Asta Nielsen: Forskelle mellem versioner

Efter Afgrunden indspillede Asta kun to yderligere film i Danmark; ''[[Den sorte Drøm]]'' ([[Fotorama]]; instruktør Urban Gad, 1911) og ''[[Balletdanserinden (stumfilm)|Balletdanserinden]]'' ([[Nordisk Film]], instruktør [[August Blom]], 1911) – begge over for den mandlige stjerneskuespiller [[Valdemar Psilander]]. Efter de to film flyttede hun til [[Tyskland]], hvor hun med stor succes arbejdede med sin mand Urban Gad som instruktør indtil [[1916]]. I Tyskland skrev hun kontrakt med den tyske filmproducer [[Paul Davidson]] for $80.000 om året, et astronomisk beløb – den bedste betalte filmstjerne indtil da. Hun blev i Tyskland indtil [[1. verdenskrig]], hvor hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun indspillede en enkelt film: ''[[Mod Lyset]]'' (1919). Efter krigen tog hun igen til Tyskland, hvor hun indspillede yderligere en række film, indtil [[1937]], hvor hun presset af nazisterne flyttede tilbage til Danmark. Desuden passede [[tonefilm]]ens fremmarch hende ikke godt. Hendes eneste tonefilm, Unmögliche Liebe (1932), blev ikke nogen succes. Tilbage i Danmark lykkedes det hende ikke at finde arbejde, og det var slut med filmen. I stedet skrev hun en selvbiografien (''Den tiende Muse'', 1946), skrev nogle noveller og læste op i radioen. Og iI 1968 skrev, producerede, og instruerede hun en selvportrætfilm (''Asta Nielsen'') – da hun var utilfreds med den film, som [[Henrik Stangerup]] havde instrueret om hendes liv.

De fleste af hendes roller var som tragiske kvindeskæbner, der ikke passede ind i eller ikke lod sig styre af hæmmende sociale normer, som i hendes første rolle i ''Afgrunden'' hvor hun spillede en kvinde, der valgte den passionerede kærlighed med cirkusartisten frem for det sikre liv med præstesønnen. Men Asta Nielsen spillede også komiske roller, og sågar i ''Hamlet'' fra 1921 spillede hun selv rollen som "Prins Hamlet".

Asta Nielsen var på sin karrieres højdepunkt et kendt navn i både Danmark og Tyskland, såvel som i resten af Europa og USA. Hun er blevet kaldt den første internationale filmstjerne. En rundspørge i Rusland i 1911 blev hun udnævnt til verdens bedste kvindelige filmskuespillerinde. Under 1. verdenskrig var hun lige vellidt på begge sider af konflikten. I [[1925]] spillede hun sammen med [[Greta Garbo]] i [[Die Freudlose Gasse]] – senere sagde Greta Garbo om Asta Nielsen: "''Når det kommer til ... udtryk og bredde, så er jeg intet sammenlignet med hende''". I perioden [[1925]]-[[1933]] blev hendes markante hus på ferieøen [[Hiddensee]] centrum for en større gruppe kunstnere. Asta Nielsen omtales i bogen [[Det 20. århundrede - De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark]].