[integration (samfund)|integration]]. Hvis sammenhængskraften i et samfund er god, indebærer det, at afstanden mellem grupperne i samfundet ikke er stor, hverken socialt eller kulturelt, samt at der er mange kontaktflader mellem de forskellige grupperinger i samfundet.
Tanken bag begrebet er, at individerne ved at indgå i sociale relationer får adgang til nogle ressourcer, som udspringer af medmenneskelighed. Samtidig får disse sociale relationer individerne til at føle sig som gensidigt forbundne og ikke blot som enkeltbrikker i et spil. Man kan sige, at sammenhængskraften betinges af tre faktorer:
Line 11 ⟶ 10:
Disse tre faktorer danner en [[symbiose]] – en sum, som af professoren [[Robert D. Putnam]] kaldes for [[social kapital]]. Det er umiddelbart muligt at konstatere hvorvidt et samfund har en høj eller lav sammenhængskraft, når man ser på de ovenstående faktorer.
Sammenhængskraften i et samfund har desuden forbindelser til andre faktorer – f.eks. [[kriminalitet]], tryghed, helbred og sygelighed, [[økonomisk vækst]], [[integration (samfund)|integration]] med mere. Danmark regnes generelt for at være et samfund med en høj sammenhængskraft, men flere politikere, blandt andre [[Karen Jespersen]] har i de senere år pointeret, at sammenhængskraften er truet.<ref
== Noter ==
Line 19 ⟶ 18:
== Eksterne henvisninger ==
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0905.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XX (1926), s. 875; opslag: Sammenhængskraft]
== Se også ==
| |||