Hypofyse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 69 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q156871
Linje 7:
Udover neurohypofysen findes også adenohypofysen, den forreste del. Denne udgør ca 75% af den samlede størrelse og deles igen op i en ''pars distalis'' og ''pars tuberalis''. Førstnævnte er den virksomme del af adenohypofysen. ''Pars tuberalis'' er ikke påvist at have nogen endokrin funktion. Endelig findes en ''pars intermedia'', der kun menes at være aktiv i fostertilværelsen. (Se under fysiologi).
 
'''Relationer''':Hypofysen befinder sig i "Den Tyrkiske StolSadel" (''sella turcica'' eller ''fossa hypophysialis''), som er en lille udhulning i [[kileben]]et (''os sphenoidale''). Selve ''sella turcica'' er udforet med den hårde hjernehinde ''dura mater'', ligesom denne danner et tag hen over hypofysen (med hul til infundibulum), nemlig ''diaphragma sellae''.
Af andre relationer kan nævnes kilebenshulen ''sinus sphenoidale'' lige under hypofyselejet. Denne er vigtig ved hypofysekirurgi hvor man benytter denne hule som adgangsvej (kilebenshulen er ligesom andre bihuler forbundet med næsen). Synsbanekrydsningen, ''chiasma opticum'', skal også nævnes. Denne ligger lige over hypofysen og desuden i nær relation til hypofysestilken og kan påvirkes ved hypofysetumorer. På hver side af hypofyselejet findes en ''sinus cavernosus'' (en slags vene i hjernen) hvori findes indlejret ''a. carotis interna'' og hjernenerverne ''nn. [[N. oculomotorius|oculomotorius]], trochlearis og abducens'' (alle tre styrer samtlige øjenmuskler) og desuden to af tre grene fra hjernenerven [[n. trigeminus]], nemlig ''nn. ophtalmicus og maxillaris'' (vigtige for følesansen i ansigt og en del af skalpen).